04/01/2025
Der skrives en del om afhængighed/medafhængighed i disse år. Her i januar er det måske ekstra tydeligt hvis denne “konstellation” findes i ens egen familie.
Lad mig knytte en helt klar kommentar til dette emne:
Et barn bærer ikke selv ansvaret for at være blevet medafhængig, mens det var barn. Det er udelukkende vores ansvar - som forældre - at give barnet oplevelsen af, at livet er godt og trygt, ikke barnets eget ansvar.
Hvis vi missede den del, da barnet var barn, kan vi hele det ved at være der som en ansvarlig voksen, når barnet er voksent og lytte til det og stille op for det - uden selvmedlidenhed - som en ansvarlig voksen, der er der og ser det med barnets øjne og giver slip på vores eget perspektiv.
Barnet udvikler - kort fortalt - blot nogle strategier for at blive elsket højst muligt midt i noget der er uforudsigeligt.
Det er således begge forældres ansvar at indgyde barnet oplevelsen af at de som voksne tager ansvaret for deres egne udfordringer, så barnet ikke skal påtage sig dette ansvar på begge eller den ene forælders vegne.
En voksen der udvikler medafhængighed eller afhængighed har selv ansvaret for at gøre noget ved problemet. Det skal barnet/børnene i familien ikke sørge for.
Medafhængighed kan kun lade sig gøre, fordi den medafhængige tillader medafhængiheden i at udvikle sig og affinder sig med situationen ved feks at blive i forholdet.
Det er den medafhængige eget ansvar at kigge på dette og handle på det.
Desværre vil vi som medafhængige ofte få ondt af os selv - og lægge alt ansvaret for vores ulykkelige liv hos den afhængige - hvilket fratager os den nødvendige styrke til at tage vare på os selv - og handle.
Måske nyder vi så mange ubevidste fordele ved at blive i forholdet - at vi bliver og giver vores afhængige partner hele skylden for vores egen manglende evne til at tage vare på os selv - og vores egen del - midt i den familiekonstellation.
Der skal to til tango - to til at kroge hinandens overlevelsesstrategier - og derfor er det først når vi ser i øjnene, at vi kun kan lave om på os selv og vores egne valg i livet, at vi slipper offerrollen.
Det samme gælder for den afhængige. Vedkommende får det først godt, når vedkommende ser sin egen afhængighed i øjnene og gør noget ved problemerne. Tager sin del af ansvaret for det det, afhængigheden medfører og årsagerne til at den har fået så megen plads - og giver slip på offerrollen.
Jeg voksede op tæt på en der snigende blev afhængig af alkohol - og en anden der ikke handlede på at det skete. De ønskede IKKE at gøre mig eller andre omkring os ondt - deres mønstre krogede “bare” hinanden - for at overleve i noget, der var svært for dem begge. De gjorde det bedste de kunne ud fra deres viden og evner dengang - og det var desværre ikke godt for mig som barnet, der skulle have været helt uden ansvaret for familiens vé og vel.
Jeg arbejder nu bl.a. med mennesker med både medafhængighed/afhængigheder.
Jeg ved, livet kan blive godt igen - og at man kan blive god til selv at tage ansvaret for sin egen del af et afhængighed/medafhængigheds forhold. Også selvom man som barn ikke kunne gøre noget, så kan man nu gøre noget andet som voksen, fordi man ER voksen nu med den voksnes indsigter og visdom.
Det kræver oftest en dyb omsorg for ens eget “indre barn” at nå dertil. Og det kræver en adskillelse fra medafhængiheden/afhængigheden ift den ene eller begge forældre også.
Er/var man voksen i et sådan forhold, kræver det også, at man vil se sin egen del i øjnene og undlader at tro “det kun er partneres ansvar”, man valgte som man gjorde.
Er du nysgerrig efter at vide mere om emnet eller har du brug for at arbejde med dine udfordringer omkring dette - for dig selv - eller jer begge, som par - ift netop dig eller jeres parforhold, så ring eller skriv til mig.
Dette område er et af mine specialer.
Mange hilsner
Anne-Clari🌻
Anne-Clari Vetö
Psykoterapeut
Imago parterapeut
Mindfulness instruktør
Int. certificeret coach
CLARI.DK
Tlf: 2030 5759
Mail: [email protected]
Kbh K og Skævinge
