KETO Nordic

13/10/2026

🌿 VIDSTE DU, AT RÆKKEFØLGEN, DU SPISER DIN MAD I, KAN PÅVIRKE BÅDE BLODSUKKER OG INSULIN?

Vi taler meget om, hvad vi spiser. Men forskning viser, at det også kan have betydning, i hvilken rækkefølge vi spiser maden.

🔬 Samme mad – samme kalorier – forskellig hormonel reaktion!

I 2017 offentliggjorde forskere fra Weill Cornell Medicine et interessant studie med 16 personer med type 2-diabetes.

Deltagerne spiste præcis den samme mad – brød, appelsinjuice, kylling og salat – men i forskellig rækkefølge.

Når de spiste protein og grøntsager først og kulhydraterne til sidst, viste målingerne:

✅ 54 % lavere blodsukkertop

✅ Ca. 25 % lavere samlet insulinrespons over tre timer

✅ 53 % lavere samlet blodsukkerstigning over tre timer

Alt sammen sammenlignet med at spise kulhydraterne først.

Og det interessante er, at deltagerne hverken spiste færre kalorier eller færre kulhydrater!

🥦 Hvordan kan vi bruge det i praksis?

1️⃣ Begynd med fiberrige grøntsager som broccoli, blomkål, kål eller salat.

2️⃣ Spis derefter protein og fedt – eksempelvis fisk, kød eller æg med en god sauce.

3️⃣ Gem de kulhydratrige fødevarer som kartofler, ris eller brød til sidst.

Fibre, protein og fedt påvirker blandt andet fordøjelsen, mavetømningen og optagelsen af kulhydrater.

❤️ Hvorfor interesserer det mig?

Jeg følger med stor interesse Benjamin Bikmans forskning i insulin og insulinresistens. Han fremhæver, hvor vigtigt det er at forstå kroppens hormonelle reaktion på mad – ikke kun blodsukkeret.

For os, der lever ketogent, er kulhydraterne allerede begrænsede. Men det gør ikke forståelsen af kroppens stofskifte mindre interessant!

Studiet er ganske vist lille og udført på personer med type 2-diabetes, men resultaterne er tankevækkende.

Mad er ikke bare kalorier. Det er også hormonelle signaler – og selv rækkefølgen på tallerkenen kan gøre en forskel! 🌿

📚 Kilde: Shukla et al. (2017), BMJ Open Diabetes Research & Care.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28989726/

🌿 KETO Nordic – Nordisk mad. Ketogen livsstil.

The carbohydrate-last meal pattern may be an effective behavioral strategy to improve postprandial glycemia.

01/10/2026

HVORFOR ER BALANCEN MELLEM OMEGA-6 OG OMEGA-3 SÅ VIGTIG?

Der er netop offentliggjort en stor undersøgelse, som endnu en gang sætter fokus på kronisk inflammation.

Undersøgelsen kommer fra IARC – WHO's internationale kræftforskningsagentur – og blev offentliggjort i The Lancet Oncology den 28. september 2026.

Det er ikke et studie med en lille gruppe forsøgspersoner. Forskerne har analyseret verdensomspændende kræftdata og beregnet, at omkring 2,3 millioner nye kræfttilfælde i 2024 – cirka hvert ottende tilfælde på verdensplan – kunne tilskrives 12 kræftfremkaldende infektioner.

Blandt dem er H. pylori, HPV og hepatitis B og C.

Hvad har det med vores omega-6/omega-3-balance at gøre?

Inflammation.

Når vi får en infektion, skal immunforsvaret reagere. Inflammation er altså nødvendig. Problemet opstår, når en inflammatorisk tilstand bliver langvarig eller kronisk.

Og netop her er vores fedtsyrebalance interessant.

Omega-6 og omega-3 indgår begge i kroppens inflammatoriske signalveje. De marine omega-3-fedtsyrer EPA og DHA er blandt andet udgangspunkt for stoffer, der hjælper kroppen med at regulere og afslutte inflammatoriske reaktioner.

Derfor taler jeg så meget om balance.

Mange mennesker får i dag langt mere omega-6 end omega-3 gennem kosten, og den typiske vestlige kost beskrives ofte som havende en betydeligt højere omega-6 end tidligere kostmønstre.

Det betyder ikke, at omega-6 er farligt. Vi har brug for både omega-6 og omega-3.

Det er balancen, der er interessant.

Kroppen skal kunne tænde for inflammationen, når den har brug for den – eksempelvis når den skal bekæmpe en infektion – men den skal også have de nødvendige byggesten til at regulere og afslutte reaktionen igen.

Den nye store IARC-undersøgelse handler ikke om omega-3. Men den understreger, hvorfor vi bør interessere os for de processer, der påvirker kronisk inflammation.

Og derfor synes jeg, at vores omega-6/omega-3-balance er noget, vi skal tage langt mere alvorligt. ❤️

A new study from the International Agency for Research on Cancer (IARC) shows that an estimated 2.3 million new cancer cases worldwide in 2024 – about 12% of all new cancer cases – were caused by infections.

24/09/2026

HVORFOR ZINZINO PASSER SÅ GODT IND I KETO NORDIC 🌿

Jeg tror, mange af jer har bemærket, at jeg på det seneste er begyndt at skrive mere om Zinzino.

Og nej – KETO Nordic skal ikke pludselig være en side fyldt med kosttilskud.

Men jo mere jeg har sat mig ind i virksomheden, forskningen og tankegangen bag produkterne, desto mere kan jeg se en rød tråd mellem det, jeg gennem mange år har arbejdet med omkring ketogen livsstil, metabolisk sundhed og rigtig mad – og den måde Zinzino tænker på.

Først og fremmest er Zinzino et skandinavisk selskab med norske rødder.

Det blev grundlagt af de norske iværksættere Hilde og Ørjan Sæle, som byggede deres familievirksomhed op nær Oslo. De er stadig meget tydelige ansigter udadtil for den kultur og vision, virksomheden blev bygget på. I dag ledes Zinzino af CEO Dag Bergheim Pettersen.

Og jeg må indrømme, at den nordiske profil tiltaler mig.

Nordisk natur. Fisk. Havet. Ernæring. Forskning. Kvalitet. Og ikke mindst ønsket om at måle frem for at gætte.

Zinzino kalder selv princippet:

TEST – DON’T GUESS.

Det er faktisk noget af det, der fangede mig.

For bag produkterne findes både egne forsknings- og udviklingsspecialister og et internationalt Scientific Advisory Board.

Her finder vi blandt andre Emmalee Gisslevik, ph.d., der er specialist i fødevare- og ernæringsvidenskab og essentielle fedtsyrer, og Martina Torrissen, ph.d. i ernæringsvidenskab, som blandt andet arbejder med analyser af omega-3-fedtsyreprofiler fra Zinzinos database af tørblodsprøver.

Det videnskabelige rådgivningspanel tæller desuden blandt andre klinisk farmakolog Paul Clayton, lipidforsker og professor i biokemi Angela M. Rizzo samt Ola Eide, der har en lang baggrund inden for norsk og nordisk fødevareforskning.

Og så kommer vi til noget, jeg synes er endnu mere interessant:

Helheden.

Jeg har aldrig været særlig begejstret for idéen om et køkkenskab fyldt med 10–15 forskellige kosttilskud købt alle mulige steder.

Jeg vil hellere forstå, hvorfor jeg tager noget.

Zinzinos produkter er udviklet som dele af en samlet ernæringsstrategi. Det betyder ikke, at alle skal tage alt, eller at det automatisk er bedre at tage flere produkter. Men der er en fælles tanke bag sortimentet: forskellige næringsstoffer har forskellige funktioner, og man forsøger at se dem i sammenhæng med kost, livsstil og målbare biomarkører. Zinzino beskriver selv dette som en holistisk, testbaseret produktstrategi.

Det er den form for synergi, jeg synes er interessant.

Ikke: Tag så mange kosttilskud som muligt.

Men:

Hvad har min krop brug for?
Kan jeg måle noget?
Hvad får jeg allerede gennem min kost?
Og hvor giver det mening at supplere?

Det passer utrolig godt sammen med min egen tilgang til en ketogen livsstil.

Mad kommer først.

Men selv efter mange år med ketogen livsstil og masser af fisk fandt jeg selv ud af, at der var områder, hvor min kost ikke nødvendigvis gav mig det resultat, jeg forventede.

Og det er netop dér, jeg synes, målingerne bliver spændende.

Vi behøver ikke altid gætte.

Vi kan faktisk teste.

Det er også derfor, jeg fremover kommer til at fortælle meget mere om fedtsyrer, omega-3, omega-6, inflammation, mikronæringsstoffer, metabolisk sundhed og testbaseret ernæring inde i vores lukkede gruppe.

For KETO Nordic handler for mig ikke bare om at spise få kulhydrater.

Det handler om at forstå kroppen bedre.

Hvis du har lyst til at gå lidt dybere sammen med mig, så kom med over i:

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE

Her kan vi nørde meget mere, stille spørgsmål, diskutere forskning og dele vores egne erfaringer.

Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen.

23/09/2026

ER DU BEHANDLER – OG ARBEJDER DU HOLISTISK MED DINE KLIENTER?

Så har jeg faktisk rigtig meget lyst til at komme i kontakt med dig.

Måske er du kinesiolog, kropsterapeut, zoneterapeut, akupunktør, massør, ernæringsterapeut, kostvejleder, personlig træner – eller arbejder på en helt anden måde med mennesker, hvor du ser på hele mennesket og ikke kun ét enkelt symptom.

Jeg arbejder selv med Zinzino, og noget af det, jeg finder allermest spændende, er de forskellige blodtests, fordi de kan give nogle konkrete målinger, som kan bruges som supplement i arbejdet med den enkelte klient.

Den test, jeg selv arbejder mest med, er BalanceTest, hvor man blandt andet får målt sin fedtsyreprofil og forholdet mellem omega-6 og omega-3.

Men der findes også andre tests, der ser på forskellige ernærings- og sundhedsmarkører.

Det, der fascinerer mig, er muligheden for at arbejde med:

Måling – indsats – opfølgning.

Man får et udgangspunkt. Man kan arbejde videre med kost, livsstil og relevante tiltag – og efter en periode kan man teste igen og se, hvordan de målte værdier har udviklet sig.

Testene erstatter selvfølgelig ikke lægelig diagnostik eller behandling. Men for mig er de et spændende supplement, fordi de kan tilføre konkrete data til det holistiske arbejde med mennesker.

Og det er egentlig derfor, jeg skriver dette opslag.

Jeg vil gerne lære nogle af jer behandlere at kende.

Jeg vil gerne høre om det, I arbejder med, og jeg vil rigtig gerne have lov til at fortælle jer om det, jeg har fundet hos Zinzino – om testene, BalanceOil og mulighederne for at bruge det som supplement i arbejdet med klienter.

Måske passer det slet ikke ind i det, du laver. Måske gør det. Det finder vi kun ud af ved at tale sammen.

Så hvis du sidder og læser med og tænker: “Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at høre lidt mere om” – så skriv til mig.

Send mig gerne en privat besked. Så finder vi et tidspunkt, får en kop kaffe – fysisk eller over Zoom – og tager en helt almindelig snak om dig, det du arbejder med, og det jeg arbejder med.

Jeg vil oprigtigt gerne høre fra dig.

Kærlig hilsen
Marianne
KETO Nordic

Bringer verden tilbage i balance med testbaseret, videnskabeligt dokumenteret og individuel ernæring. Begynd din rejse i dag.

16/09/2026

ANDREAS – EN STOR INSPIRATION FOR MICHAEL OG MIG ❤️

Der er mennesker, man møder på sin vej, som kommer til at ændre den måde, man tænker på. For Michael og mig er Andreas Eenfeldt et af de mennesker.

Mange af jer kender ham som den svenske læge bag Diet Doctor – og som en af de helt store drivkræfter bag udbredelsen af low carb og ketogen livsstil i Skandinavien.

Da Michael og jeg begyndte vores egen rejse ind i den ketogene livsstil for snart ti år siden, var Andreas og det arbejde, han havde sat i gang, en kæmpe inspiration. Her var en læge, der turde stille spørgsmål ved nogle af de kostråd, vi havde fået gentaget gennem årtier, og som samtidig insisterede på, at diskussionen skulle handle om videnskab, metabolisk sundhed og rigtig mad.

Og det er faktisk også en af forklaringerne på, at jeg oplever Sverige som værende så meget længere fremme end Danmark, når det gælder samtalen om kost og kulhydratreduktion.

Andreas var med til at starte en bevægelse i Sverige. Han gjorde viden tilgængelig for helt almindelige mennesker og var med til at skabe en offentlig samtale om sukker, kulhydrater, fedt, insulin og metabolisk sundhed, længe før vi for alvor begyndte at tale om det samme herhjemme.

Det har Michael og jeg fulgt med stor interesse gennem årene.
Men historien om Diet Doctor har også haft sine bump. Platformen mistede fokus og endte siden i en konkurs. Nu har den fået en ny ejer, Johan Lundberg, som meget klart siger, at den oprindelige idé skal bevares: Mad betyder noget. Metabolisk sundhed betyder noget. Og evidensen skal være det, der guider os.

Det glæder mig faktisk.
For det var netop dét, Andreas skabte, som inspirerede Michael og mig: Et sted, hvor man kunne blive klogere, læse videre, stille spørgsmål og få praktisk hjælp til at omsætte viden til den mad, der ligger på tallerkenen.

Den nye ejer siger noget andet, jeg holder meget af: Hvis videnskaben ændrer sig, skal rådene også ændre sig. Og hvis evidensen er svag, skal man turde sige det.

Det er sådan, jeg synes, vi skal arbejde med vores ketogene livsstil.
Ikke som en religion. Ikke fordi “sådan har vi altid gjort”. Men med nysgerrighed, erfaring, sund fornuft – og med viljen til hele tiden at blive klogere.

Så i dag vil jeg egentlig bare sende en stor tak til Andreas.

For Michael og mig blev han en af dem, der åbnede døren til en helt anden forståelse af mad og metabolisk sundhed.
Og den dør har vi ikke haft lyst til at lukke siden. ❤️

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE
Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen. ❤️

Johan Lundberg bought Diet Doctor out of bankruptcy. Here's what he saw, what he inherited, and what comes next.

16/09/2026

EN RET SEJ FAR ❤️

Jeg faldt over historien om Tarik Ravn Bouzroud, og jeg tænkte med det samme: Det dér er faktisk ret sejt.

Han har en datter på otte og en søn på ti år – og de smører selv deres madpakker.

Ikke fordi far og mor ikke gider. Men fordi han gerne vil lære sine børn noget, som måske er langt vigtigere end selve madpakken:

At kunne selv. At tage ansvar. Og at forstå, at man er en del af et fællesskab, hvor alle bidrager.

Det begyndte ikke idyllisk. Der var modstand, råb og et køkken, der ikke altid så ud, som de voksne kunne ønske sig. Men forældrene holdt fast. For når børn skal lære noget nyt, bliver det sjældent perfekt fra første dag.

Og det er egentlig dét, jeg synes er så interessant.

For hvornår begyndte vi at tro, at vores opgave som forældre er at fjerne så mange besværligheder som muligt fra vores børns hverdag?

Måske gør vi dem en større tjeneste ved indimellem at sige:

“Det kan du godt selv.”

Ikke som en straf. Ikke fordi vi ikke vil hjælpe. Men fordi det er sådan, børn opdager, at de faktisk kan.

Psykolog Sofie Münster peger i samme forbindelse på, at pligter også lærer børn, at familien er et fællesskab, der fungerer, fordi alle bidrager. Og at man nogle gange skal gøre noget, selv om man ikke lige har lyst.

Dække bord. Rydde op. Hjælpe med vasketøjet. Smøre sin egen madpakke.

Og når vi nu er ved madpakken, så kunne den jo sagtens være både enkel og uden alle de klassiske kulhydratrige madpakkevarer.

🥚 Et par æggemuffins med æg, ost og skinke
🍗 Kylling, en god frikadelle eller et stykke laks
🧀 Et par stykker ost
🥒 Agurk, peberfrugt eller lidt broccoli/blomkål
🥣 En lille bøtte cremefraiche-dip
🌰 En lille håndfuld mandler eller valnødder, hvis skolen tillader nødder
💧 Og vand eller hjemmelavet, usødet iste i drikkedunken.

Det behøver altså ikke være rugbrød, sandwich, kiks, müslibarer, juice og andre søde sager for at være en madpakke.

Stil nogle gode råvarer frem, og lad børnene være med til at vælge og sammensætte deres egen.

For måske er den bedste madpakke ikke bare den, der bliver spist.

Måske er det også den, barnet har lært selv at tage ansvar for. ❤️

Vores opgave er jo ikke kun at give vores børn en god barndom. Det er også at hjælpe dem med at blive mennesker, der en dag kan stå på egne ben.

Hvad tænker du – hvornår er et barn gammelt nok til selv at smøre sin madpakke?

Børns pligter kan være med til at give dem en fornemmelse for fællesskabet, fortæller psykolog.

14/09/2026

🔎 EN VIGTIG OPFØLGNING PÅ MIT OPSLAG OM TIM NOAKES

I mit tidligere opslag fortalte jeg om professor Tim Noakes, som i mange år anbefalede store mængder kulhydrat til løbere og andre udholdenhedsatleter.

Men hvad mener han egentlig, når han nu siger:
“I was wrong about carbs” – jeg tog fejl om kulhydrater?

Det betyder ikke, at han anbefaler alle at spise store mængder sukker. Og det betyder heller ikke, at han mener, at cykelryttere nødvendigvis har brug for 120 gram kulhydrat i timen.

Hans nye forklaring er mere enkel:

Når en atlet har været fysisk aktiv i flere timer, kan blodsukkeret falde. Hjernen opfatter det som en fare og får kroppen til at sænke tempoet. En mindre mængde kulhydrat kan derfor hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt, så atleten kan fortsætte længere.

Kulhydratet virker altså ikke nødvendigvis, fordi musklernes lagre er tomme. Det virker måske først og fremmest, fordi det beskytter det blodsukker, som hjernen har brug for.

Men her kommer det virkelig interessante:
Mere sukker giver ikke nødvendigvis en bedre præstation.

Noakes og hans medforfattere har gennemgået mere end 160 undersøgelser. De finder ikke belæg for, at 120 gram kulhydrat i timen automatisk giver en større fordel end en langt mindre mængde.

I mange tilfælde kan omkring 15–30 gram i timen være tilstrækkeligt under flere timers hård fysisk aktivitet.

Det er noget helt andet end de enorme mængder sukker, som nogle professionelle cykelryttere i dag indtager.

Noakes peger samtidig på, at mennesker, der er tilpasset til at bruge fedt som brændstof, kan præstere godt med langt mindre kulhydrat. Kroppen har enorme fedtdepoter, mens dens l***r af glukose er begrænset.

Når vi hele tiden tilfører store mængder sukker, skruer kroppen ned for fedtforbrændingen og fortsætter i stedet med at være afhængig af glukose.

Derfor er budskabet ikke:
“Sukker er sundt, fordi professionelle cykelryttere bruger det.”

Budskabet er:
En mindre mængde kulhydrat kan bruges som et målrettet redskab under meget langvarig og ekstrem fysisk aktivitet.

Det er ikke det samme som kulhydratloading. Det er heller ikke en anbefaling om at spise store mængder pasta, brød, energigels og sukker før, under og efter træning.

Og det er bestemt ikke en undskyldning for, at almindelige mennesker skal spise mere sukker.

De fleste af os cykler ikke op ad bjergene i Tour de France i fem timer. Vi har derfor heller ikke brug for at spise som professionelle cykelryttere midt under en bjergetape.

Noakes’ vigtigste pointe kan siges meget enkelt:
Brug kun den lille mængde kulhydrat, der eventuelt er nødvendig for at holde blodsukkeret stabilt under ekstremt langvarig aktivitet.

Mere er ikke automatisk bedre.

Det, der måske kan hjælpe en eliteatlet gennem de sidste timer af en konkurrence, er ikke nødvendigvis den kost, der beskytter vores sundhed resten af livet.

Vi skal derfor passe på med at gøre elitesportens sukkerforbrug til et argument for sukker.

Målet må ikke kun være at præstere maksimalt i nogle få timer.

Målet må også være at bevare kroppen og hjernen – og få et godt liv hele livet.

Læs Noakes og medforfatteres nye forskningsartikel her:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41562187/

eller tryk på linket herunder

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE
Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen. ❤️

14/09/2026

🚴‍♂️ SUKKERBOOM I CYKELSPORTEN – MEN LAD OS IKKE GØRE DET TIL EN UNDSKYLDNING FOR AT SPISE SUKKER

DR beskriver i en ny artikel, hvordan professionelle cykelryttere i dag indtager enorme mængder kulhydrat under løb.

Tidligere lå indtaget typisk på 60–90 gram i timen. I dag kan nogle ryttere indtage 120 gram eller mere gennem energidrikke, gels og blandinger af glukose og fruktose. De træner ligefrem deres tarme til at kunne optage de store mængder uden at få problemer.

Det kan hjælpe en professionel cykelrytter med at holde et ekstremt tempo i nogle timer. Men det må ikke bruges som dokumentation for, at sukker er sundt – eller som en undskyldning for, at vi andre skal spise flere kulhydrater.

Fysisk præstation er nemlig ikke det samme som metabolisk sundhed.

Her bør vi huske historien om professor Tim Noakes.

Tim Noakes er sydafrikansk professor i idrætsvidenskab, ultraløber og forfatter til standardværket The Lore of Running. Han gennemførte mere end 70 maraton- og ultramaratonløb og var i mange år en af verdens mest indflydelsesrige fortalere for kulhydratloading.

Han praktiserede selv det, han anbefalede til andre: store mængder kulhydrat før, under og efter langvarig træning.
Han var ekstremt veltrænet og kunne løbe distancer, de færreste af os kan forestille os.
Alligevel udviklede han type 2-diabetes.

Noakes har siden taget kraftigt afstand fra sine tidligere anbefalinger. Han har offentligt beklaget, at han gennem The Lore of Running var med til at udbrede budskabet om, at udholdenhedsatleter skulle fylde kroppen med kulhydrat.

I dag advarer han kraftigt imod det.

Noakes har selv fortalt, at hans diabetes er nået så langt, at han nu må tage insulin. Hans historie viser, at man ikke nødvendigvis kan løbe, cykle eller træne sig fra metaboliske problemer.

Når kroppen igen og igen skal håndtere store mængder kulhydrat, kræver det insulin. Hvis cellerne bliver mindre følsomme over for insulin, må bugspytkirtlens betaceller arbejde hårdere for at holde blodsukkeret nede. Med tiden kan kroppens evne til at kompensere svækkes, og type 2-diabetes kan udvikles.

Type 2-diabetes og insulinresistens er samtidig forbundet med en forhøjet risiko for kognitiv svækkelse og demens.

Alzheimers sygdom bliver derfor af nogle forskere omtalt som “type 3-diabetes”, fordi insulinresistens og forstyrret energiomsætning i hjernen kan spille en rolle. Det er ikke en officiel diagnose, og demens har flere årsager, men betegnelsen understreger forbindelsen mellem vores metaboliske sundhed og vores hjerne.

Det handler altså ikke kun om blodsukkeret her og nu. Det handler også om at beskytte bugspytkirtlen, blodkarrene og hjernen gennem et langt liv.

Derfor skal vi skelne mellem to vidt forskellige spørgsmål:

Hvad kan få en professionel cykelrytter hurtigere gennem en bjergetape?
og

Hvad hjælper os med at bevare vores metaboliske sundhed gennem hele livet?

Det er ikke nødvendigvis det samme.

De store sukkermængder i professionel cykelsport er en ekstrem strategi til en ekstrem situation. Det er ikke en opskrift på sundhed og slet ikke en anbefaling til almindelige menneskers hverdag.

Tim Noakes kendte alle argumenterne for kulhydratloading. Han var selv med til at udbrede dem. Men da virkeligheden ramte ham, havde han modet til at erkende:

Jeg tog fejl.

Så læs ikke DR’s artikel som en hyldest til sukker.

Læs den som en anledning til at spørge, om elitesportens jagt på kortsigtet præstation risikerer at få os til at overse de langsigtede konsekvenser.

Målet kan ikke kun være at præstere maksimalt i nogle få timer.
Målet må være at bevare både kroppen og hjernen – og få et godt liv hele livet.

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE
Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen.

På få år er kulhydratindtaget vokset enormt i cykelsporten. Landstræner Michael Mørkøv afslører Mads Pedersens heftige VM-menu.

13/09/2026

🧠 MÅSKE STILLER VI DET FORKERTE SPØRGSMÅL OM AUTISME
Hvad nu hvis vi brugte lidt mindre energi på diskussionen om, hvad der har skabt autisme – og meget mere på et spørgsmål, der måske er mindst lige så vigtigt:

Kan vi gøre livet bedre for nogle mennesker med autisme ved også at se på kosten, stofskiftet og den måde, hjernen får og producerer sin energi på?

Det spørgsmål optager mig.
For hjernen svæver jo ikke frit rundt, uafhængigt af resten af kroppen. Den er en del af vores biologi og påvirkes af blandt andet vores metabolisme, hormoner, inflammation, søvn, stress og ernæring.

Og her kommer Dr. Christopher M. Palmer ind i billedet.
Han er ikke hvem som helst.
Palmer er psykiater, forsker og Assistant Professor of Psychiatry ved Harvard Medical School. Han har gennem årtier arbejdet med mennesker med alvorlige og vanskeligt behandlelige psykiske lidelser – og er blevet en af de markante stemmer inden for det nye forskningsområde metabolisk psykiatri.

📚 I sin bog Brain Energy stiller han et fascinerende spørgsmål:
Hvad nu hvis nogle psykiske og neuropsykiatriske problemer også hænger sammen med forstyrrelser i hjernens energistofskifte?
Han tager os helt ned i cellerne og mitokondrierne – de små strukturer, der er helt centrale for vores energiproduktion – og forbinder dette med blandt andet insulinresistens, inflammation, hormoner, neurotransmittere, søvn, stress og kost.

Autisme indgår også i den større diskussion om hjernens metabolisme.

Og der findes allerede mindre studier og kliniske cases, hvor ketogene kostinterventioner hos nogle mennesker med autisme er blevet ledsaget af forbedringer i bestemte symptomer og funktioner.

Det er spændende. For hvis vi gennem kost og metabolisk sundhed kan være med til at skabe bedre betingelser for hjernen hos bare nogle mennesker, så synes jeg, vi har en forpligtelse til at være nysgerrige.

Det er også interessant for mig, fordi vi gennem årene har mødt mennesker blandt vores egne klienter, hvor en ændring af kosten har været forbundet med mærkbare forandringer i blandt andet energi, koncentration, trivsel og hverdagsfunktion.

Det er ikke videnskabeligt bevis.
Men det er en af grundene til, at jeg bliver ved med at være nysgerrig.

❤️ Og netop Brain Energy gjorde så stort indtryk på mig, at jeg besluttede mig for at gøre Palmers tanker langt mere tilgængelige for et dansk publikum.

Jeg har lagt mange, mange hundrede timer i at lave en dansk parafrase af bogen.
Og nej – en parafrase er ikke bare en oversættelse.
En oversættelse forsøger at gengive teksten så direkte som muligt på et andet sprog.
En parafrase genfortæller og formidler stoffet med nye formuleringer, så komplekse tanker og sammenhænge bliver lettere at forstå.

Og det var nødvendigt.
For Brain Energy er en fantastisk bog – men den er bestemt ikke let læsning. Det gælder ikke kun, hvis engelsk ikke er ens modersmål. Palmer bevæger sig gennem psykiatri, neurologi, biokemi, metabolisme og mitokondriernes funktion.

Jeg ville have hans tanker ud af det tunge fagsprog og ind i almindelige menneskers hverdag.

Derfor lavede jeg parafrasen.
🎧 Og selv om jeg har lagt mange hundrede timers arbejde i den, har jeg valgt, at den kun skal koste 300 kroner – omtrent det samme som at købe en almindelig bog.

Du finder den på vores hjemmeside.

Køb den. Få den sat i ørerne.
Lyt på gåturen. I bilen. I køkkenet. Eller når du har en stille stund.

Du bliver med stor sandsynlighed udfordret på noget af det, du troede, du vidste om hjernen.

Og måske giver den dig samtidig et nyt udgangspunkt for bedre at forstå og støtte et menneske, du holder af – et barn, et voksent barn, en ven eller et andet medmenneske, som lever med en diagnose.

Ikke med løfter om mirakler.

Men med viden, nysgerrighed og en helt anden forståelse af sammenhængen mellem kroppen, stofskiftet og hjernen.

For måske bliver et af de store spørgsmål i fremtidens forskning ikke kun:
“Hvad er diagnosen?”
Men også:
“Hvordan har den hjerne, vi forsøger at hjælpe, det metabolisk?”
Dét synes jeg er værd at blive meget klogere på. ❤️

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE
Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen. ❤️

12/09/2026

🚨 NÅR DEN RØDE RESERVEALARM BLINKER – BEHØVER DU IKKE STRAKS AT SPISE

Der er noget, vi skal lære helt forfra, når vi skifter fra et kulhydratbaseret spisemønster til det, vi kalder det ketogene spisemønster: Vi skal ikke spise de samme mængder mad som før.

Hos os er en god tommelfingerregel, at mængden ofte kan sættes ned med omkring en tredjedel. Og nej, det betyder ikke, at du skal gå rundt og være sulten, for når kroppen får adgang til sit eget fedt som energikilde, har den allerede et ganske imponerende energil***r med sig.

Forestil dig, at dit fedtvæv er et stort energil***r. Det er samtidig her, hormonet leptin primært produceres. Leptin er en del af kroppens signalsystem omkring appetit, mæthed og energibalance og fortæller blandt andet hjernen noget om vores energilagre. I vores billede kan vi forestille os, at der holder en hel række små lastbiler klar ved fedtl***ret 🚚🚚🚚
Når kroppen er i fedtforbrænding, kan fedtsyrer frigives fra fedtvævet og bruges som brændstof, og leveren kan omdanne fedtsyrer til ketonstoffer. Leveren er med andre ord vores lille ketonfabrik. 🏭
Og leptin? Tænk på leptinsignalet som den fine asfalt, alle lastbilerne kører på. Ikke fordi leptin fysisk transporterer fedtet – det gør det ikke – men fordi leptin er en del af det signalsystem, der fortæller hjernen: “Rolig. Vi har energi på l***r.”

Så har vi ghrelin, som hovedsageligt produceres i mavesækken og er et af de hormoner, der er med til at skabe følelsen af sult. Forestil dig nu, at mavesækken er reservetanken i din gamle benzinbil. Pludselig tænder den røde reservealarm i dit dashboard 🚨, og hvad har vi lært hele livet?

Rød lampe = find en tankstation!

Så vi svinger ind på den første motorvejsservice, og dér står vi med reservealarmen blinkende og kigger på sandwich, croissanter, pølsehorn, slik, chips, kager og chokolade. Ikke ligefrem en buffet designet til en ketogen livsstil. 😆

Okay, du kan måske finde en pose flæskesvær – men skal vi være helt ærlige: Hvor tit går du ud igen med KUN posen med flæskesvær? 😂

Det er netop dét, vi skal lære: Reservealarmen er et signal – ikke en ordre. Du behøver ikke automatisk dreje ind på tankstationen, bare fordi den røde lampe blinker. Mens maven siger “skulle vi ikke snart spise?”, har kroppen stadig sit eget energil***r med sig. Og når vi så spiser, behøver vi heller ikke gøre det så kompliceret.

Det bringer os til et af de helt grundlæggende principper i KETO Nordic: KISS – Keep It Simple and Satisfying.
På helt almindeligt dansk: Hold det enkelt og mættende.
Vi behøver ikke 7, 8 eller 10 forskellige ting på tallerkenen for at spise godt.

Hos os siger vi ganske enkelt: Kun 3 på tallerkenen. Noget godt protein, noget grønt og en god fedtkilde. Tre ting – du behøver faktisk ikke mere.

Det skal smage godt, det skal mætte, og det skal være enkelt. KISS handler om at gøre den ketogene livsstil så enkel, at den fungerer på en helt almindelig travl tirsdag – ikke kun de dage, hvor vi har masser af tid til at stå i køkkenet. Hvis en ketogen livsstil skal kunne holde resten af livet, skal den være enkel nok til at leve hver eneste dag.

Og måske er det netop her, mange gør det alt for besværligt. Du behøver ikke tre forskellige slags ketogent tilbehør, et særligt hjemmebagt brød og en ketogen dessert for at få et godt måltid.

Tre gode ting på tallerkenen kan være rigeligt. Enkel mad. Mættende mad. Rigtig mad.

Og apropos rigtig mad… 😋

Vil du have min opskrift på en medister, der passer ind i vores ketogene spisemønster og smager aldeles vidunderligt? Så hop over i vores lukkede gruppe The KETO Nordic Tribe, hvor opskriften ligger og venter på dig. ❤️

Det er ikke en medister, man spiser, fordi man “er på kur”. Det er en medister, man spiser, fordi den smager fantastisk – og den er faktisk et ret godt eksempel på hele vores KISS-princip. 😆❤️

🌿 THE KETO NORDIC TRIBE
Nordisk mad. Ketogen livsstil. Et fællesskab, der gør det sammen. ❤️