FysioSmart

15/10/2026

VANER

Vores vaner kan have betydning for vores smerter.
Når vi oplever smerter ændrer vi ofte vores måde at bevæge os og leve på. Det giver rigtig god mening, da smerter er en beskyttelsesrespons. Så når kroppen oplever fare, hjælper smerten os med at beskytte os. Det er rigtig smart - i en kort periode. For nogle gange sker der det at de ændringer, vi tillærte os under smerterne, fortsætter selv efter at den oprindelige skade er helet.

Det kan fx være at vi begynder at:
- undgå bestemte bevægelser
- spænde mere op
- holde igen med aktiviteter
- tænke negativt om vores krop
- tage flere pauser end nødvendigt
- indrette hverdagen efter smerterne

Efter noget tid kan det blive til indgroede vaner, vi næsten ikke længere tænker over. Men noget der kan fastholde os i vores smerter.
Netop derfor kigger vi også ofte på dine vaner og din hverdag.
Først når vi opdager vores (nu) uhensigtsmæssige, kan vi ændre på dem.

Nogle gange skal vi bygge en ny vane op.
Andre gange skal vi gøre noget lettere.
Og nogle gange skal vi faktisk gøre mindre.

Vi kigger også andre aspekter i din hverdag som vi ved kan påvirke dine smerter:
- Søvn og restitution
- Hvordan får du kroppen tilstrækkeligt med restitution?
- Bevægelse
- Er der bevægelser, du er begyndt at undgå, som du gradvist kan vende tilbage til?
- Rutiner og struktur
- Hvilke rutiner gør det lettere at gøre det, der er vigtigt for dig?
- Stress og overskud
- Er der noget i hverdagen, der konstant holder kroppen og dig på overarbejde?
- Energi og pauser
- Har du brug for mere aktivitet – eller måske mere plads til restitution?

Der er altså mange ting der kan påvirke dine smerter i din hverdag, hvilket giver os mange forskellige knapper at skrue på.
Netop derfor er vaner en vigtig byggesten, gamle vaner skal brydes og nye vaner skal dannes, så du kommer tættere på den hverdag og det liv du gerne vil leve.

28/09/2026

Aktivitet/Eksponering

Gennem gradvist øget belastning øges vores kapacitet - dvs. den mængde belastning kroppen kan håndtere. Det kan for nogle være fint at kun kigge på en højere generel kapacitet. MEN, nogle gange har vi noget helt specifikt vi er udfordret på, det kan fx være at vi gerne vil kunne løbe igen, spille fodbold, golf, løfte børn og børnebørn mm.
Derfor skal vi også kigge på, HVAD er det du skal kunne igen. Da vi skal øve det, du gerne vil tilbage til.
For du kan godt være blevet stærkere i træningslokalet uden endnu at føle dig tryg ved at løbe, spille fodbold, løfte tungt eller gå en lang tur.
Derfor arbejder vi med eksponering.
Det betyder, at vi gradvist bringer dig tættere på den aktivitet, du gerne vil tilbage til.
Vi starter ikke nødvendigvis med det sværeste.
Vi finder et niveau, du kan håndtere, og så bygger vi gradvist på derfra.

Det kan eksempelvis være:
Gang → let løb → løb → intervaller → din normale løbetræning
eller:
Kropsvægt → let vægt → mere vægt → tungere træning → din normale træning

På den måde får kroppen mulighed for at tilpasse sig, samtidig med at du får erfaringer med, at du kan mere, end du måske troede.
Eksponering handler ikke om at gå fra 0-100 på kort tid.
Det handler om gradvist at udfordre det, der betyder noget for dig at kunne igen.

Smerter kan godt være til stede undervejs.
En reaktion betyder heller ikke automatisk, at du har gjort skade.
Vi bruger kroppens respons som information og vurderer sammen, om vi skal:
fortsætte → justere → eller øge udfordringen.

For målet med genoptræningen er ikke bare, at du kan lave dine øvelser.
Målet er, at du igen kan bruge din krop til lige præcis dét du gerne vil.

21/09/2026

KAPACITET

Når din krop skal tilbage til det, du gerne vil kunne.
Når vi genoptræner, så bruger vi smerterne aktivt, som en information, ikke som en stopklods for vores træning.
Vi tester, hvad kan kroppen? Har du den styrke, udholdenhed, bevægelighed og kontrol, som din hverdag, træning eller sport kræver?

Hvis du for eksempel gerne vil tilbage til løb, skal kroppen gradvist kunne håndtere den belastning, løb stiller krav om. Og i den mængde du gerne vil (tilbage til at) kunne løbe.
Hvis du gerne vil kunne lege på gulvet med dine børn, er kravene nogle andre.
Og hvis du gerne vil tilbage til din sport, skal vi arbejde hen imod netop de krav, din sport stiller.

Når vi arbejder med træning og bevægelse som behandling, så bliver den bygget ud fra dine mål. Hvad kræver dine mål, hvilken kapacitet skal du have bygget op.
Derfra starter vi hvor du er, på det niveau du er på, og så bygger vi ellers gradvist videre.

Det kan være gennem:
🏋️ Styrke - at kunne udvikle og håndtere kraft.
❤️ Udholdenhed - at kunne holde til aktivitet over længere tid.
⚖️ Kontrol - at kunne styre og koordinere kroppen i bevægelse.
🤸 Bevægelighed - at kunne bevæge sig frit og effektivt.

Og det behøver ikke altid være de store ændringer der skal til.
Små, realistiske skridt – gentaget over tid – kan flytte rigtig meget.
En dag med mindre overskud eller flere symptomer betyder heller ikke nødvendigvis, at du er tilbage ved start. Det mest almindelige i forløb hvor vi øver os i noget vi ikke har gjort i en periode, eller har gjort i en periode med smerter er, at der kan være udsving, som er helt ufarlige.
Det er derfor man typisk er i et forløb, for at have Tryghed i gradvist at Belaste kroppen, så vi kan øge vores Kapacitet.

14/09/2026

BELASTNING

Når kroppen gør ondt, er det meget naturligt, at man får lyst til at holde lidt igen, og give kroppen lidt ro. Nogle gange er det også rigtig fint at gøre, i en kort periode...

MEN hvis vi vil tilbage til træning, sport eller andre aktiviteter, er det ikke nok bare at vente på, at smerterne de forsvinder.

For kroppen skal også have mulighed for at tilpasse sig det, vi gerne vil kunne.

Derfor er belastning en vigtig byggesten i et FysioSmart-forløb.
Når vi arbejder med belastning, forsøger vi i fællesskab, at finde et niveau, hvor kroppen bliver udfordret nok til at udvikle sig, samtidig med at der er plads til at tilpasse belastningen undervejs.

For det er ikke altid, at kroppen reagerer ens fra dag til dag.
Derfor kigger vi blandt andet på:

🏋️ Hvor meget du laver
📅 Hvor ofte du belaster kroppen
⚡ Hvor hårdt du gør det
🔄 Hvordan kroppen reagerer under og efter
📈 Hvornår det giver mening at øge

Smerter under belastning betyder ikke nødvendigvis, at du gør noget forkert, eller skal stoppe med det du laver. Ofte bliver vi nødt til at være lidt mere nysgerrige på, hvad der sker over tid. Hvis du gradvist kan mere, bliver stærkere og kommer tættere på dit mål, er vi på rette vej.

Og hvis kroppen reagerer mere end forventet, betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal stoppe helt op. Her gør vi noget andet - vi justerer.

Her bruger vi blandt andet Trafiklysmodellen til sammen at vurdere, om belastningen passer til dig lige nu:

🟢 GRØN – det er passende, du kan fortsætte.
🟡 GUL – du er i en udviklingszone, vi følger udviklingen.
🔴 RØD – vi skal justere belastningen.

For genoptræning handler ikke om at finde en vej uden belastning. Da kroppen har brug for belastning. Det handler i stedet for om at finde den bedste belastning for dig, lige nu, og gradvist bygge videre derfra.

09/09/2026

Det er ikke dig der er noget galt med, det er mig.
(bare rolig, jeg slår ikke op med nogen :-) )

Det kan nemlig være let at tænke at det er en selv den er gal med, når man ikke lige får lavet de der øvelser. Selvom man godt ved man burde. Hvilket ofte skaber en god portion irritation over sig selv.

Og det er nemt at tænke, at løsningen må være mere motivation eller mere disciplin.
Men jeg oplever faktisk oftere at det i mange tilfælde ikke handler om en selv.. Ofte handler det om, at du ikke kan se meningen med det, du skal gøre.

For hvis du får at vide, at du skal lave 3 sæt af 10 gentagelser af en bestemt øvelse, men ikke forstår hvorfor, eller får det ordenligt forklaret hvorfor, så kan det være vildt svært at finde motivationen til at gøre det igen og igen.
Og særligt når resultaterne ikke kommer fra den ene dag til den anden.
Har du samtidig smerter, kan det gøre situationen endnu sværere.

Også opstår der ofte nogle af de her tanker:
- "Virker det overhovedet?"
- "Er det virkelig den her øvelse, jeg har brug for?"
- "Hvorfor skal jeg lave den, når jeg egentlig gerne vil kunne løbe igen?"

Så næste gang du oplever at få stukket en bunke øvelser med hjem, så må du faktisk gerne spørge, hvorfor du skal lave dem, og hvordan de skal hjælpe dig, fordi at forståelsen for hvorfor vi gør som vi gør, er vigtig.

Det kan være dit mål er at kunne løbe igen, så skal træningen give mening ift. det.

Det kan også være at målet er at kunne løfte dit barn/barnebarn uden bekymring. Så vi skal kunne se sammenhængen mellem træningen og den hverdag, du gerne vil tilbage til. (se verdens bedste eksempel her https://youtu.be/REcZopXwOXo?si=rHeIvyQ_zzrvbNJo )

Og hvis målet ændrer sig undervejs, skal planen selvfølgelig ændre sig med dig.

Det betyder ikke, at hver eneste øvelse behøver være sjov.
Men den skal rigtig gerne have en funktion.

Når du forstår sammenhængen mellem det, du gør i dag, og det du gerne vil kunne på sigt, bliver det ofte en lille smule lettere at holde fast.

Derfor er en forståelse for det vi gør en vigtig del i mange af mine forløb.
Jeg kommer ikke til bare at fortælle dig, hvad du skal gøre.
Jeg vil gerne have, at du forstår hvorfor vi gør det, hvordan det passer ind i den større plan, og hvordan vi kan se, om det faktisk bringer dig tættere på dit mål.

For det kan være svært at være motiveret for en øvelse.

Men det er ofte langt nemmere at være motiveret for at få sin hverdag, sin sport eller sin frihed tilbage.

Så derfor - er du ikke motiveret, så er det faktisk ikke altid dig, den er galt med, så kan den faktisk ligge ved din behandler.

"Take Care of Yourself Produced by DocMorris of Germany. The sh...

07/09/2026

TRYGHED
- At turde bruge kroppen igen

Når man har haft smerter i længere tid, kan man nemt begynde at ændre sin måde at bevæge sig på.

Man holder måske lidt igen.
Undgår nogle bestemte bevægelser (måske helt ubevidst).
Tjekker hele tiden efter, om det gør ondt.
Eller bliver usikker på, om smerterne betyder, at man er ved at gøre noget værre.

Det kan gøre det virkelig svært at komme videre, eller finde ud af hvor man skal starte, for at få det bedre.

Tryghed i et fysioterapeutisk forløb handler derfor ikke om, at alle bevægelser skal være smertefri.
Det handler om at få en bedre forståelse af, hvad kroppen kan håndtere, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, og hvordan man kan reagere, når symptomerne ændrer sig.

Det kan f.eks. være at:

→ lære at skelne mellem smerte og skade
→ finde et passende niveau for aktivitet og træning
→ turde bevæge sig mere frit igen
→ opleve, at smerter ikke nødvendigvis betyder, at man skal stoppe
→ få erfaringer med, at kroppen kan belastes uden at noget går i stykker

For nogle er det første skridt tilbage til aktivitet ikke at træne hårdere.
Det er at blive tryg nok til at turde begynde at bevæge sig igen.

Det er derfor én ud af 6 byggesten i et fysioterapeutisk forløb.

04/09/2026

Et fysioterapeutisk forløb er mere end behandling

Når man har haft smerter i længere tid, kan det være svært at vide, hvad man egentlig skal gøre.

Skal man træne mere?
Skal man holde igen?
Er det farligt, når det gør ondt?
Og hvordan kommer man videre, når man allerede har prøvet forskellige ting?

Og det er gode spørgsmål, fordi der findes ikke ét svar, der passer til alle.

For nogle handler det i en periode mest om at forstå, hvad der sker. For andre er det vigtigste at få mere styrke eller kondition. Det er måske blevet svært at bevæge sig, som man tidligere gjorde uden at tænke over det. Eller måske fylder bekymringen for at gøre noget værre mere end selve smerten.

Derfor kan et fysioterapeutisk forløb rumme flere forskellige ting.

Det er her, jeg bruger de seks byggesten.

Ikke for at sætte mennesker i kasser eller følge en bestemt opskrift.
Men for at skabe nogle rammer for det fysioterapeutiske arbejde.
Rammer, der gør det lettere at se på hele situationen og finde ud af, hvad der er vigtigt at arbejde med for netop dig.

Det kan være:

TRYGHED
At blive mere tryg ved at bevæge og belaste kroppen.

FORSTÅELSE
At få en bedre forståelse af smerter, kroppens reaktioner og hvad der kan påvirke dine symptomer.

BELASTNING
At finde en måde at håndtere aktivitet, træning, hverdag og restitution på, som kroppen kan følge med til.

KAPACITET
At opbygge den styrke, kondition og belastningstolerance, der skal til for at kunne mere.

EKSPONERING
Gradvist at vende tilbage til det, du måske har undgået eller er blevet usikker på.

SELVSTÆNDIGHED
At blive bedre til selv at håndtere smerter, træning og belastning.

De seks byggesten er ikke en fast rækkefølge.

Nogle gange fylder én mere end de andre. Nogle gange arbejder vi med flere samtidig. Og undervejs kan fokus ændre sig.

Det vigtigste er, at arbejdet tager udgangspunkt i det liv, du gerne vil tilbage til.

For målet er ikke nødvendigvis, at du aldrig mærker smerte igen.

Målet er, at smerterne fylder mindre, og at du igen kan gøre mere af det, der betyder noget for dig.

Det er dét, jeg mener med "Tilbage til det aktive liv".

02/09/2026

“Jeg tror, jeg skal tage mig mere sammen.”

Kan mange helt sikkert tage sig selv i at tænke, måske særligt når et forløb ikke udvikler sig som ønsket.

Det kan være hvis man ikke får trænet så meget, som planen dikterede. Rytmen ryger, smerterne blusser op, hverdagen rammer...

Ofte bliver konklusionen:

“Jeg mangler bare disciplin.”

Men hvad nu hvis problemet ikke er manglende viljestyrke?
Hvad nu hvis planen ganske enkelt ikke passer godt nok til dit liv?
Det er ret let at lave en plan på en god dag.
På en mandag morgen, når motivationen er høj.

Men hvad sker der på de dage, hvor du er træt? Har travlt? Har sovet dårligt? Eller hvor kroppen føles mere øm?

Hvis planen kun virker under de perfekte forhold, er det måske ikke dig, der fejler. Måske det er planen.
Det er en vigtig del af den måde, jeg arbejder på i mine forløb.

Jeg kigger ikke kun på, hvad du "burde" gøre. Vi kigger sammen på, hvad du realistisk kan gøre.
Vi starter ét sted, fx. hvordan passer træningen ind i din hverdag?
Hvad gør du de dage, som ikke går som forventet.

For målet er ikke at skabe et perfekt forløb (ligesom vi tidligere har erfaret at den perfekte øvelse heller ikke findes).
Målet er at skabe et forløb, hvor en travl uge ikke betyder, at alt er ødelagt. Hvor en opblusning af smerterne kke automatisk betyder at du skal stoppe.

Og hvor du ikke skal starte helt forfra, hver gang livet kommer i vejen.

For mig er det en vigtig del af værdien i et godt forløb:
At du ikke bare får at vide, hvad du skal gøre, men at vi i fællesskab finder en måde at få det til at fungere i dit virkelige liv.

26/08/2026

Du behøver ikke altid gøre mere. Nogle gange skal du gøre mindre.

Når vi gerne vil have det bedre, er det fristende at skrue op - mere må vel være bedre?
Det bliver til:
- Flere øvelser.
- Mere træning.
- Flere behandlinger.
- Mere fokus på kroppen.

Og det giver jo umiddelbart god mening.
For hvis lidt hjælper, må mere vel hjælpe endnu mere?

MEN, jeg møder ofte mennesker, som faktisk gør meget for at få det bedre. Og kan faktisk have gang i virkelig mange ting, så meget at det kan blive en stress-faktor, og som også gør at de sjældent finder ud af HVAD der faktisk hjælper.
Fordi at de;
- Skifter strategi, når smerterne ændrer sig.
- Laver nye øvelser, når den gamle plan føles kedelig, eller de føler alt er gået i stå.
- holder pause, når kroppen reagerer.
- starter forfra, når de føler sig klar igen.

Det kan være enormt frustrerende.

Ofte er den vigtigste ændring derfor ikke endnu en øvelse.
Det er ofte at have en enkel plan, en som giver mening for dig, en du tror på og en du kan holde fast i og navigere i, både når det går op og når det går ned.

I mine forløb arbejder vi derfor ikke kun med hvad du skal gøre.

Vi arbejder også med:

→ Hvad er vigtigt for dig at kunne igen?
→ Hvad står i vejen lige nu?
→ Hvad kan du realistisk ændre i din hverdag?
→ Hvordan reagerer du, når smerterne svinger?
→ Hvordan ved du, hvornår du skal fortsætte, justere eller holde igen?

For det er sjældent den perfekte plan, der skaber fremgang.
Det er en plan, der giver mening, og som fungerer, når tingene går op og ned.

Det er dét du lærer her - at navigere i dit forløb, at blive klogere på hvad der er vigtigt, og hvad der faktisk ikke betyder så meget.

Målet med dit forløb vil aldrig være, at du skal være afhængig af mig.
Målet er, at du på et tidspunkt kan sige:
"Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre nu."

29/07/2026

Jeg er retur fra min dejlige ferie, og klar med flere onsdags-opslag 👏

"Hvis bare jeg finder den rigtige øvelse, så går det nok over."

Er en sætning jeg ofte hører, og jeg forstår den faktisk godt.
For når vi har ondt, vil vi gerne have en løsning. Noget konkret. Noget, vi kan gøre.

Derfor bliver jagten ofte sat ind på
- En ny øvelse.
- En ny behandling.
- Et nyt råd fra en bekendt.
- En ny video på YouTube.

Den barske sandhed er desværre at vi kommer til at bruge vores tid og energi på "det næste" eller endda at finde "det perfekte", i stedet for at måske fokusere på noget langt mere basalt...

For de fleste forløb handler ikke om at finde den perfekte øvelse.
De handler om at blive god til at øve det der er svært i etaper, og fortsætte med at gøre det, så kroppen kan nå at tilpasse sig.

Det lyder måske banalt og forsimplet. Det er det måske også.. Og så alligevel ikke, for det er ofte her vi oplever det bliver svært.
Fordi vi ikke altid kan undgå at
- miste modet, når smerterne svinger.
- ændre planen, fordi en dag føles dårlig.
- tvivle på, om vi er på rette vej.

Og så kan vi let ende ud i, at jagten starter forfra.

I mine forløb bruger vi derfor nogle gange mindst lige så meget tid på at skabe forståelse som på selve træningen.
For når du ved, hvorfor du træner, hvad du kan forvente undervejs, og hvordan du skal forholde dig til de udsving, der helt naturligt kommer, bliver det langt nemmere at holde fast.

For mig er et vellykket forløb ikke kun, at du bliver stærkere eller får færre smerter. Det er i ligeså høj grad, at du går herfra med en oplevelse af, at du ikke længere er afhængig af den næste behandling eller den næste "mirakeløvelse".
At du forstår din krop bedre.
Og at du føler dig i stand til selv at navigere videre.

// Lene