02/10/2026
Nu er det ”næsten” slut! 🎨✨
Jeg har taget en stor – og ikke nem – beslutning om at drosle ned i min klinik og med mine behandlinger. Mit liv har nemlig taget en skøn drejning: Jeg er blevet pensionist!
Siden 1992 har jeg givet alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe andre med både fysiske og psykiske udfordringer. Jeg har været så uendeligt stolt af og glad for det, jeg har kunnet give, og jeg har nydt hver eneste dag i klinikken 2bewell (at have det godt) – både i Assens og herhjemme.
Men nu er det min tur.
De sidste år har jeg brugt mere og mere tid på blandt andet at male og gøre noget godt for mig selv. Jeg er heldigvis så privilegeret, at jeg selv kan bestemme over min hverdag nu, og derfor byder fremtiden på nye, kreative veje:
👋 Klinikken & Forever-produkterne:
• Min hjemmeside 2bewell.dk kører stadig. Salg af de Aloe Vera-baserede produkter fra Forever har været en del af mig i 24 år, og det stopper ikke!
• Jeg har stadig en del produkter på min hjemmeadresse, og ellers kan du altid benytte dig af webshoppen på min hjemmeside.
🎨 Kunsten & det nye kapitel:
• Hjemmesiden 2bewell-assens.dk lukker ned.
• Min helt nye hjemmeside Bl-art.dk starter op, hvor du kan se og købe mine malerier.
Tusind tak til alle de skønne mennesker, der har vist mig tillid og besøgt mig i klinikken gennem årene. Jeg ville utrolig gerne kunne henvise jer til andre dygtige folk... men der er bare ikke nogen som mig. ❤️
Jeg ønsker jer alle det allerbedste – og måske ses vi i mit nye, kunstneriske univers!