Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland

Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland skal redde liv. Vi skal yde omsorg og skabe tryghe

Her ser du fire glade unge mennesker - de er nemlig nyuddannede ambulancebehandlere  og bestod deres eksamen med stor ro...
08/09/2026

Her ser du fire glade unge mennesker - de er nemlig nyuddannede ambulancebehandlere og bestod deres eksamen med stor ros 💪

Bag de fire finder du en superstolt og glad organisation - nemlig os i Den Præhospitale Virksomhed. Vi er megastolte over vores nye behandlere og glæder os til, at de kan bytte deres elev-trøje ud med behandlertrøjen.

Tillykke med eksamen og velkommen tilbage til Jakob, Alfred, Marie og Jonas 💓

Årets 3. store fuldskala samarbejdsøvelse er overstået 😅 Denne gang i Gedsted, Vesthimmerland, hvor et større færdselsuh...
04/09/2026

Årets 3. store fuldskala samarbejdsøvelse er overstået 😅

Denne gang i Gedsted, Vesthimmerland, hvor et større færdselsuheld dannede rammen for træningen.

På en ca. 1,5km lang strækning uden for Gedsted by var der opstået et kaos med 10 uheld fordelt på strækningen. En tankbil med olie var sprunget læk og havde tabt olie ud på kørebanen. Det glatte føre medførte de 10 uheld med ca. 45 tilskadekomne og et hav af opgaver, koordinering på tværs af beredskaber og regioner. For til denne øvelse var der besøg fra Region Midtjylland, som støttede op med indsatsleder og 2 ambulancer, samt en koordinator i forbindelse med planlægningen af øvelsen.

Når vi er så tæt på regionsgrænsen, er det en kærkommen mulighed for at teste regionernes robusthed til større hændelser. Netop det samarbejde og kommunikation var noget af det, vi forventede ville udfordre, og derfor var det også klare fokuspunkter i den fælles indsats.

Det var en lærerig aften med mange nye input og værdifuld læring. Tak til alle involverede parter: Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Hjemmeværnet Nordjylland, Frivillige figuranter, PreMed A/S, SAR helikopteren, Præhospitalet Region Midtjylland og ikke mindst Gedsted by for godt værtskab.

Wuhuu🏆🥳Vores megaseje elever klarede det fantastisk til EMS Norge 🇩🇰🇩🇰De har taget en flot 2 plads med hjem ud af 13 hol...
02/09/2026

Wuhuu🏆🥳

Vores megaseje elever klarede det fantastisk til EMS Norge 🇩🇰🇩🇰

De har taget en flot 2 plads med hjem ud af 13 hold fra 3 forskellige lande; Ukraine, Norge og Danmark.

De har været igennem 13 forskellige cases fordelt over 2 dage:
1. Masseskade / brandsår og røgforgiftning
2. STEMI / STOP
3. Knivstik i abdomen
4. En stress test med 3 patienter
5. Addisons krise
6. Stroke hos en ALS patient
7. Løbehjuls ulykke med et barn
8. Klorgas forgiftning
9. Gravid misbruger med mavesmerter
10. Vold i nære relationer
11. Selvmord
12. Køresimulator
13. Højderedning

Den 26. september holder vi EMS Aalborg med 8 hold. Det kommer I til at høre meget mere om 😃

31/08/2026

1-1-2 Akuthjælperordningen skaber tryghed i udkanten af Nordjylland ❤️‍🩹

Ved akut sygdom eller tilskadekomst er det ofte en akuthjælper, som er den første til at dukke op i Nordjyllands yderområder. Med gul vest og en førstehjælpstaske på ryggen er akuthjælperen fremme på få minutter og klar til at yde førstehjælp, indtil at ambulancen ankommer.

Akuthjælperne får et udvidet førstehjælpskursus og kaldes ud via 1-1-2.

Vi søger lige nu nye frivillige til byerne:
Frøstrup
Vorupør
Agger
Karby
Øster Assels/Sillerslev

Gedsted
Øster Hurup/Als
Mou/Egense
Østervrå
Ålbæk

Af hensyn til responstid skal du bo inden for 10 minutter af de nævnte byer som frivillig.

https://dpv.rn.dk/Frivillige/1-1-2-Akuthjaelpere

Hep på vores deltagere ved EMS Europe i Norge 🥳💪Der er fuld gang i den i Norge, vores 3 deltagere, Andreas, Adam og Sabi...
31/08/2026

Hep på vores deltagere ved EMS Europe i Norge 🥳💪

Der er fuld gang i den i Norge, vores 3 deltagere, Andreas, Adam og Sabine, ligger godt i svinget, men er blandt andet oppe imod de bedste ambulancefolk fra Norge. Der er hård konkurrence, og afgørelsen kommer senere i dag.

I kan følge med i de sidste konkurrencer på instagram på https://www.instagram.com/ems.danmark/

Onsdag 29. juli var DR P4 Nordjylland på besøg på Aalborg-basen, da de skulle lave indslag om arbejdet med at udvikle et...
29/07/2026

Onsdag 29. juli var DR P4 Nordjylland på besøg på Aalborg-basen, da de skulle lave indslag om arbejdet med at udvikle et nyt beslutningsstøtteværktøj til brug i ambulancerne. Der blev lavet live interviews med projektleder Morten Breinholt Søvsø fra Center for Præhospital- og Akutforskning på Aalborg Universitet, ambulancebehandler Michael Adamsson og lægefaglig direktør Martin Rostgaard-Knudsen.

Det nye beslutningsstøtteværktøj er et AI-baseret system, der kan hjælpe ambulancepersonalet med at vurdere patientens akutte behov for hospitalsbehandling ved at lave en risikovurdering. Det skal udelukkende tjene som yderligere beslutningsunderstøttelse, og den endelige beslutning om, hvad der skal ske med patienten, ligger altid ved ambulancepersonalet. Det er forskere fra Aalborg Universitet, der i samarbejde med virksomheden Treat Systems ApS har udviklet systemet 💻

Systemet er en avanceret matematisk model, som er trænet med historisk data fra over 200.000 præhospitale kørsler i Nordjylland. Modellen udregner ud fra de aktuelle målinger, hvordan patientens tilstand udvikler sig. På den måde hjælper systemet ambulancepersonalet med at forudse, hvordan patientens forløb udvikler sig og kan behandles.

Systemet skal være et hjælpeværktøj, der kan være med til at vurdere, om patienten skal behandles på hospitalet eller hos egen læge. I sidste ende er det altid ambulancepersonalet, som tager den endelige beslutning.

- Tiden er afgørende i vores arbejde, så hvis kunstig intelligens kan hjælpe vores medarbejdere med at kvalificere deres vurderinger af patienterne, vil det i sidste ende understøtte patientsikkerheden og samtidig hjælpe os med at sikre, at patienterne får den rette behandling på det rette sted. Vi er altid åbne overfor ny teknologi og kunstig intelligens som værktøjer, der kan supplere vores fagligt dygtige personale, forklarer Martin Rostgaard-Knudsen, lægefagligdirektør i Den Præhospitale Virksomhed.

Der er et stort potentiale i at bruge værktøjet ude i ambulancerne, fordi der i dag er flere ældre patienter og patienter med mere komplekse sygdomsforløb, som lægger større pres på akutberedskabet. Her kan systemet blive en stor hjælp for ambulancepersonalet 👏

- Systemet understøtter vores enormt dygtige ambulance personale i at tage den rette beslutning. Det kan aldrig stå alene, derfor vil der altid være to ambulancebehandlere i ambulancen, som bruger deres uddannelse og erfaring til at træffe de endelige beslutninger, forklarer Martin Rostgaard-Knudsen.

Næste skridt er at få CE-mærkning og herefter begynde at teste systemet ude i ambulancerne 🙌

Tusindvis af sommergæster kommer til Nordjylland ☀️Sommerferien er godt i gang for mange, og derfor er de nordjyske stra...
20/07/2026

Tusindvis af sommergæster kommer til Nordjylland ☀️

Sommerferien er godt i gang for mange, og derfor er de nordjyske strande og kystområder også fyldt med både nordjyder og turister udefra ⛱️

Det betyder, at vi i Den Præhospitale Virksomhed også har et øget fokus på disse områder, og vi har samarbejder med flere aktører, som sikrer den bedste hjælp, hvis der opstår akutte situationer.

Der er blandt andet et samarbejde mellem AMK-vagtcentralen og TrygFondens livreddertårne, mens også kystredningsstationerne og akutlægehelikopteren spiller vigtige roller.

NORDJYSKE har talt med vores områdeleder for planlægning og drift, Pia Carlsen Vestergaard, og har skrevet en artikel om sommerens akutberedskab. Linket til artiklen kan du finde i kommentarfeltet til dette opslag.

Fortsat god sommer til jer der holder ferie, og ikke mindst til alle jer, som fortsat går på arbejde, mens mange andre holder fri 👌☀️

DPV styrker fokus på faglighed og uddannelse med stabsfunktionen Kvalitet, Uddannelse og Udvikling, og vi har netop ansa...
01/07/2026

DPV styrker fokus på faglighed og uddannelse med stabsfunktionen Kvalitet, Uddannelse og Udvikling, og vi har netop ansat Jannie Kristine Bang Gram som ny chef.

- Jeg er oprigtigt glad for, at vi får Jannie som ny KUU chef. Hun har et supergodt strategisk blik og står på en solid faglig viden, som hun kan bringe i spil. Hun kender organisationen, og hun ved, at det er alfa og omega at inddrage viden og erfaring fra driften i arbejdet for at få de bedste resultater, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det er noget, jeg har arbejdet med længe, men nu i en ny rolle som leder. Det første, vi skal gøre i fællesskab, er at definere en retning for vores nye afdeling. Derefter skal jeg ud og snakke med alle jer i driften og blive klogere på, hvordan vi sikrer det bedste samarbejde. At redde liv er en holdsport - og her skal KUU være med til at skabe gode, faglige rammer for, at vi kan give patienterne den bedste hjælp. KUU er jo en helt ny opfindelse som del af DPV 2.0. Der er mange forventninger og et stort potentiale, som jeg glæder mig til at indfri, siger Jannie.

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. august har ansat Mads Kirk som områdechef i DPV. Mads har mange års erfa...
16/06/2026

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. august har ansat Mads Kirk som områdechef i DPV. Mads har mange års erfaring med ledelse og har senest arbejdet som servicechef på Regionshospitalet i Randers.

Som områdechef bliver Mads leder for områdelederne.

- Mads er en virkelig dygtig leder, der kommer til at passe rigtig godt ind hos os. Jeg glæder mig til at få ham ombord til august, siger direktør Maibrit Brandt.

09/06/2026

Hverdagens helte er (også) de frivillige akuthjælpere! 🙏⭐️

Hver dag er der nordjyder, som gør deres ypperste for at hjælpe andre, der får behov for det 👌

Det gælder blandt andet vores frivillige akuthjælpere i Region Nordjylland.

Som frivillig akuthjælper får man muligheden for at rykke ud og yde førstehjælp, når der opstår en akut hændelse i ens lokalområde. Akuthjælperne modtager en SMS fra AMK-vagtcentralen, når der er behov for deres hjælp, og så kan de vælge at rykke afsted, hvis de har mulighed for det.

Som bosiddende i ens lokalområde kan man ofte være fremme hos den tilskadekomne eller sygdomsramte indenfor meget få minutter, og på den måde kan man yde en indsats, indtil eksempelvis en ambulance er fremme 🚑

Alle akuthjælpere har bestået et udvidet førstehjælpskursus og deltager løbende på vedligeholdelseskurser, som Region Nordjylland afholder.

For nyligt var der behov for akuthjælperne i Vorupør, hvor de hurtigt var fremme og gjorde en forskel. TV MIDTVEST har bragt historien, og hvis du vil blive lidt klogere på akuthjælperordningen, kan du se videolinket i kommentarsporet eller finde linket til vores hjemmeside, hvor vi også søger flere akuthjælpere i bestemte nordjyske områder 👇

Godt gået til alle akuthjælpere og tak for indsatsen! 🙏

Foto: TV Midtvest

Adresse

Hjulmagervej 20
Aalborg
9000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland:

Genveje

Del