04/06/2026
I henholdt til EU's databeskyttelsesforordning - GDPR - er det ikke tilladt apoteket at udlevere personfølsomme sundhedsdata på dets kunder til andre end personen selv.
Skal ægtefælle, pårørende, plejepersonale eller andre have adgang til apotekets kunders data - og dermed medicin - kræver det personens samtykke.
Det ER pårørende mm. tilladt at afhente medicin til andre end dem selv, hvis de kender CPR-nummer på vedkommende OG præcis ved, hvad de skal afhente. Det skal vides så præcist som f.eks. "metoprolol 50 mg", "medicinen til blodtryk", "den blå astmaspray" eller "den medicin, der blev bestilt i går middags".
Apoteket på ikke ekspedere recepter på forespørgslen "jeg skal have alt det, der står på recept-serveren" og må ikke mundtligt oplyse hvilke recepter, der foreligger.
Forældre og deres børn under 18 år er undtaget reglen.
For det tilfælde, at ægtefælle, pårørende etc. skal have adgang til personfølsomme sundhedsdata f.eks. oplysninger om medicin, ekspeditionslister, receptudskrifter, og -oversigter, skal fuldmagt medbringes ved ENHVER forespørgsel.
At man som pårørende har en ældre receptoversigt, berettiger ikke automatisk til, at man kan få en ny udleveret af apoteket - heller ikke til ens ægtefælle.