22/09/2020
STOP❌ FOR KAMPRÅB I SIN NUVÆRENDE FORM
-luk kreativiteten ud og find på noget nyt.
DBU København har i flere boldklubber i løbet af weekenden konstateret, at ungdomshold fortsat bruger at samles i en rundkreds med armene omkring holdkammeraterne, og råber holdets kampråd direkte ind i hovederne på hinanden.
Det duer bare ikke i disse Coronatider desværre. Vi bliver nødt til at skærpe overfor klubberne, at det er vigtigt, at ungdomsholdene ikke udfører disse ritualer. Det fremgår af Corona retningslinjerne, men kommer tilsyneladende ikke ud til jer. Falder smittetallene ikke risikerer vi at hele fodbolden rulles tilbage.
Vi opfordrer hermed ikke bare ungdomsholdene men ALLE hold til at finde kreativiteten frem og finde på alternative kampråb og glædeskrammere. Begejstringen skal jo ud, men på nye måder.
God kamp❗️
PS: Holdet på billedet har ikke nogen direkte forbindelse i forhold til budskabet, men er fundet i arkivet.