06/10/2026
Kan flere pauser fra stillesiddende tid hænge sammen med et lavere blodtryk?
Vi ved, at fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af forhøjet blodtryk. Men der er stadig mindre viden om, hvilken betydning vores stillesiddende tid har – og om det gør en forskel, hvor ofte vi rejser os og bryder længere perioder med stillesiddende adfærd.
Fra PROgrez deltog Sofie Rath Mortensen og Søren T. Skou i udførelsen studiet, som tog udgangspunkt i data fra Lolland-Falster Undersøgelsen.
I studiet indgik 3.127 voksne. Deltagerne bar bevægelsesmålere på både låret og ryggen, hvilket gjorde det muligt for forskerne at undersøge, hvor meget tid deltagerne brugte siddende eller liggende, hvor ofte de tog pauser fra den stillesiddende tid, hvor mange længere stillesiddende perioder de havde, og hvor meget tid de stod op. Deltagernes blodtryk blev samtidig målt af sundhedspersonale.
Resultaterne viste, at personer med forhøjet blodtryk i gennemsnit var mere stillesiddende, tog færre pauser fra den stillesiddende tid og havde flere længere perioder, hvor de sad eller lå ned, sammenlignet med personer uden forhøjet blodtryk. Personerne med forhøjet blodtryk havde i gennemsnit 9,4 timers stillesiddende tid om dagen og omkring 54 afbræk fra den stillesiddende tid.
Særligt antallet af pauser fra den stillesiddende tid skilte sig ud. Deltagere med mellem 50 og 65 pauser om dagen havde i gennemsnit 1,8 mmHg lavere systolisk blodtryk end deltagere med færre end 50 pauser. Hos deltagere med mindst 65 daglige pauser var det systoliske blodtryk i gennemsnit 2,3 mmHg lavere. Sammenhængen var fortsat til stede, efter forskerne blandt andet havde taget højde for fysisk aktivitet, kost, rygning, alkohol og overvægt.
Studiet viste samtidig, at mere samlet stillesiddende tid hang sammen med et højere diastolisk blodtryk. For hver ekstra time med stillesiddende tid om dagen var det diastoliske blodtryk omkring 0,3 mmHg højere. Flere pauser i løbet af den stillesiddende tid var derimod forbundet med både lavere systolisk og diastolisk blodtryk og lavere odds for at have forhøjet blodtryk. Blandt deltagere med mindst 65 daglige pauser var oddsene for forhøjet blodtryk omkring 20 % lavere end blandt dem med færre end 50 pauser, efter der var taget højde for blandt andet fysisk aktivitet og overvægt.
Resultaterne er interessante, fordi de peger på, at det muligvis ikke kun er den samlede mængde fysisk aktivitet, der har betydning. Hvordan den stillesiddende tid er fordelt i løbet af dagen, og hvor ofte den bliver afbrudt, kan også være relevant for blodtrykket.
Studiet bidrager dermed med ny viden om, at det måske ikke kun handler om at være fysisk aktiv – men også om at undgå at sidde stille for længe ad gangen.
Læs mere her 👇
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12533666/
