21/08/2026
Er du helt væk?
Det er der rigtig mange, der gerne vil vide. Altså om man er helt væk, når man er i hypnose 🤗
Og svaret er nej. Du er ikke helt væk!
Når du er i hypnose er du i en særlig fokuseret opmærksomhed, hvor underbevidstheden er åben for ny indlæring. Du er altså i en behagelig afslappet tilstand, men hører samtidig alt, hvad hypnotisøren siger. Det er netop derfor hypnose kan bruges til at få ændret på uhensigtsmæssige overbevisninger.
Nogle af problematikkerne jeg arbejder med i klinikken er forskellige typer af angst. Vi går aktivt ind og får ændret den overbevisning man har fået, fx at man er bange for højder, bange for at være blandt mange mennesker eller bange for at gå til tandlæge.
Da jeg er uddannet stress- og mindfulnessinstruktør møder jeg også mange i klinikken, som er ramt af stress, angst og depression og som oplever, at hypnose virkelig letter processen og giver mere overskud og ro - også i kombination med samtaler hos egen psykolog.
Hypnose kan bruges i rigtig mange sammenhænge. Du er meget velkommen til at kontakte mig for sparring omkring netop din situation og jeg vil give dig et ærligt bud på, om jeg kan hjælpe dig.
Kig på www.mariac.dk for info og booking.
De bedste hilsner
MariaC