Kristine Bernhoft

Ring Rutevejledning Website

Kristine Bernhoft • nutrition therapist • yoga teacher • natural nutrition-rich food • green kitchener • mindfulness • talks • work-shops • retreats •

Denne side er et sted, hvor jeg tilføjer alt det jeg sætter pris på og bliver inspireret af i min hverdag og som jeg rigtig gerne vil dele med andre, for at vise at yoga, mad og sundhed ikke kræver alverdens omstillinger. Gennem kosten, søvnen & yogaen mærker jeg en stor forandring i kroppen - energien ændres i kroppen. Det tilfører mig masser af overskud og energi til både at få hverdagen til at køre, men også til at forandre de vaner som man gerne vil forandre – og det gi’r mening for mig, at give andre inspiration til hvordan det kan lykkes. Følg mig også på instagram
https://www.instagram.com/kristinebernhoftstudio/

Butternut squash smager skønt og giver dig fibre, betakaroten og C-vitamin, som bl.a. bidrager til immunforsvaret.Bagt b...
04/10/2026

Butternut squash smager skønt og giver dig fibre, betakaroten og C-vitamin, som bl.a. bidrager til immunforsvaret.

Bagt butternut squash med cremet tahindressing

Græskarets sødme møder cremet tahin, citron og sprøde kerner. Servér lun som tilbehør eller i en salat.

3–4 personer som tilbehør · ca. 40 min.

Ingredienser

Squash
1 butternut squash
2 spsk. olivenolie
1 tsk. spidskommen eller za'atar (valgfrit)
Salt og peber

Dressing
3 spsk. tahin
Saft af ½ citron
1 lille fed hvidløg, presset
2–4 spsk. vand
Salt og peber

Topping
En håndfuld persille eller koriander
2 spsk. ristede græskarkerner eller sesamfrø

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skræl, halver og udkern squashen, og skær den i tern på 2–3 cm.
Vend ternene med olie, salt, peber og krydderier. Bag dem i ét lag i 25–35 min., til de er møre og gyldne. Vend undervejs.
Rør tahin, citron og hvidløg sammen. Den bliver tyk først, og det er helt normalt. Pisk vand i lidt ad gangen, til dressingen er cremet. Smag til.
Anret squashen, dryp dressingen over, og drys krydderurter og kerner på.

Tip: Som hovedret kan du tilføje kikærter, linser, fisk eller kylling og en grøn salat.

Ses vi på Hotel d'Angleterre i morgen til en vigtig samtale? En samtale, som også er vigtig for dig.HVOR📍 Palm Court, Ho...
27/09/2026

Ses vi på Hotel d'Angleterre i morgen til en vigtig samtale? En samtale, som også er vigtig for dig.

HVOR
📍 Palm Court, Hotel d'Angleterre

HVORNÅR
📆 Mandag den 28. september kl. 15.00–16.30

OM HVAD
Kvinders sundhed får endelig den opmærksomhed, den fortjener. Vi taler mere åbent om cyklus, hormoner, perimenopause og overgangsalder end for bare få år siden.

Men opmærksomhed alene ændrer ikke ret meget. Spørgsmålet er, hvordan vi omsætter den til handling i forskningen, i sundhedsvæsenet, i forebyggelsen og i politik.

Det er emnet, når vi fra NOMAE deltager i Copenhagen Health Week med en paneldebat om, hvad der stadig skal ændres.

Lotte Thor er moderator. I panelet sidder Tine Hertz, stifter af NOMAE og One Thirty Labs, og Maja Aagaard, formand for Dansk Kvindesamfund.

Noget af det, der berører mig mest i mit arbejde, er, når en kvinde siger: "Jeg troede bare, det var mig." Mange har vænnet sig til træthed, uro eller dårlig søvn, troede det var stress, fordi de ikke har fået svar andre steder. Derfor betyder det meget for mig, at vi taler højt om kvinders sundhed, og at du også er med i samtalen.

Du behøver ikke have en bestemt baggrund for at være med. Hvis du interesserer dig for din egen sundhed eller for kvinderne omkring dig, er samtalen også din.

TILMELDING
Her eller på

20/09/2026

Din krop følger lyset, også når kalenderen siger efterår.

Din døgnrytme styres blandt andet af lys. Når øjnene møder dagslys om morgenen, får kroppen et signal om, at dagen er begyndt. Det påvirker blandt andet kortisol og melatonin, som spiller en rolle for både energi og søvn.

I de mørkere måneder får mange af os meget mindre lys, end kroppen er vant til. Vi sidder inde, kommer af sted i mørke og hjem i mørke – og selv på en gråvejrsdag er lyset udenfor stærkere, end det føles bag en rude.

Det er ikke en quick fix, og søvn afhænger af mange ting. Men dagslys er en af de enkleste vaner at starte med, fordi den kan passes ind i en helt almindelig morgen.

Vælg et tidspunkt i din morgen, og find de 10 minutter, der kan passe ind.

Gem opslaget til de mørke morgener, og fortæl mig: hvornår kunne det være hos dig?

Vær med på The January Reset - du kan starte når som helst
12/01/2026

Vær med på The January Reset - du kan starte når som helst

Industry Day @ Copenhagen Health Week – 4. oktober 2025Hvor jeg er glad for at der er kommet fokus på dette....og gUD hv...
02/10/2025

Industry Day @ Copenhagen Health Week – 4. oktober 2025

Hvor jeg er glad for at der er kommet fokus på dette....og gUD hvor jeg glæder mig til denne weekend til at dykke ned i:

Hvordan ser fremtidens sundhed ud?
Industry Day samler internationale eksperter, klinikere og innovatorer til en hel dag fyldt med banebrydende forskning og dialog.

📌 Programmet byder på:

- Peptides – the next generation of supplements

- Psychoneuroimmunology – bridging mind, body, and immunity

- Heart disease & quantum biology

- Microbiome DNA – decoding your gut’s genetic story

- AI-driven health optimisation

- The vaginal microbiome – a hidden key to women’s health

- The future of longevity & functional clinics

🎙️ Oplægsholdere inkluderer Chris Moore, Dr. Olivia Lessnar, Natalie Niddam, Caroline Fibæk, Helen Gautschi, Dr. John Kim m.fl.

👉 Dette er dagen, hvor branchefolk kan fordybe sig i avanceret forskning og skabe nye samarbejder – uden at simplificere indholdet for et forbrugerpublikum.

🎟️ Tilmelding via – pladserne er begrænsede.

Tak Tine
for at bruge alle dine kræfter på det fedeste projekt - det gir så god mening.

En leder i en større dansk virksomhed sagde det så rammende efter mit foredrag:"Det her har kostet os langt mere, end vi...
28/05/2025

En leder i en større dansk virksomhed sagde det så rammende efter mit foredrag:

"Det her har kostet os langt mere, end vi har været klar over."

📊 For mange virksomheder er overgangsalderen en skjult udgift:
• Øget fravær
• Nedsat produktivitet
• Tidlig exit fra arbejdsmarkedet
• Rekruttering og oplæring af nye medarbejdere

Det er ikke bare et sundhedstema.
Det er et spørgsmål om bundlinje, fastholdelse og psykologisk tryghed.

Og det rammer især én gruppe:
👉 Kvinder i deres bedste alder på arbejdsmarkedet – ofte mellem 45 og 55 år – med erfaring, overblik og loyalitet.

Dem vi har brug for i ledelsesteams, som mentorer, som kulturbærere.
Dem vi ikke har råd til at miste – og som vi alligevel ofte ser glide væk i stilhed, fordi de er udbrændte og føler sig stresset.

Når jeres mest erfarne medarbejdere begynder at trække sig – uden at nogen forstår hvorfor – så har I ikke et performance-problem.
I har et tavshed-problem.

Jeg hjælper virksomheder med at tage samtalen før konsekvenserne rammer. For der er masser af hjælp at hente for kvinder i denne alder.

🎯 Foredraget kan skræddersys til ledergrupper, HR eller medarbejdernetværk.
Det starter med viden – og ender med konkret handling.

📩 Skriv her – eller læs mere og BOOK på www.kristinebernhoft.com

Lad os starte samtalen, så I som virksomhed tager ansvar, bryder tavsheden – og viser, at I tager jeres medarbejderes sundhed og trivsel alvorligt. Det er sådan I kan skabe en virksomhed med endnu større tryghed, arbejdsglæde og engagement.

Kristine Bernhoft - ernæringsterapeut, har de sidste 10 år specialiseret sig i kvinder & hormoner

Adresse

Strandvejen 265
Charlottenlund
2920

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4526210360

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kristine Bernhoft offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del