Maja Møller Kropsterapi

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Maja Møller Kropsterapi Føler du dig ved siden af dig selv? 🧡
Måske er det tid til at lytte indad 🌿
Find kontakten til dig selv igen 🫀
Aalborg og online 🌻
👇🏻 Læs mere via link

Første selfie her på profilen, haha. Det bliver nok ikke den sidste ☺️Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak, fordi...
24/09/2026

Første selfie her på profilen, haha. Det bliver nok ikke den sidste ☺️

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak, fordi du følger med. Som det ser ud nu, så er denne samt Instagram de platforme, jeg benytter til at nå ud med mine budskaber – samt selvfølgelig at få virksomheden til at køre rundt.

Så hver gang du liker, gemmer eller deler mine opslag, så når mit indhold ud til flere. Derfor betyder det rigtig meget 🤍

Og! Så vil jeg oplyse om, at det nu er muligt at booke behandlinger af 90 minutters varighed ✨ Flere af jer efterspørger længere tid til “at være”. Det forstår og genkender jeg virkelig godt. Når jeg selv modtager behandling hos min egen terapeut, varer de 2 timer! 😄

Jeg har lagt nogle ekstra tider ud i oktober, bl.a. på en søndag. Fordi jeg gerne vil behandle så mange som muligt inden min eksamen d. 31. oktober 🤲🏻
Uha, det bli’r spændende. Sommerfuglene flyver rundt ved tanken.

Ønsker dig en dejlig aften 🌜

17/09/2026

Og netop derfor kan det være så svært at ændre.

For mønstre opstår ikke ud af ingenting. De er formet af vores erfaringer og måder, vi har lært at navigere i livet på 🧩

De gentagne erfaringer kan sætte aftryk i os.
I vores tanker, følelser, krop og nervesystem 🧬

Måske kan du genkende tanker som:

“Jeg vil ikke være til besvær. Derfor siger jeg ja, selvom jeg egentlig ikke har lyst.”

“Jeg skal nok klare det selv.”

“Jeg må hellere være den, der hjælper.”

“Hvis jeg giver mere af mig selv, så er jeg vellidt.”

Når vi har tanker som dem ovenfor, følger vores handlinger ofte med — et mønster, der gentager sig.

Måske ved du allerede, at du gerne vil tænke og handle anderledes. Men kroppen kan stadig reagere ud fra det, den har lært.

Netop derfor bliver det interessant at begynde at lytte til kroppen ✨

Ikke for at fikse eller præstere på en bestemt måde. Men for at møde kroppen med nysgerrighed.

Måske er det gennem den nysgerrighed, at du langsomt kan skabe mere plads og kontakt til kroppen — og dermed også til dig selv 🫀

09/09/2026

Det her er ikke nemt. Men ikke desto mindre er det vigtigt at øve sig i.

Alle mennesker investerer deres energi i noget.
Relationer. Arbejde. Interesser. Praktiske gøremål.

Det hele koster. Men det kan også give og højne din egen energi 🌻

Lidt ligesom når du skal ud og investere i noget, rent økonomisk set. Nye sko. En cykel. Eller noget så simpelt som indkøb af mad og diverse til ugen 🛍️🥬

Det helt essentielle er: Der skal gerne være noget tilbage til resten af dagen. Og til resten af ugen og måneden.

Hvis du eksempelvis fordeler dine samlede kroner ud for måneden, så du har 100 kroner om dagen — så bør du ikke bruge 90 kroner af dem på dit arbejde.

For så er der jo næsten ikke noget tilbage til dig selv 🪫

Eller til din familie. Dine interesser. De praktiske gøremål. Ja, sågår til bare at være og trække vejret. For er vi helt drænet og for overstimulerede, kan selv sidstnævnte være svært.

Giver det mening?

Pas på dig selv og din egen energi 💚

Jeg tror, de fleste mennesker har været udsat for fysisk eller følelsesmæssig smerte.Små eller større livsomvæltninger, ...
07/09/2026

Jeg tror, de fleste mennesker har været udsat for fysisk eller følelsesmæssig smerte.
Små eller større livsomvæltninger, som på hver sin måde har sat spor i os ❤️‍🩹

For det, vi bliver udsat for, gør noget ved os. Ved den måde, vi ser og møder os selv på. Ved den måde, vi møder andre på. Og ved de valg, vi træffer.

Men når vi står midt i noget, der gør ondt helt ind i kernen, kan det være svært at mærke, at vi har et valg.
Fordi smerten nogle gange fylder så meget, at det kan føles, som om den bestemmer det hele.

Det har kropsterapien i den grad hjulpet mig med at indse og mærke.
At jeg ikke altid kan vælge, hvad jeg bliver udsat for. Men at jeg med tiden kan få mulighed for at vælge, hvordan jeg vil møde det. Hvad jeg vil tage med mig. Og hvilke veje jeg gerne vil gå videre ad.

Nogle gange kræver det, at vi tør se noget smertefuldt i øjnene. Mærke det. Give det plads.
Ikke fordi vi skal dyrke det, der gør ondt – men måske for i første omgang at “se det”, så vi med tiden kan skabe plads til noget nyt.

Til en anden måde at være i livet på. Til det, vi gerne vil. Til der, hvor vi har os selv med. Og til de mennesker, værdier og veje, der føles mere sande og rigtige for os.

Jeg føler mig både ydmyg og taknemmelig over at have mulighed for at skabe rum for andre mennesker, der også står med noget, de gerne vil forstå, mærke eller arbejde med.

For vi kommer alle med noget ❤️

Det særlige og kærlige i det opstår i mødet med en tryg relation. Når vi bliver lyttet til og mødt. Uanset hvad vi kommer med.

Nogle gange er det rart at høre, hvordan andre oplever kropsterapi – især hvis du ikke har prøvet det før ✨Her er tre ud...
03/09/2026

Nogle gange er det rart at høre, hvordan andre oplever kropsterapi – især hvis du ikke har prøvet det før ✨

Her er tre udtalelser fra klienter, der har modtaget flere behandlinger.

For mig handler kropsterapi om at skabe et rum, hvor du kan føle dig set, hørt og holdt.

Hvad end du kommer med fysisk eller følelsesmæssig smerte, stress, angst eller noget helt fjerde, er du velkommen, præcis som du er.

Tak til jer, der har delt jeres oplevelser. Det betyder meget for mig 🤍

Hvis du er nysgerrig på, om kropsterapi kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at læse mere via linket i min bio 😌

Kærligst Maja.

02/09/2026

Du trækker vejret hele tiden. Men lægger du mærke til hvordan? 🫁

Nogle af os holder måske vejret lidt, lige inden vi skal tale eller når vi koncentrerer os.

Andre trækker vejret hurtigt og højt oppe i brystet.

Måske sukker du ofte uden helt at tænke over det. Eller opdager, at du først trækker vejret helt dybt, når du endelig sætter dig ned og slapper af.

Vores måde at trække vejret på kan være påvirket af mange ting:

• Af det, vi står i lige nu.
• Af stress, travlhed, uro og smerte.
• Af vaner og mønstre, som kroppen har erfaret gennem livet.

Og måske har din krop haft en rigtig god grund til at gøre, som den gør nu.

Derfor handler det ikke nødvendigvis om at ændre dit åndedræt eller om at trække vejret “rigtigt”.

Måske handler det i første omgang om at være nysgerrig. På en mild og kærlig måde overfor dig selv.

At lægge mærke til:

Hvordan trækker jeg egentlig vejret lige nu?

Og måske også:

Holder jeg indimellem vejret, uden at jeg lægger mærke til det?

Er der steder og bestemte situationer i løbet af dagen, hvor jeg pludselig opdager, at jeg trækker vejret helt oppe i brystet?

Du behøver ikke ændre noget. Ikke endnu.

Prøv bare at lægge mærke til dit åndedræt de næste par dage.

Måske opdager du noget, du ikke har bemærket før.

Og måske er dét et rigtig fint sted at begynde. At (be)mærke dig selv og dit åndedræt 🌱

Nu tænker du måske: “Hvorfor deler du egentlig alt det her?” 😄Fordi jeg selv ved, hvor vigtigt det kan være at afmystifi...
19/08/2026

Nu tænker du måske: “Hvorfor deler du egentlig alt det her?” 😄

Fordi jeg selv ved, hvor vigtigt det kan være at afmystificere både kropsterapeuten og det rum, man træder ind i.

For selvom jeg arbejder med krop, følelser, nærvær og selvudvikling, er jeg altså også bare helt almindelige Maja.

Jeg elsker slik. Jeg læser bøger om mennesker, fordi jeg aldrig bliver færdig med at være nysgerrig på os. Jeg træner flere gange om ugen. Jeg sover med tre hovedpuder. Og åbenbart har jeg et mystisk hul i maven, når der står pandekager på menuen 😂

Og måske er det netop også derfor, jeg synes, det er vigtigt at vise lidt af alt det her — det, der findes bag din behandler.

For når du kommer på min briks, skal du ikke være på en bestemt måde. Du behøver ikke have styr på det hele, finde de rigtige ord eller komme med en bestemt version af dig selv.

Du må komme, præcis som du er 🌱

Jeg er også bare et menneske, der prøver at finde vej i livet — og som elsker de små, helt almindelige og samtidig livsvigtige stjernestunder, der gør livet til noget særligt.

Tak fordi du er her og følger med. Det betyder mere, end du aner 🤍

06/08/2026

Du må gerne være her. Du må gerne tage plads 🌻

Det er noget af det, kropsterapi og livet generelt handler om for mig.

Mange af os bærer overbevisninger og mønstre med os, som får os til at holde igen, tilpasse os eller gøre os selv lidt mindre.

Engang var det måske nødvendigt for at overleve.
Men på et eller andet tidspunkt kan kroppen, sindet og sjælen ikke bære det alene længere.

Til en kropsterapeutisk behandling er der ikke noget, du skal præstere.
Du behøver ikke være på en bestemt måde.

Du er velkommen, præcis som du er 🤍

04/08/2026

Hvordan trækker du vejret lige nu? 🫁

Prøv det her på 10 sekunder:
Læg en hånd på din mave og en hånd på dit bryst.
Tag en rolig og dyb indånding. Hvor mærker du bevægelse? Er det brystkassen, der hæver sig? Er det maven, der udvider sig? Eller mærker du bevægelse begge steder?

Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at trække vejret på.

Men hvis du primært trækker vejret i brystkassen eller i maven, kan det fortælle noget om de mønstre og oplevelser, kroppen har vænnet sig til og taget med sig gennem livet.
Stress, travlhed, smerter og forskellige følelsesmæssige eller mentale belastninger kan over tid påvirke den måde, vi trækker vejret på – ofte uden at vi lægger mærke til det.

I en kropsterapeutisk behandling arbejder vi med at skabe mere frihed og bevægelse i åndedrættet. Ikke fordi det skal være på én bestemt måde, men fordi et mere frit åndedræt ofte giver en oplevelse af mere ro, plads og kontakt til hele dig. Ikke kun hovedet. Ikke kun kroppen.

Gem endelig opslaget her, så du kan bruge det som en kærlig påmindelse næste gang, du har brug for at tjekke ind med dig selv 🤍

Adresse

Jyllandsgade 15, 4. Th
Aalborg
9000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Maja Møller Kropsterapi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Maja Møller Kropsterapi:

Genveje

Del