01/07/2026
Sommer og varme er i sigte☀️
– og selvom det er skønt for mange, kan det være ekstra udfordrende for mennesker, der lever med en demenssygdom. Nogle mærker måske ikke tørsten på samme måde, glemmer derfor at drikke nok eller har svært ved at vurdere, hvor varmt det egentlig er 💜
Her er seks gode råd til, hvordan du kan hjælpe mennesker med demens i varmen:
💧 Gør det nemt at få væske
Stil vand frem synligt og tæt på – gerne i glas eller kopper, som personen kender og plejer at bruge. Tilbyd gerne kolde drikke flere gange i løbet af dagen, hvis du er sammen med personen og brug samværet som en anledning til at nyde noget koldt sammen. Stil evt. også væskeholdigt frugt og grønt frem som f.eks. jordbær, melon eller agurk og læg evt. et par is i fryseren, hvis det kan friste. Supplér evt. med salte snacks, som kan være en hjælp til at oprette kroppens væskebalance, når man sveder.
🧢 Hjælp med sommertøjet
Læg let og luftigt tøj frem, og husk hat eller kasket, hvis I skal ud.
🧴 Solcreme
Mennesker med demens husker ikke altid at få smurt sig ind i solcreme, så husk din nærmeste på det eller hjælp evt. med at få det gjort.
🌳 Søg skygge og hold pauser
Undgå de varmeste timer midt på dagen (12:00-15:00), og find kølige steder med skygge, hvis muligt. Indret gerne en god plads under en parasol, der er slået op.
🏠 Hold boligen kølig
Træk gardiner for, luft ud morgen og aften og skab så meget skygge som muligt indenfor.
📞 Tjek ind hos hinanden
Hvis du er bekymret, så ræk ud. Et kort besøg eller et opkald kan gøre en stor forskel – både for at sikre tryghed begge veje og som en anledning til at minde personen om at få drukket nok.
Har du andre gode råd til at håndtere de varme dage? Del dem endelig i kommentarsporet, så vi kan hjælpe hinanden godt igennem sommeren ☀️💬
Tekst lånt af Alzheimerforeningen