Naturlaegen.com

19/10/2026

Læsning er ikke kun en pause fra hverdagen. Det kan også være god træning for hjernen.

Et nyt review i Psychological Medicine samler forskning i, hvordan læsning hænger sammen med hjernens funktion og vores mentale trivsel gennem livet.

Hos børn og unge forbindes læsning med bedre opmærksomhed, eksekutive funktioner og mental sundhed. Hos voksne ser læsning ud til at kunne mindske stress og ensomhed og styrke empati og kognitive færdigheder. Et studie, som reviewet omtaler, fandt eksempelvis, at blot seks minutters læsning var forbundet med et markant fald i stress.

Når vi læser, skal hjernen holde fast i handlingen, forstå ord og sammenhænge og forestille sig det, vi møder på siderne. Fortællinger kan også invitere os ind i andre menneskers perspektiver og følelser. Hjerneskanninger viser, at læsning aktiverer områder, der blandt andet har betydning for sprog, opmærksomhed, hukommelse og social forståelse. Forskningen peger også på sammenhænge mellem læsefærdigheder og hjernens struktur.

Læsning kan derfor være en meningsfuld måde at holde hjernen i gang på, både tidligt og senere i livet. Men forskerne understreger, at meget af den nuværende viden viser sammenhænge og ikke beviser, at læsning i sig selv er årsagen til de positive effekter. Der er brug for flere studier, som kan undersøge det nærmere.

18/10/2026

Vi kvinder er ofte rigtig gode til at tage os af andre.

Vi mærker, hvad vores børn, partner, familie og omgivelser har brug for. Vi tager ansvar, får hverdagen til at hænge sammen og forsøger at være noget for alle dem, vi holder af.

Men hvor ofte stopper vi egentlig op og spørger os selv:

❤️ Hvad har jeg brug for?
❤️ Hvad længes jeg efter?
❤️ Og lever jeg egentlig det liv, der føles rigtigt for mig?

Jeg møder mange kvinder, som ved utrolig meget om sundhed, hormoner, kost og livsstil. Kvinder, der har læst bøger, lyttet til podcasts og forsøgt at skabe positive forandringer i deres liv.

Men viden er ikke altid nok.

For der kan være langt fra at vide, hvad der nærer os, til faktisk at give det plads. Fra at mærke vores grænser til at respektere dem. Og fra at vide, at noget skal være anderledes, til at turde gøre noget ved det.

Det er netop derfor, jeg har skabt kursusforløbet Kvinde kend dig selv.

Jeg ønsker at skabe et rum, hvor vi i en lille gruppe kvinder får mulighed for at fordybe os i alt det, der former vores sundhed og liv.

Hvor vi både bruger hovedet, kroppen og hjertet.

Vi skal forstå vores hormoner og cykliske natur. Vi skal undersøge de basale behov, som vores sundhed hviler på. Og vi skal være nysgerrige på vores følelser, mønstre, overbevisninger og de roller, vi gennem livet måske er kommet til at sidde lidt fast i.

Men frem for alt skal vi undersøge, hvordan al den viden og alle de erkendelser kan få lov til at blive en del af vores levede liv.

Det bliver fire hele fredage fordelt over tre måneder, hvor vi mødes på smukke Himmelbjerggården.

Mellem kursusdagene får du tid til at lade indsigterne lande, arbejde videre med små øvelser og følges med en anden kvinde fra gruppen.

For jeg tror på, at vi har brug for hinanden. At noget særligt kan opstå, når kvinder mødes med nysgerrighed, åbenhed og et oprigtigt ønske om at løfte hinanden.

Læs mere på min hjemmeside og via link i bio og kommentarfelt ❤️

16/10/2026

Kan træning gøre en forskel for angst i dagene før menstruation?

Et nyt studie har undersøgt, hvordan konditionstræning og styrketræning påvirker angst og følelsesmæssig bearbejdning hos unge kvinder med PMS.

60 kvindelige universitetsstuderende blev fordelt i tre grupper: én gruppe trænede kondition, én trænede styrke, og én fungerede som kontrolgruppe. Træningsforløbene varede otte uger. Før og efter målte forskerne blandt andet deltagernes angst og deres reaktioner på en test med følelsesmæssigt ladede ord. Målingerne blev foretaget i den midt-sene lutealfase.

Begge træningsgrupper fik lavere angstscore og reagerede hurtigere i testen efter forløbet. Styrketræning så ud til at have en større effekt på angst end konditionstræning. Forskerne fandt også ændringer i aktiviteten i områder af hjernens præfrontale cortex, som blandt andet er involveret i opmærksomhed og følelsesmæssig regulering.

Det er et interessant resultat, fordi det peger på, at fysisk aktivitet kan være en støtte for nogle unge kvinder med PMS, og at styrketræning måske har særlige fordele for angstsymptomer. Men studiet var lille, og deltagerne var universitetsstuderende. Testresultaterne fortæller heller ikke i sig selv, hvor meget deltagernes PMS påvirkede deres hverdag. Vi har derfor brug for større studier, før vi kan sige, hvor bredt resultaterne gælder.

Studiet sammenlignede to træningsformer – det fastslår ikke, at den ene er den rigtige for alle. Det bedste sted at begynde er ofte en bevægelsesform, der føles mulig og kan passe ind i ens liv.

15/10/2026

Et nyt randomiseret studie undersøgte, om øreakupressur kan supplere den sædvanlige behandling af rosacea.

Alle 204 deltagere fik medicinsk behandling med doxycyklin og azelainsyre. Halvdelen trykkede derudover tre gange dagligt på små ørefrø, der var tapet på områder af øret med forbindelse til vagusnerven. Den anden halvdel fik ørefrø placeret på et kontrolområde af øret.

Efter otte uger havde 57 procent af dem, der fik øreakupressur, næsten eller helt rolig hud. I kontrolgruppen gjaldt det 35 procent. Rødmen blev også mindre hos flere i akupressurgruppen, og deres hudproblemer påvirkede i mindre grad deres hverdag. De oplevede desuden en større forbedring i stress.

Forskerne målte også forskellige stoffer i blodet, som forbindes med inflammation og rosacea. Niveauerne faldt mere i gruppen, der fik øreakupressur. Billedmålinger viste samtidig, at blodkarrenes udvidelse blev mindre umiddelbart efter tryk på øret hos flere i denne gruppe.

Resultaterne tyder på, at øreakupressur kan være et enkelt supplement til den sædvanlige behandling.

Artiklen er i kommentarfeltet

15/10/2026

Det her er spændende 🙏

Kan spædbørns tarmflora have betydning for langsigtet helbred? 👶

Det undersøger forskere fra Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital i det ambitiøse BEGIN-studie, hvor familier fra hele Region Midtjylland deltager.

Studiet undersøger, om et tilskud med den naturligt forekommende tarmbakterie Bifidobacterium infantis tidligt i livet kan påvirke barnets tarmmikrobiom og immunforsvar – og måske have betydning for blandt andet stofskifte, kolik, infektioner, inflammation, astma og allergi.

🔬 Hvad indebærer det at være med?

Barnet får i de første leveuger enten Bifidobacterium infantis eller placebo. Herefter følges familien gennem barnets første leveår med blandt andet spørgeskemaer, prøver og undersøgelser. På længere sigt følges børnenes helbred gennem danske sundhedsregistre.

Familier nær AUH kan desuden vælge at deltage i ekstra undersøgelser, bl.a. en scanning af barnets kropssammensætning.

🤰 Hvem kan deltage?

BEGIN-studiet søger fortsat gravide i Region Midtjylland, som har lyst til at høre mere om studiet og muligheden for, at deres kommende barn kan deltage.
Alle gravide i Region Midtjylland modtager desuden en invitation til studiet i e-Boks.

Mange familier har allerede valgt at deltage i studiet og bidrage til ny viden om, hvordan tarmmikrobiomet tidligt i livet hænger sammen med børns sundhed.
En stor tak til alle de familier som bakker op om forskningen på AUH.

👉 Interesseret i at høre mere? Skriv dig på interesselisten til studiet her: www.redcap.link/beginstudy

🌐 Læs mere om studiet: www.auh.dk/begin

📧 Kontakt BEGIN-teamet på mail: [email protected]

14/10/2026

Kvindekroppen bliver ofte beskrevet som sårbar.
Men hvad nu, hvis vi også begyndte at fortælle historien om dens intelligens? Dens evne til at tilpasse sig, skifte retning og begynde igen.

Kvindekroppen gennemlever hundredvis af menstruationer i løbet af den reproduktive livsfase. Når blodtabet fra hver enkelt menstruation lægges sammen, kan det blive til mange liter blod. Gennem alle disse cyklusser regulerer, genopbygger og begynder kroppen igen.

Når kvindekroppen larmer i takt med cyklussen, er det ikke et tegn på skrøbelighed. Det er mere et udtryk for, hvor tæt kroppens systemer er vævet sammen. Hormoner, nervesystem, immunforsvar og stofskifte påvirker hinanden. Kvindekroppen er en yderst intelligent organisme, hvor forandringer ét sted kan mærkes mange andre steder.

Den kan også bære et barn gennem en dybtgående indre forandring. Og når barnet og moderkagen er født, falder østrogen og progesteron brat. Kroppen skifter hormonelt gear, og det er med til at sætte mælkeproduktionen i gang.

Og her er en detalje, vi sjældent taler om: Nyfødte drenge har på gruppeniveau større risiko for alvorlige infektioner og sepsis end nyfødte piger. Samtidig har kvinder i næsten alle historiske befolkninger, vi har data fra, i gennemsnit levet længere end mænd — også i tider præget af hungersnød og epidemier. Og det på trods af, at graviditet og fødsel gennem historien har indebåret en reel risiko for kvinders liv.

Biologisk sårbarhed følger ikke altid vores forestillinger om, hvilken krop der er skrøbelig.

Det her handler ikke om at sammenligne kønnene eller kåre den stærkeste krop. Det handler om at møde kvindekroppen med respekt — for dens kompleksitet, dens forandringer og dens signaler.

12/10/2026

Østrogen påvirker også fedtvævets sundhed

Fedtvæv er meget mere end kroppens energilager. Det er et aktivt væv, som påvirker stofskiftet – og som selv påvirkes af kroppens hormoner.

En ny oversigtsartikel beskriver, hvordan østrogen blandt andet ser ud til at støtte fedtcellernes insulinfølsomhed, dæmpe inflammation og have betydning for mitokondriernes funktion.

Østrogen spiller også en rolle for, hvor på kroppen fedtet lagres. Før overgangsalderen lagrer kvinder gennemsnitligt mere fedt under huden, mens fedt efter menopausen oftere samler sig omkring maven og de indre organer.

Det kan være en del af forklaringen på, at den metaboliske risiko ændrer sig med alderen og gennem overgangsalderen.

Samtidig kan fedtvæv selv danne østrogen. Det gør samspillet mellem hormoner og fedtvæv komplekst: Det handler ikke kun om, hvor meget østrogen der findes i blodet, men også om hvor det dannes, og hvordan vævet reagerer på det.

Forskerne understreger, at der stadig mangler viden – især om hvad der sker i perimenopausen, og hvordan hormonudsving påvirker fedtvævet over tid. Artiklen viser heller ikke, at østrogenmangel alene forklarer vægtændringer efter menopausen, eller at hormonbehandling bør bruges for at påvirke fedtfordelingen.

Men den minder os om, at kroppens væv arbejder sammen. Når hormonerne ændrer sig, kan det også mærkes i fedtvævets funktion – og dermed i kroppens stofskifte.

11/10/2026

Efteråret undskylder ikke, at det giver slip. Træerne holder ikke fast i bladene for at bevise, at de stadig kan vokse. De lader dem falde. For naturen kender værdien af at skifte retning og samle kræfter til det, der kommer.

Kvindekroppen rummer også sine årstider. Efter ægløsningen bevæger cyklussen sig ind i sin luteale fase, der på sin egen måde minder om efteråret.

For mange bliver energien mere indadvendt, og behovet for ro og restitution kan vokse. Det er ikke svaghed. Det er en del af kroppens rytme.

Alligevel prøver mange af os at holde fast i det samme tempo hele måneden. Vi fortsætter, selv når kroppen beder os om at sænke farten. Måske kunne vi øve os i at spørge os selv:

Hvad kalder min krop på lige nu?
Hvad kan jeg give slip på, så der bliver mere plads til mig?
Hvor i mit liv har jeg brug for mere ro, tydeligere grænser eller omsorg?

At lytte til sin cyklus er ikke at lade hormonerne bestemme alt. Det er at tage kroppens signaler alvorligt og møde sig selv med lidt mere omsorg og lidt mindre modstand.

Du kan læse meget mere om naturens rytmer, kvindens cykliske biologi og hvordan vi kan leve mere i overensstemmelse med vores natur i min bog Kvinde kend dig selv ❤️

10/10/2026

Kan kaffe også påvirke tarmens bakterier?

Morgenkaffen gør måske mere end at hjælpe os i gang. Forskning tyder på, at kaffe også kan hænge sammen med sammensætningen af tarmens mikrobiom.

I et stort studie fra 2024 undersøgte forskere data fra 54.198 personer. De fandt en tydelig sammenhæng mellem kaffedrikning og tarmbakterien Lawsonibacter asaccharolyticus. Sammenhængen sås på tværs af flere befolkningsgrupper og også blandt personer, der drak koffeinfri kaffe. Det peger på, at andre stoffer i kaffen end koffein kan spille en rolle. Polyfenoler og de melanoidiner, der dannes under ristningen, er blandt forskernes mulige forklaringer.

Andre studier har også fundet ændringer i bakterier som Bifidobacterium efter kaffeindtag. Men vi ved endnu ikke præcist, hvem der får gavn af ændringerne, eller om de fører til mærkbare forbedringer i fordøjelse eller helbred.

Kaffe kan altså påvirke tarmens bakterier, men det betyder ikke, at kaffe automatisk er godt for alles mave. Nogle oplever mere refluks, uro i maven eller ændringer i afføringen. Ved irritabel tarm kan tolerancen variere meget fra person til person.

Det bedste pejlemærke er derfor stadig din egen krop: Hvordan reagerer din mave på kaffe, og på hvilken mængde? Et moderat forbrug kan passe fint for nogle, mens andre trives bedre med mindre eller helt uden.