Healende Kropsterapi - Merete Troelsen

Healende Kropsterapi - Merete Troelsen Sæt dig selv fri af stress, smerter og spændinger. Er du klar til at slippe smerter eller stress? Trænger du til ro, grounding og indre velvære? Hvem er jeg?

Behandlinger med Healende Kropsterapi balancerer din krop og hjælper dig til igen at mærke, hvem du virkelig er. Det bringer dig i kontakt med dig selv, med din indre sandhed og med den ro og frihed, der findes inde bagved den travlhed, smerte og stress, du måske oplever i dagligdagen. I kroppen findes vores styrke, livsglæde og livsenergi. Når vi kommer i kontakt med kroppen, så kan vi igen mærke

os selv og vores grænser, dermed kan vi beskytte os imod stress og overbelastning. Det sker nå vi er parate til at lytte og når vi har tillid til, at i kroppen findes de svar, som vores hoved ikke kan regne ud for os. Hvor kan Healende Kropsterapi hjælpe? Behandlingerne er gavnlige ved fysiske spændinger og smerter, f.eks. muskel- og ledsmerter, rygproblemer, migræne og ved psykiske belastninger som stress, angst, depression, søvnproblemer osv. Behandlingerne er også effektive som led i egen selvudviklingsproces, da de erkendelser som kroppens budskaber bringer dig, ofte er langt dybere end dem man kan nå i et samtaleterapeutisk forløb. Har du gået til psykolog i årevis uden helt at føle at det skaber forandring? Så er kropsterapi noget for dig. Jeg vil med glæde hjælpe dig videre i din proces. Hvad er Healende Kropsterapi? I den kropsterapeutiske behandling kombineres pulserende massage, akupressur, zoneterapi, meridianlære og åndedrætsteknikker med samtaleterapi og herigennem kan fysiske og psykiske spændinger bevidstgøres og frisættes. Kroppen og egoet kan dog nogle gange have svært ved at give slip på spændinger, som har været en nødvendig del af vores forsvar gennem livet, og her oplever jeg, at healing kan forløse, dér hvor ordenes bevidsthed ikke når ind. Som kropsterapeut arbejder jeg i området mellem krop, psyke og energi, med det udgangspunkt, at der altid er en sammenhæng. Følelser, tanker og oplevelser i livet påvirker og former vores krop. Og på samme vis, vil den måde vi bruger kroppen på, påvirke vores psyke og vores følelser. Spændinger, smerter og sygdom ses derfor i relation til følelsestilstande, tankemønstre og psykiske og fysiske belastninger. Mine behandlinger afsluttes altid med en fordybende healing, som lander processen og erkendelserne i dig og styrker kroppens selvhelbredende kræfter og dermed vejen til psykisk og fysisk balance. Hvad kan du forvente under behandlingen? Jeg hjælper dig med at lytte til din krops udtryk og guider dig i en tryg atmosfære til at forstå hvad det er der dukker op. For nogle er det en hjælp at italesætte det der mærkes, for andre skal det blot opleves indefra, det vil være op til dig hvad du vil dele. Det kan være følelser, billeder, minder, forsvarsmønstre, smerter, sitren og bevægelse. Det kan også være i form af budskaber, som jeg modtager og videregiver under behandlingerne. Jeg er 48 år og mor til tre. Jeg er uddannet TOTUM kropsterapeut og jeg har taget årskursus i healing hos Healingscenter Aarhus. Jeg har gennem mange år interesseret mig for healing og alternativ behandling, men uden at indse, at det var fordi det kaldte på mig. Jeg har først inden for de seneste år (efter selv at have oplevet depression og stress) turdet tage skridtet ind i mit indre for at mærke, hvor det er jeg skal hen. Jeg kan nu se, at den sensitivitet jeg er født med og som ofte har været en belastning for mig, i stedet er en værdifuld gave. Og jeg elsker at bruge den! Jeg elsker billeder, farver, følelser, fortællinger. Jeg elsker at sanse verden i mange dimensioner. Jeg elsker at mærke energien, livet og lyset i kroppen. Mit ønske er at hjælpe mennesker til at se, hvem de selv er. At hjælpe dem tilbage i en tilstand af ro og balance. At se hvor livet er.

Det er med stor glæde at jeg har modtaget denne smukke omtale fra Sofie 🙏❤Hun evner at sætte ord på noget, der kan være ...
04/08/2025

Det er med stor glæde at jeg har modtaget denne smukke omtale fra Sofie 🙏❤
Hun evner at sætte ord på noget, der kan være svært at sætte ord på og det i sig selv vidner om den smukke og modige rejse, hun har foretaget ind i forståelsen af sig selv og sine unikke sanseoplevelser, evner og sjælelige gaver. Det har været ære for mig at følge denne rejse ❤

Her kommer Sofies ord:

"Healende kropsterapi hos Merete har været den mest værdifulde gave jeg har givet mig selv. Merete har hjulpet mig med, at skabe en dyb forståelse for min krop og sjæl, da hun har været fænomenal til, at støtte mig under hver en session vi har haft. Sammen har vi sagt farvel til mange af mine komplikationer, kropsligt og følelsesmæssigt, som jeg nu forstår er én helhed.
Jeg oplever, at hun igennem hendes sansninger har direkte forbindelse til mit energifelt og at hun kan aflæse samt sætte ord på præcist, hvad der sker i min krop.
Merete har ligeledes hjulpet mig selv til at sanse og kommunikere med min egen krop og verden, på måder jeg ikke vidste fandtes.
Jeg har fået en langt bredere forståelse af, hvad jeg i min essens rummer af kærlighed, styrke og kreativitet. Alt dette har i sig selv skabt et healende element, da jeg føler mig fuldstændig set, støttet og forstået, gang efter gang.
Af hjertet tak for at åbne nye dimensioner for mig, tak for at du følger dit kald Merete".

Vi er klar på Krop-Sind-Ånd messen 🥰
04/10/2024

Vi er klar på Krop-Sind-Ånd messen 🥰

VREDEN ER EN DRIVKRAFT I MOD FRIHEDJeg kender vreden som en uregerlig størrelse inden i, en buldrende energi, som synes ...
13/06/2024

VREDEN ER EN DRIVKRAFT I MOD FRIHED

Jeg kender vreden som en uregerlig størrelse inden i, en buldrende energi, som synes at søge ud i verden for en årsag og dog sjældent egentlig har hjemme andre steder end i mig selv.

Som barn var min vrede ikke velkommen. Søde og dygtige piger bliver nemlig ikke vrede.
Så jeg lærte at undertrykke min vrede.
Men vreden forsvandt ikke. Jeg vendte den indad imod mig selv i form af selvdestruktive tanker. Den blev til lavt selvværd. Den blev til depression. Og når den kom frem, var det i form at kritik af mine nærmeste, brokkeri og negativitet. Som et spejl af den kraft jeg havde vendt imod mig selv.

Men jeg har nu lært at vrede er forbundet med livskraften i os. Det er livet som vil have sin plads, som vil vokse og trives i frihed ✨

Læs resten af mit blogindlæg her:
https://healende-kropsterapi.dk/vrede-er-en-drivkraft-imod-frihed/
og smid gerne en kommentar hvis det resonerer med dig.

Er du også vred og er du nysgerrig på at lytte indad for at finde den kraft der vil din frihed, så vil det glæde mig at hjælpe dig ❤

Kh 🌸
Merete

Jeg kender vreden som en uregerlig størrelse inden i, en buldrende energi, som synes at søge ud i verden for en årsag og dog sjældent egentlig har hjemme andre steder end i mig selv.

DEN USYNLIGE DOMMER OG KROPPENJeg hører mange sige, at de godt kender deres indre dommer eller kritiker. Den er som en h...
22/03/2024

DEN USYNLIGE DOMMER OG KROPPEN

Jeg hører mange sige, at de godt kender deres indre dommer eller kritiker. Den er som en hård indre stemmer, der fortæller dem at de er forkerte eller for pinlige, for meget eller værdiløse osv.
Og så hører jeg ind i mellem nogen sige, at de ikke har en indre dommer og at de ikke kender til en stemme i hovedet, der taler kritisk til dem. Det er godt, hvis det er så vel.
Men kigger vi nærmere efter viser der sig måske noget andet.
For dommeren kan være alt for udspekuleret til at stå synligt frem. Den viser sig slet ikke nødvendigvis i form af en stemme, men er infiltreret i vores tanker og har gjort sig usynlig inde i hovedet i tanker, som vi tror er sande. Tanker som vi måske slet ikke ved at vi har og at vi tror på, for de har sandsynligvis været der lige så længe vi kan huske.
Så længe vi lever efter dommerens regler - fx ‘ikke fylde for meget, ikke være krævende, ikke blive synlig eller sige sin mening osv’. - så lever den helt usynlig i ‘sådan er jeg’ tankerne. Men kroppen ved godt at sådan er du ikke, du er ikke skabt til at være begrænset. Kroppen viser dig, når den usynlige tanke-dommer er på spil. Den strammer og spænder op, når dommeren gør dig ufri, den giver mavesmerter når behov bliver undertrykt eller hovedpine når vi tænker os vej i stedet for at være tro imod vores følelser.
Kroppen fortæller dig hvad der sker i dine tanker, måske ISÆR de tanker, som du ikke er bevidst om
Når vi går selvudviklingens vej og bevidst arbejder med at befri de undertrykte sider af os selv og slippe fri af begrænsninger, så kan nogen opleve at kroppen ikke helt følger med. ‘Det sidder stadig i kroppen’, hører jeg dem sige. Der er stadig smerter eller spændinger, eller angstfølelser i maven. Vi reagerer stadig med ubehag i visse situationer, selvom vi nu er bevidste om hvad der ligger bag.
Jeg tror ikke det sidder i kroppen. Kroppen er i nuet, den reagerer på vores tanker her og nu.
Jeg tror at kroppen reagerer for at fortæller os, at der stadig er usynlige ubevidste lag af identifikation med tankerne. Dommeren arbejder stadig i det usynlige. Intellektet vil måske afvise dette, det har jo lige fortalt os i vores selvudviklings-selvbevidsthed at vi har sluppet de gamle mønstre. Men kroppen afslører de ubevidste tanker.
Kroppen er som et instrument tankerne spiller på og den viser, om det er harmoniske eller uharmoniske tanker der fylder dig. Fra øjeblik til øjeblik. Og det er vel at mærke de personlige tanker kroppen reagerer på, altså tanker om ‘mig’, om ‘mig og mit liv/min historie’ eller om ‘mig i relation til andre’. Vi har mange andre tanker som kan være helt neutrale og som ikke påvirker os, før det måske pludselig kommer til at handle om os selv, egoet.
Med andre ord er det egoet, der spiller på kroppens tangenter.
Egoet er et tankesæt vi har skabt os, betinget af vores opvækst og kulturelle påvirkning, som et begrænset billede af hvem vi er.
Men egoet er ikke den vi er. Vi er BEVIDSTHED og ENERGI. Vi er LIV og LYS. Ubegrænsede og frie.
Når vi føler os ufrie er det fordi vi tror på egoets tanker, som fortæller os at vi er ufrie, begrænsede og frygtsomme.
Kroppen fortæller os når vi er på afveje i vores tanker. Når der er en indre dommer på spil
Kuren er at lytte kærligt indad, at tillade følelserne og at blive bevidst. Og kroppen er din ubetingede ven og hjælper i denne proces, den viser vejen.

I billedet til dette opslag har jeg arbejdet med kraften i kroppen. Billedet handler om at lade kraften få udtryk ved at række ud efter det, der nærer mig og lade det blomstre. Det er skabt ud fra kropslige sansninger og energi, som et spontant udtryk og ikke fra en idé. Når jeg lader krop og sanser taler opstår der billeder, som mit hoved aldrig havde kunnet finde på.

Kropsterapien hjælper dig med at bevidstgøre og lytte til kroppens sprog.
Book en tid til kropsterapi https://healende-kropsterapi.dk/

Kh ❤
Merete

Adresse

Mejlgade 95, 4
Aarhus
8000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Healende Kropsterapi - Merete Troelsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Healende Kropsterapi - Merete Troelsen:

Genveje

Del