18/04/2026
SORG
Sorg kan føles som noget tungt, der flytter ind i kroppen uden at spørge om lov. Som en stille smerte, der bare er der. Nogle gange tydelig og skarp, andre gange mere som en konstant tyngde, der ligger under alt det andet.
Det kan føles som et pres i brystet. Som om noget holder fast derinde. Som om vejrtrækningen ikke helt vil falde naturligt, fordi der er noget, der gør ondt at have med sig.
Savn kan være så stærkt, at det næsten bliver fysisk. Man kan tage sig selv i at tænke på den person eller det, man har mistet, igen og igen. Ikke fordi man vil, men fordi kroppen og hjertet ikke helt forstår, at det ikke længere er der.
Der kan være øjeblikke, hvor verden omkring én fortsætter helt normalt. Folk taler, går forbi, griner. Og samtidig kan det indeni føles, som om tiden står stille et sted. Som om noget mangler på en måde, der ikke kan forklares ordentligt.
Sorg kan gøre en stille. Den kan gøre en træt. Den kan lægge sig i kroppen som en knude, man ikke ved, hvordan man løsner.
Og nogle gange er der ikke så meget andet at gøre end bare at mærke den. Den smerte, der er der, fordi noget har haft en virkelig plads i ens liv.