Alexandra - Mellem Himmel og Jord

Rutevejledning Kontakt virksomheden

Alexandra - Mellem Himmel og Jord Clairvoyant • Medie • Healer

Min mission i alle aspekter af mit liv er at gøre en forskel for det enkelte menneske♥️

🔅Thailand - Smilets Land🔅Jeg er retur fra ferie. Næsten 3 uger i Thailand.Jeg havde aldrig været i Thailand. Det var fje...
07/09/2026

🔅Thailand - Smilets Land🔅

Jeg er retur fra ferie. Næsten 3 uger i Thailand.

Jeg havde aldrig været i Thailand. Det var fjernt og har altid virket som et uopnåeligt rejsemål for mig.

Så hvad var Thailand for mig inden afrejse?
Jeg vidste ingenting om kultur og sprog, noget, jeg ellers går meget op i - af interesse og respekt.

Religionen til gengæld - Buddhismen, vidste jeg en del om - mente jeg.

90 % af Thailands befolkning er buddhister.

Det viste sig, at min viden var ret begrænset, og at min følelse af buddhismens fredelige energi slet ikke kan sammenlignes med den måde den mærkes på, når man står der, midt i landet, midt i kulturen, blandt mennesker.

Jeg lagde ud med at tro, at jeg kun ville møde den spirituelle del af Thailand, hvis jeg opsøgte den. Jeg havde booket et event hjemmefra få dage ind i ferien. Det var nu også en fantastisk oplevelse og munken Marcus bar mig igennem en meditation med klangskåle, gonger, rainsticks, sang og anden lyd.

Men i Thailand skal man ikke opsøge spiritualiteten. Den lever i hvert øjeblik, hvert aspekt af deres liv, i alt det de gør.

Hele deres indgangsvinkel til livet er ro og balance og ikke mindst respekt.

Sjovt nok, så er “energi” ud fra et spirituelt synspunkt lidt svær at forstå i vores del af verden, med mindre vi arbejder med den, altså netop laver spirituelt arbejde.

Jeg købte en lille klangskål på et marked. Det er ikke et redskab der er nyt for mig. Alligevel sagde den ikke en lyd, da jeg prøvede den. Den søde kvinde i butikken sagde til mig “du har glemt energien - hent den i maven”. Det syntes jeg var lidt sjovt, for det burde jeg jo vide.

Den har den smukkeste lyd og er kommet med hjem.

Vi var heldige at få en skøn guide “Pi” på en tur i Bangkok. Han fortalte (simplificeret og sammenfattet her), at det er en integreret del af thailandsk kultur, at en mand tilbringer op til et år som munk i et tempel inden han bliver gift.
Her lærer han bl.a. disciplin, meditation og kontrol af sind og følelser.

I andre lande, blandt andet vores eget, sender vi vores folk i militæret i et år.

Tankevækkende.

Livet leves lidt langsommere, på den gode måde, no stress og “MAI PEN RAI”
(No worries, det hele skal nok gå).

Jeg elsker Thailand.

Smilets Land.

Så meget.

Feriekort🏝️Jeg er meget glad for mine kort. Kort af alle slags, men mest englekort og helt specielle kort, som disse. De...
15/08/2026

Feriekort🏝️

Jeg er meget glad for mine kort. Kort af alle slags, men mest englekort og helt specielle kort, som disse.
Det første sæt har min gode vise veninde Jette Knudsen lavet.
Ligesom Jette kender mig godt, så gør hendes fantastiske Visdomskort det også.

Således kom de med budskabet

“Jeg er de jeg er”

og hvert kort har en affirmation i bunden af kortet, her:

“I dag bekræfter jeg, at jeg er den jeg er”

hvilket bare passer spot on til et af mine hovedmål med rejsen:

At finde tilbage til mig selv.

Jeg føler mig set, støttet, og taknemmelig for det blide puf og påmindelsen om at forblive på rette kurs🙏🏻

Det næste kort kan betyde rigtig mange ting. Sådan er det med alle kort, alt efter situationen man står i eller det man spørger dem om.

Det her skal ikke blive til noget kursus i kortlægning, men jeg trak altså endnu et kort fra et sæt, der hedder “Moonology”, som også er et fint og dybt sæt. Ærligt tænkte jeg “hvad skal jeg med det”, men som det nu er med kort, så skal de ikke tænkes, men mærkes.

“Nothing is yet set in stone”

For mig er dette et manifestationskort.
En god veninde kalder mig “manifestationstryllekunstner”, og det har hun ret i. Men det skal gøres rigtigt.

Jeg vil bruge tiden til at manifestere mine drømme, for intet er i min optik mejslet i granit

Tak til kortene♥️🙏🏻

FerieSå er ferien officielt startet😎Kollegaerne blev forsynet med feriekage og en pose “Beach to go”🏝️, kufferterne er p...
15/08/2026

Ferie

Så er ferien officielt startet😎
Kollegaerne blev forsynet med feriekage og en pose “Beach to go”🏝️, kufferterne er pakket og vi er ready for take off🛫

Jeg hænger dog ikke mit “spirits no entrance” skilt på døren denne gang, idet jeg ønsker at invitere dem ind på denne tur, som jeg, udover klassisk afslapning og oplevelser, ønsker skal blive mindfull♥️

Jeg starter da også med en lydhealing i “the womb” på næste onsdag🥰

I hører nok lidt fra mig i løbet af de næste uger🌴

Den spæde start til en Instagram side er igangsat🌱 Det bliver godt - efterhånden😃🐌
14/08/2026

Den spæde start til en Instagram side er igangsat🌱 Det bliver godt - efterhånden😃🐌

7 Followers, 0 Following, 0 Posts - See Instagram photos and videos from Alexandra - Mellem Himmel og Jord (.mhj)

Lionsgate 08.08.🦁✨I den spirituelle verden er Lionsgate portalen et stærkt energetisk vindue, der topper hvert år d. 8. ...
08/08/2026

Lionsgate 08.08.🦁✨

I den spirituelle verden er Lionsgate portalen et stærkt energetisk vindue, der topper hvert år d. 8. august.

For mig kalder dagen på refleksion, at give slip på gammelt, manifestere nyt og ændre retning.

Som alt andet i mit liv, der er blevet vendt op og ned på, tilpasset, justeret og givet slip på, så kalder også denne side på forandring.

Nyt jeg, nyt navn, nye intentioner.

Jeg har brug for at dele ud af mig selv, mine tanker og min sandhed.

På en profil, der ikke er min private.

Det første jeg møder, når jeg fortæller om min spirituelle side er ofte refleksion:

“ja, jeg tror også på, at der er mere mellem himmel og jord…”.

Hvor meget, der ligger indimellem, er individuelt. Jeg pådutter dig ikke det, jeg tror på. Min sandhed er min, din er måske den samme, måske en helt anden.
Det er præcis, som det skal være.

Jeg deler derved også kun ud af det, der er min sandhed, det jeg tror på og det, jeg mener, jeg kan bidrage med.

Du må gerne være uenig, men respekter, at jeg er den, jeg er, ligesom jeg respekterer, at du er den, du er.

Jeg kommer også til at dele ud af mit private liv - i det omfang, jeg synes.

Så velkommen til alt mellem himmel og jord - ud fra mit spirituelle og mit helt eget personlige synspunkt”

Tak fordi du er her.
Tak fordi du læser med🙏🏻♥️

Smuk god morgen her fra toppen af Aabenraa🌅Tusind tak for jeres utroligt søde og forstående kommentarer og beskeder♥️Tak...
06/08/2026

Smuk god morgen her fra toppen af Aabenraa🌅

Tusind tak for jeres utroligt søde og forstående kommentarer og beskeder♥️

Tak for tilliden til jer, der har spurgt om en session🙏🏻

Det er ikke helt der jeg er endnu♥️

Små skridt er fortsat vejen frem. Men selv langsomt fremad, er fremad👣💨🐌

I dag er min sidste arbejdsdag i denne uge.
Det er også min sidste uge inden sommerferien starter torsdag i næste uge🪷

Jeg glæder mig meget til at tilbringe dagen i morgen med 3 skønne kvinder i anledning af Lions Gate♾️🦁 Sammen vil vi skabe en energidag med et fælles ritual🦁✨♥️

Det vil jeg dele lidt om i morgen.

Kan I alle have en helt igennem fantastisk dag!☀️

✨ I’m back … sådan da ✨Først og fremmest: Tak til jer, der er blevet hængende.Da jeg oprettede denne side, var jeg fuld ...
02/08/2026

✨ I’m back … sådan da ✨

Først og fremmest: Tak til jer, der er blevet hængende.

Da jeg oprettede denne side, var jeg fuld af optimisme og glæde. Jeg glædede mig til at dele mine tanker, erfaringer og den spirituelle verden med jer.

Men livet havde andre planer.

På det tidspunkt var jeg stresset, presset og havde svært ved at høre de små signaler om, at jeg havde brug for at sætte tempoet ned. Jeg fortsatte bare med at køre på.

Først lukkede Facebook pludselig mine redigeringsmuligheder, og der var intet, jeg kunne gøre ved det. Samtidig blev mit arbejdsliv mere krævende i stedet for mindre. Hvor jeg havde håbet på mere luft, kom der mere pres.

Og så begyndte livet for alvor at råbe.

Jeg fik brystkræft.

De sidste par år har været fyldt med behandling, udfordringer, refleksion og ikke mindst læring. Som så mange andre troede jeg længe, at målet var at komme tilbage til den, jeg var før.

Indtil en god veninde en dag sagde:

“Hvad nu hvis du ikke skal tilbage til den, du var? Hvad nu hvis du skal lære den nye udgave af dig selv at kende?”

De ord ændrede noget i mig.

Heling handler ikke altid om at vende tilbage. Nogle gange handler det om at bevæge sig videre med alt det, man har lært undervejs.

I dag lever jeg anderledes. Jeg er gået ned i tid, og på de dage, hvor kroppen eller energien kalder på ro, giver jeg den lov.

Hvis de sidste år har lært mig noget, så er det dette:

Når livet hvisker til os, er det værd at lytte. For hvis vi ignorerer hvisken længe nok, bliver den til et råb.

Og måske er det meget sigende, at min Facebook-side pludselig kan redigeres igen efter næsten to år – uden at jeg har gjort noget som helst.

Så nu begynder jeg stille og roligt at vende tilbage.

Der vil komme opslag hist og her. Et arrangement er på vej, og når tiden føles rigtig, åbner jeg igen for klienter.

Ikke fordi jeg er blevet den, jeg var.

Men fordi jeg er blevet den, jeg er.

Tak fordi du stadig er her. ❤️

21/11/2023

Intim klarsynsaften i morgen er desværre aflyst pga. sygdom

Adresse

Vingelhøjvej 44
Aabenraa
6200

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Alexandra - Mellem Himmel og Jord offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Alexandra - Mellem Himmel og Jord:

Genveje

Del