Encounter

Encounter Encounter tilbyder psykologhjælp af højeste kvalitet i de bedst tænkelige rammer. Vi står klar til at hjælpe uanset hvilken udfordring, du står overfor.

Ring til os på 70 60 20 21 for at høre mere

Hvordan forkorter vi de lange ventelister og presset på psykiatrien? Det er et spørgsmål, vores CEO, Neela Maria Sris, s...
01/09/2026

Hvordan forkorter vi de lange ventelister og presset på psykiatrien?

Det er et spørgsmål, vores CEO, Neela Maria Sris, sætter fokus på i dette opslag - læs med 👇

Det spørgsmål fylder rigtig meget, og det er så vigtigt. Men der er en del af diskussionen, som jeg synes fylder for lidt. Nemlig hvordan vi bliver bedre til at hjælpe mennesker, før de får behov for specialiseret psykiatrisk behandling? Her mener jeg, at vi som psykologhuse i den primære sektor har et stort ansvar.

Vi skal tilbyde gode og strukturerede forløb, som aldrig må være længere end nødvendig. Samtidig skal vi selvfølgelig være meget optaget af, om behandlingen faktisk virker. Derfor er jeg også stor tilhænger af at måle effekten af det, vi gør.

I Encounter - et møde der forandrer, hvor jeg er direktør, bruger vi WHO-5 til systematisk at følge vores klienters udvikling. Vi har efterhånden erfaring fra mere end 20.000 forløb, og på tværs af dem har vores klienter i gennemsnit forbedret deres trivsel med 25 point på WHO-5's skala fra 0 til 100. En forbedring på 10 point betragtes normalt som klinisk relevant.

Og jeg har lige fået vores nyeste tal for Q2 2026. Her ligger den gennemsnitlige forbedring på 28,2 point. Det er jeg rigtig stolt af og ydmyg over, især fordi det minder os om, hvor meget man kan flytte med en tidlig og struktureret indsats.

Vi skal selvfølgelig tale om kapacitet, ressourcer og ventelister i psykiatrien. Jeg håber bare også, at vi bliver bedre til at tale om alt det, vi kan gøre, før mennesker får brug for psykiatrisk behandling.

Dagens lille forældre-hack 💛 Forældrelivet kan til tider kræve noget, der minder om otte arme, og det er ikke mærkeligt,...
31/08/2026

Dagens lille forældre-hack 💛

Forældrelivet kan til tider kræve noget, der minder om otte arme, og det er ikke mærkeligt, hvis man indimellem føler sig helt overvældet.

Madpakker. Vasketøj. Arbejde. Aula. Indkøb. Putning. Fødselsdage. Praktiske aftaler. Og nå ja - måske også lige huske at passe på sig selv.

👆Prøv at vælge én ting, der er vigtig i dag, og lad resten vente. Nogle gange er det vigtigste bare at komme igennem dagen 💛

Af hjertet tak! 💜Feedback som denne gør, at vores arbejde i Encounter føles ekstra meningsfuldt. Encounter brænder for a...
30/08/2026

Af hjertet tak! 💜

Feedback som denne gør, at vores arbejde i Encounter føles ekstra meningsfuldt.

Encounter brænder for at udbrede en mere nuanceret forståelse af, hvad terapi er. Vi ønsker at nedbryde fordomme og tabuer omkring professionel psykologhjælp og være med til at fremme en kultur, hvor det er helt naturligt at bearbejde livets udfordringer i samarbejde med en psykolog.

Bliver du selv nysgerrig på, om et forløb hos Encounter kunne være noget for dig?

Du er altid velkommen til at kontakte os på +45 70 60 20 21.

Overgangen fra ferie til arbejde kan føles forskellig. Nogle vender tilbage med fornyet energi, mens andre oplever træth...
28/08/2026

Overgangen fra ferie til arbejde kan føles forskellig. Nogle vender tilbage med fornyet energi, mens andre oplever træthed, modstand eller belastning over at skulle finde rytmen igen.

Fra et psykologisk perspektiv handler en god tilbagevenden om at skabe en bæredygtig overgang. Det kan hjælpe at:

• Give dig selv tid til at lande i opgaverne igen

• Skabe overblik frem for at forsøge at nå det hele på én gang �

• Tale med kolleger om forventninger og arbejdsmængde �

• Bevare nogle af de gode vaner og pauser, ferien gav plads til

Ferien kan også give os et indblik i, hvad vi har brug for mere af i hverdagen. Måske handler de første arbejdsuger ikke om at præstere maksimalt, men om at finde en god rytme igen 💚

🌀 Har du oplevet, at en tanke, en person eller et mål fylder så meget, at det er svært at tænke på andet? Vores opmærkso...
27/08/2026

🌀 Har du oplevet, at en tanke, en person eller et mål fylder så meget, at det er svært at tænke på andet?

Vores opmærksomhed kan blive særligt koncentreret omkring bestemte ting. Ofte handler det ikke kun om det, vi er optagede af, med også om den mening, håb eller tryghed, vi forbinder med tanken.

Hjernen søger svar og forudsigelighed, og derfor kan særlige tanker vende tilbage igen og igen. Når én tanke begynder at overskygge meget andet i hverdagen, er det sjældent mere tænkning, der skal til for at bryde mønsteret.

Det kan hjælpe at flytte opmærksomheden tilbage til det liv, der fortsætter omkring dig. Ikke for at fjerne tankerne, men for at få ro.

Ting, der kan hjælpe med at bryde et tankeloop:

👁️ At bruge sanserne: se, lyt og mærk det, der er omkring dig

🫧 Distraktion: Tag et bad, sæt en serie på, lyt til en podcast eller brug din krop f.eks. ved at gå en tur eller lave en hobby med hænderne. Din hjerne får en pause fra tankerne, når du gør noget, der føles rart for dig.

💬 Tal med nogen: sæt ord på det, der fylder. Det hjælper at sige tingene højt og blive trøstet af nogen, du er tryg ved.

Hvad bringer vi med ind i relationer? 🌀Det er svært at træde ind i relationer som en ”blank tavle”. Vores tidligere erfa...
25/08/2026

Hvad bringer vi med ind i relationer?

🌀Det er svært at træde ind i relationer som en ”blank tavle”. Vores tidligere erfaringer, sårbarheder, forventninger og længsler følger med os, ofte uden at vi lægger mærke til det, og påvirker måden, vi ser andre på, og hvordan vi selv bliver mødt.

Måske sammenligner eller reagerer vi på en person, som om de var en anden, vi tidligere har kendt, fordi de kan aktivere gamle mønstre i os. Hvis vi forventer kritik, kan vi komme til at høre kritik, hvor den ikke var tiltænkt. Hvis vi er bange for at blive afvist, kan vi komme til at trække os væk, før den anden overhovedet har taget afstand. Tidlige oplevelser er med til at forme, hvordan vi søger nærhed og beskytter os selv. Det er en del af det at være menneske, men det betyder også, at vores reaktioner nogle gange handler mere om os selv end om den person, vi står overfor.

Det, du bærer med ind i et rum, kan også skabe reaktioner hos andre, fordi vi ofte bevidst eller ubevidst reagerer på hinandens signaler. Derfor kan det være godt at blive mere bevidst om det, du slev bringer med ind i dine relationer. På den måde kan man bedre forstå egne mønstre og adskille det, der var, og det, der er nu.

Vi synes at det her perspektiv er vigtigt!Det er en kunst at have et dybt, længerevarende venskab.Det ved de fleste af o...
23/08/2026

Vi synes at det her perspektiv er vigtigt!

Det er en kunst at have et dybt, længerevarende venskab.

Det ved de fleste af os godt, men alligevel taler vi ikke ret meget om, hvad det egentlig kræver.

I et interview med Femina udtaler vores CEO Neela Maria Sris sig om netop det.

Neelas centrale pointer fra interviewet👇

Her fortæller jeg blandt andet om den "jeg-kultur", som jeg oplever fylder mere og mere. Vi er blevet gode til at mærke efter og sætte grænser, og det er grundlæggende en sund udvikling. Men jeg tror også, den har en bagside. For vi kommer hurtigt til at spørge os selv: Hvad får jeg ud af det her?

Det spørgsmål kan være relevant, men hvis det bliver det første spørgsmål, vi stiller i vores relationer, bliver det svært at opbygge de venskaber, som holder i mange år. Et venskab er nemlig ikke et regnskab. Der vil være perioder, hvor den ene har mere brug for den anden. Hvor den ene lytter mere, end den anden gør. Og hvor man vælger at blive i relationen, selv om den lige dér føles krævende.

I artiklen peger jeg på fire ting, som jeg synes er værd at tænke over, når det kommer til de relationer og venskaber, der er så afgørende for vores trivsel:

Spørger jeg nok ind til mine venner?
Forventer jeg, at et venskab altid skal give mig noget?
Har jeg svært ved at tage imod feedback?
Trækker jeg mig, når relationen bliver svær?

Jeg synes, det er spørgsmål, som de fleste af os med fordel kan stille os selv lidt oftere❤️

Bemærk, at artiklen kræver abonnement.

https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/er-du-en-daarlig-ven-her-er-fire-tegn-paa-du-selv-er-problemet

Find linket til artiklen i bio – bemærk, at det kræver abonnement.

📖 Har du prøvet at føre en positiv dagbog? Vores hjerne er fra naturens side skabt til at opdage det, der er svært eller...
21/08/2026

📖 Har du prøvet at føre en positiv dagbog?

Vores hjerne er fra naturens side skabt til at opdage det, der er svært eller potentielt farligt. Det kaldes nogle gange negativity bias og er en helt naturlig del af den måde, hjernen fungerer på. Det hjælper os med at passe på os selv, men betyder også, at de gode øjeblikke let kan drukne i hverdagens travlhed.

En positiv dagbog handler ikke om at ignorere det svære eller tvinge sig selv til at være glad. Den handler om bevidst at rette opmærksomheden mod de ting, der også gik godt.

Prøv at skrive 3 ting ned hver aften.

Det kan for eksempel være:

🖊️ Noget, du er taknemmelig for.

🖊️ Noget, der gjorde dig glad i løbet af dagen.

🖊️ Noget, du gjorde godt eller er stolt af.

Det behøver ikke være noget stort. Måske fik du en god kop kaffe, en hyggelig snak eller kom ud på en kort gåtur.

På de svære dage kan du således bladre tilbage i dagbogen og minde dig selv om, at hverdagen også rummer lyse øjeblikke💚

Har I overvejet parterapi?Et trygt og godt parforhold er for mange en vigtig kilde til nærvær, støtte og livsglæde. Men ...
17/08/2026

Har I overvejet parterapi?

Et trygt og godt parforhold er for mange en vigtig kilde til nærvær, støtte og livsglæde. Men selv de stærkeste relationer kan blive udfordret af hverdagens travlhed, misforståelser, konflikter eller store livsforandringer. Nogle gange begynder man at tale forbi hinanden. Andre gange kan nærheden eller følelsen af at blive forstået langsomt forsvinde. Her kan parterapi være en stor hjælp.

Mange tror, at parterapi først er relevant, når forholdet er ved at gå i stykker. Men parterapi kan også være en investering i relationen, før udfordringerne vokser sig store. Det kan være en mulighed for at styrke kommunikationen, blive klogere på hinandens behov og bryde de mønstre, der kan skabe afstand.

Hos Encounter tilbyder vi parterapi i trygge rammer, hvor begge parter bliver mødt med nysgerrighed og respekt. Sammen arbejder vi med at skabe større forståelse, styrke relationen og finde konkrete redskaber, som kan bruges i hverdagen.

💜 Er du nysgerrig på, om parterapi kunne være noget for jer, er du altid velkommen til at kontakte os eller læse mere på vores hjemmeside www.encounter.dk

Når et parforhold går i stykker Når et parforhold slutter, er det ikke kun personen, vi mister. Vi mister også hverdagen...
16/08/2026

Når et parforhold går i stykker

Når et parforhold slutter, er det ikke kun personen, vi mister. Vi mister også hverdagen, de fælles planer, de små rutiner og den fremtid, vi havde forestillet os Derfor kan et brud opleves som en sorg, og sorgen følger sjældent en lige linje.

Mange oplever, at følelserne skifter fra dag til dag, eller fra time til time. Nogle dage føles det, som om man er på vej videre. Andre dage kan sorgen ramme med fuld styrke igen. Det betyder ikke, at du er tilbage ved start - det er en naturlig del af processen.

Hvis du står midt i et brud, kan det være hjælpsomt at huske:

💚 Giv plads til følelserne. Det er naturligt at være ked af det, vred, lettet eller forvirret, og ofte oplever vi flere af følelserne på én gang.

💚 Hold fast i hverdagen. Små rutiner som søvn, måltider, arbejde eller en gåtur kan skabe stabilitet i en tid, hvor meget andet føles usikkert.

💚 Ræk ud til andre. Selvom man kan have lyst til at trække sig og gå ind i sig selv, kan støtte fra mennesker, man føler sig tryg ved, gøre en stor forskel.

💚 Vær tålmodig med dig selv. Der findes ikke en rigtig måde eller en rigtig tidsramme at komme over et brud på. Nogle tab tager længere tid at leve sig igennem, og det er okay.

Adresse

Sjæleboderne 2
Copenhagen
1122

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 19:00
Tirsdag 08:00 - 19:00
Onsdag 08:00 - 19:00
Torsdag 08:00 - 19:00
Fredag 08:00 - 19:00

Telefon

+4570602021

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Encounter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del