Hos Noe

Rutevejledning Kontakt virksomheden

Hos Noe Psykoterapi i kombination med kraftfulde værktøjer som Tankefeltterapi og Transbiologisk Traumeterapi.

Forståelse af kroppens BioLogiske sammenhænge og beskeder ud fra et METAsundheds perspektiv.

Så fin en beskrivelse… Tak ❤️ Tag det du genkender med - sid med det…. 🙏🏻Det er ok - DU er OK ❤️
28/09/2026

Så fin en beskrivelse… Tak ❤️

Tag det du genkender med - sid med det…. 🙏🏻
Det er ok - DU er OK ❤️

Skam er nok den mest kropslige af alle følelser.

Læg mærke til, hvad der sker: Blikket søger nedad. Skuldrene runder. Noget trækker sig sammen i brystet. Vi bliver mindre. Vi vil helst forsvinde.

Det er ikke en tanke. Det er en hel krop, der gør sig lille.

Og der er en grund til, at det sker så automatisk. For flokdyr som os var udstødelse engang livsfarligt. Skam er kroppens måde at sige: Pas på, du er ved at miste din plads.

Det er derfor, skam ikke kan tænkes væk. Man kan ikke argumentere sig ud af en tilstand, der sidder i holdningen og i åndedrættet.

Men skam har en modgift, og den er ikke logik.

Det er at blive set og stadig blive holdt.

Derfor sker der noget, når vi tør sige det højt til et menneske, der ikke trækker sig. Kroppen får en ny erfaring: Jeg blev set, og jeg blev ikke smidt ud.

Og hvis der ikke er nogen lige nu, kan du begynde med dig selv.

En hånd på brystet. En blid indånding.

Og en indre stemme, der siger: Jeg går ingen steder.

Læs mere i min bog DER ER IKKE ÉN VEJ - tjek i kommentarfeltet, så sender jeg den til dig.

Jeg er stor fan af formidlingen… ❤️🙏🏻🌍I dag har jeg hentet bogen “Bos STORE bog om psykisk vold mod børn og unge” og glæ...
23/09/2026

Jeg er stor fan af formidlingen… ❤️🙏🏻🌍
I dag har jeg hentet bogen “Bos STORE bog om psykisk vold mod børn og unge” og glæder mig til fordybelse i den… Du må låne den bagefter 🥰

Frygt prøver at passe på os

Frygt er en af de fem grundfølelser, vi møder i filmen Inderst Inde 1 sammen med glæde, tristhed, vrede og afsky. Frygten er ikke forkert. Den har en vigtig opgave nemlig at opdage fare og hjælpe os med at undgå at komme til skade.

Vi bruger ofte ordene frygt og angst om det samme, men der kan være en forskel. Frygt er typisk knyttet til noget konkret, der sker lige nu: En vred hund, en høj lyd eller en person, som virker truende.

Angst kan være mere diffus og handle om noget, vi forestiller os kan ske: Hvad nu hvis jeg fejler? Hvad nu hvis de andre griner? Hvad nu hvis mor eller far ikke kommer tilbage?

For nervesystemet kan en forestillet fare føles lige så virkelig som en konkret fare. Kroppen kan derfor reagere med hjertebanken, kolde hænder, kvalme, spændinger i maven eller en trang til at flygte, gemme sig eller stivne.

Derfor er det vigtigt, at børn lærer deres kropslige signaler at kende. Kroppen opdager ofte utrygheden, før barnet kan forklare den med ord. Når barnet kan mærke og genkende signalerne, bliver det lettere at sige:
“Min mave spænder.”
“Mit hjerte banker hurtigt.”
“Jeg har lyst til at gemme mig.”
“Min frygt er på 8 lige nu.”

Når vi skalerer frygten fra 0 til 10, bliver det usynlige mere synligt. Det hjælper både barnet og den voksne med at undersøge, hvor meget frygten fylder, og hvilken støtte der er brug for.

Set gennem IFS kan vi sige, at en del af barnet er bange frem for at barnet er bange. Den bange del forsøger måske at beskytte barnet ved at undgå, kontrollere, flygte eller være ekstra opmærksom. Når vi møder delen med nysgerrighed i stedet for at presse den væk, kan barnet opleve at der ikke er noget galt med det, men at en del prøver at passe på det.

Vi skal ikke lære børn, at de aldrig må være bange. Vi skal hjælpe dem med at forstå frygten, lytte til kroppen og erfare, at de ikke behøver stå alene med følelsen.

Alle følelser er velkomne og alle følelser har noget, de forsøger at fortælle os.

Vi har lavet fem plakater om de 5 grundfølelser fra Inderst Inde 1. Du kan finde dem i vores webshop på Mere Robust.

Faldt lige over denne lille søde tegning. Den huskeremse kan være god at have med sig.
21/09/2026

Faldt lige over denne lille søde tegning.
Den huskeremse kan være god at have med sig.

Lidt ferie læsning ☀️❤️🙏🏻💦 God sommer
16/07/2026

Lidt ferie læsning ☀️❤️🙏🏻💦 God sommer

Der har været hektisk i administrationen Hos NOE ❤️🙏🏻🌍 - og sjovt og lærerigt 💫NU er jeg spændt på hvad i synes om resul...
06/07/2026

Der har været hektisk i administrationen Hos NOE ❤️🙏🏻🌍 - og sjovt og lærerigt 💫

NU er jeg spændt på hvad i synes om resultatet 🤗

Www.hosnoe.dk

I min tilgang som psykoterapeut arbejder jeg, sammen med dig, hen mod at du tør stole på de svar du allerede har i kroppen.

Hvor er det et fint skriv - og hvor er det vigtig at vi får øjnene op for betydningen af barndomssårene. Ikke for at peg...
06/07/2026

Hvor er det et fint skriv - og hvor er det vigtig at vi får øjnene op for betydningen af barndomssårene.
Ikke for at pege og søge skyld, men for at kunne give dem fri og komme videre.

Tak ❤️🙏🏻🌍

Barndomstraumer – når børn bliver gjort fortræd og får ar på krop og sjæl

Barndomstraumer opstår, når et barn gentagende gange udsættes for omsorgssvigt, vold, overgreb følelsesmæssig neglect eller andre alvorlige svigt og krænkelser fra sine primære omsorgspersoner eller andre nære relationer.

Ofte er hjemmet præget af misbrug, psykisk sygdom, konflikter eller manglende omsorg. Når barnet ikke mødes med den tryghed og beskyttelse, det har brug for, kan det få alvorlige konsekvenser for udvikling, trivsel og psykisk sundhed senere i livet. Traumereaktioner er ikke tegn på svaghed. De er udtryk for et nervesystem, der har gjort det nødvendige for at overleve under belastninger, som intet barn skal stå alene i.

🔷 I modsætning til mange enkeltstående traumer er barndomstraumer ofte gentagne og foregår over længere tid. Den vedvarende belastning kan påvirke udviklingen af barnets reguleringssystemer og øger risikoen for PTSD og særligt Kompleks PTSD.

🔷 Relationelle traumer er særligt skadelige. Som barn er man afhængig af sine nærmeste omsorgspersoner for tryghed, beskyttelse og følelsesmæssig støtte. Når de voksne ikke kan møde barnets behov – eller selv er kilden til frygt, utryghed eller overgreb – påvirkes barnets nervesystem, selvforståelse og evne til at skabe trygge relationer. Barnet tilpasser sig ofte ved enten konstant alarmberedskab eller følelsesmæssig nedlukning.

🔷 Børn kan udvikle PTSD ligesom voksne, men symptomerne viser sig ofte anderledes. Det kan komme til udtryk som angst, uro, udadreagerende adfærd, tilbagetrækning, søvnproblemer eller stærk tilknytningsangst. Derfor bliver PTSD hos børn ofte ikke opdaget eller behandlet i tide.

🔷 Barndomstraumer fører ofte til skyld, skam og et negativt selvbillede. Mange børn kommer til at opleve sig selv som årsagen til det, de har været udsat for, og kan udvikle en følelse af at være forkerte, uelskelige eller uden værdi. Dette ses ofte ved Kompleks PTSD.

🔷 Nogle børn reagerer med uro, vrede og impulsivitet, mens andre lukker ned, dissocierer eller virker fraværende. Begge dele er overlevelsesstrategier i et nervesystem, der har været overbelastet.

🔷 Traumer i barndommen kan påvirke koncentration, hukommelse og indlæring. Skolevanskeligheder handler ofte ikke om evner, men om et nervesystem i konstant alarm eller kollaps.

🔷 Tilknytning, grænsesætning og tryghed i nære relationer kan være påvirket langt ind i voksenlivet, når barndommens relationer var uforudsigelige eller farlige.

🔷 Barndomstraumer sætter sig også i kroppen. Søvnproblemer, spændingstilstande, mave- og hovedpine, kroniske smerter og andre stress-relaterede symptomer er almindelige senfølger.

🔷 Mange børn med traumer bliver aldrig identificeret eller får den hjælp, de har brug for. Nogle klarer sig tilsyneladende godt gennem skole, uddannelse og arbejdsliv, mens de lever med traumereaktioner under overfladen. Først årtier senere kan et nyt traume eller en alvorlig belastning udløse PTSD eller Kompleks PTSD. For nogle fører det til længerevarende sygemeldinger eller førtidspension. Jo tidligere traumebelastninger stoppes og behandles, desto større er muligheden for at forebygge alvorlige senfølger.

🔷 Dansk og international forskning viser, at børn kan blive PTSD-fri, hvis traumebelastningen stoppes, og der tidligt sættes ind med traumefokuseret behandling. Særligt traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) har dokumenteret effekt.

Barndomstraumer er noget, der sætter dybe spor og er ikke noget, man bare lægger bag sig. Men traumerne kan forstås, bearbejdes og lindres – især når der sættes tidligt og kvalificeret ind.

Ingen skal stå alene med følgerne af det, de har været igennem som børn.
I LPTSD arbejder vi for mere viden om og opmærksomhed på barndomstraumer, tidligere opsporing og bedre adgang til traumefokuseret behandling.


30/06/2026

Jeg og Hos Noe holder sommerferie i uge 30 og 31 ☀️💦❤️🙏🏻
GOD SOMMER

Læs med her og spørg bare… ❤️🙏🏻🌍
09/06/2026

Læs med her og spørg bare… ❤️🙏🏻🌍

Adresse

Vibevej 4
Bjerringbro
8850

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Hos Noe offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hos Noe:

Genveje

Del