18/10/2026
❤️ TAK FOR I ÅR – VICTOR DENMARK OPEN 2026 HAR SKREVET HISTORIE! 🏸
Seks fantastiske dage. Fem nye mestre. Et hav af uforglemmelige dueller. Og et publikum i absolut verdensklasse! 🔥
Selvom Anders Antonsen måtte se sig slået i dagens finale, kan vi se tilbage på en forrygende uge i Odense, hvor de danske spillere har leveret flotte præstationer med en fantastisk hjemmebaneopbakning i ryggen. 🇩🇰
Og sikke en finaledag!
Fem verdensklassemestre blev kåret, og særligt én skrev sig ind i historiebøgerne: An Se Young er nu den mest vindende damesinglespiller i historien – blot 24 år gammel! 🏆
Årets fem vindere:
🏆 Mixeddouble: Jiang Zhen Bang/Wei Ya Xin 🇨🇳
🏆 Damedouble: Pearly Tan/Thinaah Muralitharan 🇲🇾
🏆 Damesingle: An Se Young 🇰🇷
🏆 Herredouble: Fajar Alfian/Muhammad Shohibul Fikri 🇮🇩
🏆 Herresingle: Alex Lanier 🇫🇷
Og så skal der lyde en KÆMPE tak til jer! ❤️
Til publikum, der fra første serv til sidste vinderslag har skabt en magisk stemning i SJF Bank Arena. Til de frivillige, der har knoklet for at gøre det hele muligt. Og til alle jer, der har været med til at gøre årets turnering til noget ganske særligt.
Verdensstjernerne skuffer aldrig i Odense. Og det gør I heller ikke!
Tak for i år. Vi ses igen! ❤️🏸
📸 Badmintonphoto