27/08/2026
Hold da op, der har været stille her inden længe...🙃
Jeg har haft besøg af fru influenza, som lige ville kigge forbi og sige hej 🥵😷
Mens jeg lå syg, lå jeg bla og tænkte over, hvorfor det er så svært for os mennesker, at sige fra?
Sige fra overfor andre, der ikke vil os det bedste.
Andre der gerne vil bestemme, hvilken vej vi skal her i livet, og hvordan vi skal være.
Hvorfor er det så svært at sige nej, jeg har ikke lige overskud i dag, osv.
For mig handler det om, at jeg en del af mit liv, har følt mig anderledes.
Jeg har haft mange korte venskaber i skolen og i min ungdom, kom og gik der også mange mennesker. Jeg klager ikke over min barndom slet ikke.
Jeg vidste ikke om jeg fyldte for meget eller ikke var sjov nok, sagde jeg underlige ting?
Jeg kunne ikke finde ud af det.
Jeg ville gerne have alle med og det er ikke altid let.
Det er først i de sidste 6-7 år jeg er blevet klar over hvem jeg er og, hvad det er der gør, at jeg af og til føler mig "underlig"
Det er helt ok, for jeg ved at min evne til at se ting og tale med universet, guider og hjælper er en helt almindelig "ting" ved mig, det er en gave, der gerne må bruges.
Jeg ved også at jeg ikke er for alle og at alle ikke er for mig og det er helt ok.
Alligevel kan jeg stadig have udfordringer med at sige fra. Jeg bliver ved lidt mere, for det kunne jo være.......
Jeg er dog blevet meget bedre til at lytte til de stille tegn min krop giver mig, så jeg ikke bliver ved så længe, som jeg ville have gjort for 10 år siden.
Jeg har lært ikke at banke mig selv i hovedet når det sker, men forsøger at finde ud af, hvorfor det skete, og hvad det er jeg skal huske, hvad det er, jeg ikke må glemme.
Til jer der nåede med til enden, 1000 tak og husk at det er ok, at sige fra, sige nej.
Lad vær med at blive sur på dig selv når du ikke lige for sagt fra med det samme, der er noget du skal lære, noget du skal have med dig 🥰
God dag 🫶
aho🌀
