17/05/2026
Jeg hører det tit: ‘Jeg er ikke klar endnu’.
Men her er min overbevisning: Det handler sjældent om at være klar.
Det handler om ærlighed.
Og villighed til at tage det første skridt.
Når du mærker en længsel, er det fordi dit indre kalder på noget. Forsøger at vække dig – og få dig til at tage din længsel alvorligt.
Hvis du ’venter på at være helt klar’, kommer du til at trække ting i langdrag (og i værste fald aldrig få rykket).
I min optik starter det med modet til at være ærlig overfor det, der kalder.
Et eksempel fra mit eget liv er min relation til heste🐴
Jeg red 1 års tid som barn, men blev pludselig bange – stoppede til ridning og undgik heste siden.
Længslen var der dog stadig indeni – og blev større og større. Men det var først for godt et år siden, at jeg tog mod til mig og nærmede mig en hest igen.
Mit hjerte galoperede, og jeg var bange.
Mit første skridt var bare at stå i nærheden af en hest – selvom jeg var bange.
Bare stå lidt på afstand og betragte den.
Så gå lidt tættere på.
Så strigle helt forsigtigt….osv.
Et skridt ad gangen.
Og uden at gå i detaljer – så har det mod åbnet op for de mest rørende og givende stunder sammen med heste❤️🐴
Stunder jeg er så taknemmelig for, og som jeg aldrig havde fået, hvis jeg ikke ærligt havde kigget både min længsel og frygt i øjnene.
Og taget det første skridt.
Uden et klart mål eller vished for, hvad det ville bringe.
Men bare fordi jeg mærkede længslen❤️
Så for mig er der stor forskel på at “vente på at være klar” versus at ’tage et ærligt skridt fra hjertet” – i tillid til min indre længsel, mig selv og livet. Det sidste udvider min verden og liv – det første begrænser det💫
Hvad længes du efter - og hvad kunne være det første skridt?🔥