02/06/2023
EN KNAPT SÅ VELSMURT MASKINE
Mathias Tesfaye said it - lige nu er der ikke noget der tyder på, at vi har en velsmurt maskine, som giver den bedste hjælp til børn og unge med ADHD. Af denne årsag var jeg i går med Selina Munch-Petersen tilhører til samråd i Børne- og Undervisningsudvalget på Christiansborg om børn og unge diagnosticeret med ADHD, henvendt Mathias Tesfaye, Sofie Løhde og Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jo, det anerkendtes da, at vi grundlæggende har brug for en mere koordineret national indsats, som går på tværs af ministerier og sektorer - kommune og region, hvorfor også alle tre ministerier var repræsenteret. Men HVORDAN vi gør det mere koordineret og hurtigere, og med hvilke ANSVARLIGE, kom der ikke et bud på igår.
Spørgsmålene var anført af Charlotte Mølbæk (SF) og Mette Thiesen (DF), som på en autentisk måde søgte at sætte lys på omfanget af netop problemerne som familier med børn og unge med ADHD oplever med systemer, som er til for at hjælpe dem.
Der er nemlig mange forhold som går på tværs af sektorer som simultant spænder ben for den rettidige og kvalitative hjælp: forebyggelse af ulighed i sundhed og hurtigere adgang til hjælp, bedre inklusionsindsatser og rummelige læringsmiljøer, samt opgør med et besværligt og trægt socialt system, som gør det vanskeligt for en borger at navigere rundt, når de skal søge hjælp til deres barn.
Disse forhold er få blandt mange, som der bør gøres op med, og hvor ansvaret ligger i flere sektorer på én gang. Så hvad gør vi med denne præmis?
Men på trods af pathos og en personlig fortælling fra Charlotte Mølbæk som selv er mor til et barn med ADHD - stod spørgsmålet rammende tilbage: HVORFOR søren skal børn og unge som har brug for hjælp fordi de har ADHD bøde for, at systemer ikke kan tale sammen?
Der var et fravær af konkretisering af HVORDAN vi tænker bredere. For hvis vi skal blive bedre til at omsætte den viden vi har, og i tide, skal vi jo også gøre det og så skal vi insisterere på at LYTTE. Lytte til pårørende, borgere og FORENINGER som mange mennesker finder hjælp ved, i fraværet af hjælp fra kommune eller region.
I dagens samråd var det derfor slående, at ingen nævnte frivilligsektoren en eneste gang. For ligesom vi gør i ADHD-Foreningen, udføres der hver dag hjælp som i form af frivillige indsatser desværre lige nu kommer til at kompensere for vores mangel på samtænkning i systemet. Det er ikke meningen - og ikke godt nok.
Jeg håber en dag som i dag kan gøre, at vi kommer nærmere mærkbare garantier og handling. Viden har vi nok af - men handling mangler vi.
