26/09/2026
Den sidste dans i dag…
I hvert fald i de lokaler, der i mere end 3,5 år har dannet rammerne for Living Studios
Det var meget sørgmodigt. Og rørende.
Jeg var også en del af den første dans i studiet. Nyskilt og lige flyttet ind i lejligheden ved siden af. Alene med to små børn. Forvirret, fortabt og totalt fastlåst i min krop.
Concious dance blev mit springbræt til at få mere bevægelse ind i mit liv. Bevægelse uden præstation.
Charlotte Larsson har med alt hvad hun er faciliteret de fineste rum og holdt rum for dybe, terapeutiske processer for mig. Gennem dans. Gennem bevægelse. Ganske ordløst.
Det er jeg evig taknemmelig for ❤️
Og selvom jeg ikke ofte deltog fysisk i sessionerne, har jeg både hørt og mærket rytmen og musikken og ladet mig bevæge. I køkkenet, i stuen, i indkørslen. Om end kun for en stund.
Nu, er en ærea forbi.
Tak for dansen, læringen og inspirationen - og for at have været den bedste nabo jeg kunne ønske mig i 3,5 år, Charlotte.
På gensyn i de nye rammer - og min varmeste anbefaling til ALLE! Skynd dig til Living Studios på Bregnerødvej 125 i Birkerød. Du vil ikke fortryde det 🤩