23/10/2026
Forestil dig en mand, der står foran et publikum og fortæller, hvor fantastisk han er til at elske. Imens demonstrerer han bevægelserne.
Men elskov er ikke en forestilling, sagde Birutė Masiliauskienė til mig under International Sauna Congress i Oslo. Det er noget, der opstår mellem mennesker. Noget, man er fælles om.
Hun talte om saunagus.
Jeg grinede og sagde, at den sammenligning ville jeg få svært ved at citere i Dansk Saunaselskab. Det skuffede hende. 😅
Birutė er litauisk pirtismester og traditionsbærer. Hun er heller ikke bange for at udfordre en saunakultur, hvor større shows, flere effekter og imponerende teknikker får stadig mere plads.
Men hvad sker der med kontakten mellem mennesker, mens vi har travlt med at skabe oplevelser?
På et af hendes slides stod:
“Instead of ‘Look at me’ ~ ‘I see you’.”
Jeg har tænkt meget over de ord.
For der er forskel på at skabe en oplevelse FOR mennesker og at skabe noget SAMMEN med dem.
Og det handler ikke nødvendigvis om fysisk berøring.
Man kan blive berørt uden at blive rørt. Ligesom en berøring uden nærvær eller intention kan være en bevægelse, der slet ikke når ind til den anden.
Jeg har selv oplevet gus, hvor musik og bevægelse samlede et helt rum. Hvor man mærkede forbindelsen, selvom ingen sagde et ord. Derfor er jeg heller ikke sikker på, at jeg deler hele Birutės kritik af showformatet.
Men hendes spørgsmål bliver hos mig.
For kan vi mestre alle teknikkerne og stadig overse menneskene foran os?
Kan vi gennemføre en smuk, veltilrettelagt session og samtidig være så optagede af det næste, vi skal gøre, at vi ikke opdager, hvad der sker lige nu?
Måske kræver nærvær en anden form for kunnen. Evnen til at lægge mærke til et blik, en ændret vejrtrækning, en stemning i rummet. Og modet til at lade det, vi havde planlagt, træde lidt i baggrunden.
Ikke fordi gus skal være mindre. Men fordi mennesker måske skal fylde mere.
Så hvad tænker du?
Hvornår har du oplevet, at en sauna ikke bare gav dig en oplevelse, men at du faktisk blev mødt?