NannaKan

NannaKan Kurser i naturen. Velvære, øjeblikke med opmærksomhed, retreats, gåture med overnatning, stresshåndtering i naturen, udsatte unge i naturen,
events mm.

DET ER EN ÆRENår vi den 14. maj holder 24 timers event i naturskønne omgivelser, bliver det på et lille hold, - max 12 s...
03/05/2026

DET ER EN ÆRE

Når vi den 14. maj holder 24 timers event i naturskønne omgivelser, bliver det på et lille hold, - max 12 søstre, og der er stadig ledige pladser.

Den selvforkælelse, vi inviterer til, byder på sanseaktivering på alle tangenter.

Stille vandring, udesidsning, spejlinger og meget mere venter jer med Nanna. Som naturvejleder er det en af opgaverne, at invitere flere til at leve sammen med naturen, både for vores egen og kloden skyld.
Det er en ære

HVOR KOMMER DET FRA?Når Det Grønne Sus v/ sygeplejerske Sus Enebo og jeg afholder det event vi kalder 'Naturligviis Søst...
23/04/2026

HVOR KOMMER DET FRA?

Når Det Grønne Sus v/ sygeplejerske Sus Enebo og jeg afholder det event vi kalder 'Naturligviis Søster' den 14.-15. maj 2026, er det foruden muligheden for at vælge sig selv til, også vores ambition at gøre flere mennesker – i dette tilfælde søstre – mere bevidste om det vi godt ved, men har glemt siden dengang vi blev brændt på bålet for at vide det!

Dette event er en mulighed for om at lade sig inspirere til at sætte retning for endnu mere selvforkælelse gennem alle sanserne. Vi forventer du efter et døgn med os, kan tage hjem ny-opladet, og med god inspiration til nye tiltag du vil integrere for din egen skyld.
Men vi gør det altså ikke uden en god portion viden og en del erfaring.
Når vi ære og værdsætter alt det Moder Jord bidrager med til vores miljø, vores maver, vores sundhed og vores fremtid, så gør vi det på baggrund af masser af forskning.

Vi har studeret, deltaget på kurser, lært gennem erfaring og er blevet undervist i hver vores retning, men med samme mål. ”Når vi forstår og oplever det der gavner os, - er vi mere tilbøjelige til at integrere nye tiltag, der både gavner os selv og andre”.

Der er meget forskning der peger på, at når vi føler os forbundne med naturen (Natureconnectedness/Naturforbundethed), så får vi SÅ meget igen. En af de første til at (gen-)beskrive naturens positiver var E.O. Wilson, da han kom med sin Biophilia teori i 1980'erne. En teori der i korte træk beskriver, at er det er en del af vores evolutionære arv, at være tiltrukket af naturen, og at vi uden at få dækket behovet for at være tæt på naturen, bliver påvirket på vores trivsel og endda overlevelse! Siden da er der kommet meget forskning der understøtter dette. Vi ved blandt andet fra Roger Ulrich i starten af 2000, at miljøer med adgang til, - eller blot udsyn til natur, fremskynder rehabilitering efter sygdom. Vi ved også at ophold i naturen påvirker blodtryk, hormonbalance og nervesystemet, så man blandt andet ved PTSD, demens og stress ser overraskende gode effekter af nærvær med og i naturen - blandt andet fra ART-teorien af Kaplan og Kaplan.

For nylig skrev jeg et kapitel til en ny fagbog for Gyldendal, om mental trivsel. Bogen er til elever på Pædagogisk Assistent uddannelse, og jeg har et stort håb om at jeg via den vej, kan få flere unge til at videreformidle, at vi skal passe på naturen, så vi kan nyde mere af al dens forunderlighed.

Men mine indslag på dette event, bygger foruden naturforskning også på psykologi om vores ”indre barn”, skyggearbejde, ACT – dit forhold til dine tanker, og viden om stress. Masser af gode samarbejdspartnere har gennem tiden beriget mig med meget på området, som jeg igen er klar til at øse af, når vi forhåbentlig ses Kristi Himmelfartsdag til et skønt døgn i naturen.

Krop og psyke hænger som bekendt sammen, og når vi kombinere mad med natur og refleksioner, er vi sikre på, at der er basis for nogle gode principper, der kan integreres let i hverdagen for vores deltagere. Der er stadig pladser, så hop på forårsenergien og være med.

Det får du

NATUREN SOM REFLEKSIONSRUMI denne uge, har jeg overskredet min egen kapacitet hele 2 gange!! Wut! Nu sidder jeg i haven....
19/04/2026

NATUREN SOM REFLEKSIONSRUM

I denne uge, har jeg overskredet min egen kapacitet hele 2 gange!! Wut! Nu sidder jeg i haven.. eller nærmere drivhuset, for at lave en note om netop det. Hvorfor gjorde jeg det? Hvad ville jeg ønske jeg havde gjort? Hvordan vil jeg være mere selvkærlig og tro mod mig selv i næste uge?

Måske kender du også det? At du har sagt ja – men det fører ikke til det du havde troet, håbet eller forventet? Du sidder tilbage med udmattelse, irritation, manglende overskud og måske vrede. Du bebrejder dig selv, og ikke mindst alle de andre, der ikke tog hånd om dig og din situation.

Ansvaret er jo i sidste ende dit eget. Så hvordan kan du blive mere opmærksom på hvad du orker, hvad du vil, hvad der vil fremme din trivsel og glæde? Ja, jeg bruger naturen.

Nogle af de praksisser jeg selv gør brug af, vil jeg invitere dig med til, når vi mødes til Naturligviis Søster arrangementet den 13.-14- maj i Bildsø.

I dag vil jeg finde et sted hvor jeg føler mig tryg. Jeg ved ikke endnu om det skal være ved et træ jeg kan læne mig op ad, sætter fødderne mod, eller holde om. Eller om jeg vil ligge på ryggen på jorden og kigge på trækroner eller skyerne over mig. Men når jeg har fundet mit lille ”space”, vil jeg

Naturligviis Søster.- mere info om den begivenhed Det Grønne Sus og NannaKan afholder den 14.-15. maj i Bildsø.At få øje...
03/04/2026

Naturligviis Søster.
- mere info om den begivenhed Det Grønne Sus og NannaKan afholder den 14.-15. maj i Bildsø.

At få øje på naturen med alle sanser rører noget dybt i os. I følge Biophiliateorien (E.O.Wilson) har vi et iboende behov for at være tæt på naturen. Det har vi, fordi vi altid har været afhængige af - og knyttet til, naturen.

I og med vi kommer fra de samme grundceller som alle andre levende dyr og planter, kan vi koge det ned til, at vi alle er natur.

At få øje på vi er en del af noget større, kan igangsætte ikke bare en psykologisk proces, men aktiverer følelser som omsorg og empati for os selv, og de andre væsener vi deler pladsen med her på jorden.

Masser af forskning konkluderer, at naturen påvirker vores nervesystem, så vi bliver roligere og mere tilfredse. Ved at bruge alle sanser og få kropslige oplevelser i naturen kan vi igangsætte den naturforbundethed vi har brug for, til at føle bedre trivsel både personligt og globalt.

Med vores døgn i naturen får du netop det.

Sansetur i Bidstrupskoven 26. marts 2023 kl. 10-14 – GRATISPå mandag er det jævndøgn og næste weekend sætter vi urene fr...
17/03/2023

Sansetur i Bidstrupskoven 26. marts 2023 kl. 10-14 – GRATIS

På mandag er det jævndøgn og næste weekend sætter vi urene frem…I kan godt se hvor det bærer hen ad ikk’? Foråret kommer! Billedet er fra i onsdags, - knopperne står på spring, og om 1½ uge er der helt sikkert endnu flere forårstegn… (meteorologerne lover varmere temperaturer de næste dage;-))

Der kan være mange grunde og fordele ved at tage med på sansetur - og alle påskud gælder:-) Her er et par forslag til, hvorfor du kunne overveje, om det er noget, du skal med til:

Glæde: Med alle sanser i spil og en opmærksomhed, der ikke har et bestemt fokus, bliver vi smittet at de spæde tegn på at nyt liv er på vej. Det får de fleste til at smile og glædes. Foråret minder os om at den mørke tid snart er bag os.

Ro: ”Selvomsorg heler nervesystemet” (Liv Dhanyo)… og naturen glæder sindet (Nanna m.fl.). Så hvis dit nervesystem trænger til at du prioriterer dig selv en stund, så tag med og giv dig selv lidt velfortjent selvomsorg.

Simpelhed: Tanker og trivialiteter der dræner… hvem kender ikke det? I skoven er alting simpelt. Vi overgiver os til det der er, forventer intet, og putter os i kærligt nærvær med de rytmer naturen har at vise os denne dag.

Give slip: Det kan godt være du er vigtig. Meget vigtig. Men når alt kommer til alt, så er du egentlig bare en del af et meget større hele. Forbind dig med naturen og lad moder jord inspirere dig til at give slip på det tunge.

Vi du med ud og lede efter forårstegn? Meld dig til her, eller skriv en privat besked til mig inden den 24. marts.

Det koster ikke noget at deltage – der er mulighed for at give et selvvalgt bidrag til dækning af forplejning. Jeg har med til en kop varmt og lidt til ganen, inden vi siger tak til skoven for sanseoplevelserne.

Medbring: fornuftigt tøj og gode gå-sko. En kop. Et tørklæde. Et liggeunderlag og et lille tæppe. En snack til at stille den lille sult undervejs og evt. en fyldt drikkedunk/termokande. (skriv til mig hvis der noget du ikke har af ovenstående – jeg har muligvis noget du kan låne)

Vi mødes på Mortenstrupvej Parkerings-plads kl 10.
Sanse-knus
Nanna

19/02/2023

Sanse-vandring

Efter en tur med refleksioner og indadvendthed, på refleksiv vandring i januar, har jeg nu lyst til at vende opmærksomheden udad mod det spæde forår. Ingen tunge tanker, bare frihed til at opleve med alle sanser på spring.

Så hvis du vil med på en lille 10 km tur i Bidstrupskoven – ja samme sted som Refleksiv vandring i februar – så meld dig til her eller i en privat besked.

Det bliver den 26. marts klokken 10 – 14, og er som vanligt GRATIS – med mulighed for at give et bidrag til forplejning efter egen vurdering. Måske er de helt fantastiske veganske træstammer med… ??

Bidstrupskoven forbløffede os med sit mangfoldige landskab, gode vejr og imponerende skønhed i februar. Nu håber jeg vi skal opleve en masse forårstegn, her dagen efter vi har sat urene på sommertid. Det plejer at være godt vejr på mine ture, så tag evt. badehåndklædet med hvis din forårskådhed trænger til at blive kølet lidt undervejs i Avnstrup sø. Ellers kommer turen til at byde på en lang stillevandring, og små nedslag med fokus på sanserne, - og jeg håber vi kan udfordre alle 7-8 sanser…. Så kan du lige tænke over den så længe.


Refleksiv vandring i Bidstrup skoven.Tusind tak til jer skønne mennesker der tog vel imod mine nedslag og måske skøre id...
04/02/2023

Refleksiv vandring i Bidstrup skoven.

Tusind tak til jer skønne mennesker der tog vel imod mine nedslag og måske skøre idéer:-) At vejret blev SÅ godt var en dejlig overraskelse, og gjorde ikke turen dårligere!!

Vi har tænkt over hvem vi vil være, hvad vi vil af med, hvad vi vil sige nej til og fundet et ord/sætning som skal være vores ledetråd i 2023.

Vi har bevæget os langsomt og forsøgt at ligne et stykke natur, og så har vi lånt lidt af bøgetræernes robustned og sociale netværk. Og ikke mindst, snakket og suget solen og det varriede landskab til os.

Tusind tak for at I ville med. Vi ses næste år (... senest!). Pas godt på jer i 2023 og nyd weekenden:-)

HVILKEN VEJ GÅR DU?Hvad tænker du er bestemmende for hvordan dit liv er?ER det Fatum – romernes fremstilling af skæbnen,...
15/01/2023

HVILKEN VEJ GÅR DU?
Hvad tænker du er bestemmende for hvordan dit liv er?

ER det Fatum – romernes fremstilling af skæbnen, - at vi lever og dør som skæbnen har bestemt det for os? Så læs ikke videre!

ER det et spørgsmål om hvor heldig du er, - du drømmer om et bestemt liv, men kun held vil afgøre om det bliver sådan? Så spil Lotto – og af hjertet held og lykke herfra:-)

ER det Fortuna, den romerske ide om, at et menneske har mulighed for at påvirke sit og andres liv ved at handle? Så har jeg måske et tilbud til dig.

Der er REFLEKSIV VANDRING lørdag den 4.2.23 klokken 10-14 i Bistrupskoven – læs mere nedenfor:-)

REFLEKSIV VANDRINGRefleksiv vandring er et gratis tilbud til dig, hvor du med naturen som din inspiration og guide kan f...
15/01/2023

REFLEKSIV VANDRING
Refleksiv vandring er et gratis tilbud til dig, hvor du med naturen som din inspiration og guide kan få øje på, om der er mulighed for at du kan få endnu mere ud af 2023.
Hvad vej vil du i 2023?

Vi går. Jeg guider. Du tager, hvad du kan bruge med dig hjem til eftertanke.

Det bliver kravsfrit! Hyggeligt! Og måske indsigtsfuldt for dig.

Jeg kommer til at tage afsæt i naturen …. Naturligvis! eftersom jeg jo også er naturvejleder… men også tanker fra stoicisme (selvindsigt og fornuft), psykologi, mindfulness, kropsterapi og naturterapi vil krydre dagen.

Det sker den 4.2.2023 kl 10-14 i Bidstrupskovene midt på Sjælland. Det præcise mødested kommer senere. Meld dig til inden den 1.2.2023 enten her, eller ved at sende mig en besked på anden måde.

Det koster ikke noget – for vi er alle sammen sammen om at forandre til det bedste. Der vil være mulighed for at give et bidrag til forplejning efter eget ønske, når vandringen slutter.

Håber vi bliver mange:-) Se også opslag længere nede

NannaKan

Adresse

Bildsø
4200

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når NannaKan sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del