Zen Shiatsu / Julia Schmidt

13/06/2026

Kroppen kan være vores bedste ven, og for nogle føles som værste fjende.
Jeg hjælper mennesker med at genkende at kroppens signaler ikke er her for at skade - men for at tale til os.

11/06/2026

Set igennem det kropslige og sanselige univers.

Inden vi har nået at forme og reflektere eller forstå noget som helst om noget som helst, eller fundet sammenhænge i hændelser.

Er der et felt i vores oplevelse som altid er helt umiddelbart.

Hvor vi står foran livets store potentialeport.

Imens alene øjeblikket står på, med alt hvad det indebærer.

Ingen færdig udformet forståelse om hvem vi er lige nu eller var, eller bliver.

Ingen forsikringer.

Blot øjeblikkets tilkendegivelse af sansning. Igennem hvilken vi og livet bliver til,

steds...og navnløse.

Og i dag er Shiatsu det. Et formløst rum og sansning.

Måske kan det give anledning til at vi et øjeblik kan møde os selv lige præcist her.

Måske ikke.

Måske overvejer ønsket om at være længere, bedre, dygtigere, sikrere, eller et andet sted, bare noget andet end er...

Det er ikke særligt opløftende at lave løfter om ingenting.

Men måske er det lige præcis det der er humlen.

At opdage...

Wauw, det er så lidt, jeg vil eller kan mig selv, min indre eller ydre omstændighed og tilstand lige nu.

Og gad vide om noget af ubehaget og følelsen af at være fanget eller ufri ligger i præmissen om at være en anden end dette øjebliks sansning.

At lære at stå i det indre spændingsfelt med os selv, også når det larmer.

Og finde balancen imellem den trygge afstand og nærværet vi behøver med os selv, for at forblive til stede og give plads til tilstanden vi finder os i, kan løbe igennem os og dermed (måske) regulere.

Måske kræver tilstanden mere eller længere tid end vi i vores ønske om fred kan tillade lige nu.

Vi kan ikke være anderledes end øjeblikket vi er det.

Og vi vokser og ændrer os i kraft af mødet med os selv.

Det svære såvel som det lette.

ALT vi har mødt af os, lærer og udvikler os.

Vokser os en tand større end vi var for et øjeblik siden.

Et større rum som livet og vi holdes i.

Måske vi kan finde kærligheden frem til uvisheden og holde os ømt i usikkerheden det måtte afføde.
For der er ingen tvivl om at livet vil servere tilstandene for os - de udfordrende.

Spændingspunktet, hvor det vi var engang, må skifte ham, til fordel for noget endnu ukendt.

Det første skridt, i et tilsyneladende helt nyt hylster.

På sin vis er det det modigste vi kan gøre, at møde os selv som de sårbare, følende væsener vi er.

Menneskebørn på livets store rejse.

Samtidig er det livets fest. Og livet der vælger sig selv.

Sikke en komplex tilstedeværelse vi både befinder os i, og rummer.

09/06/2026

Naturen er vores hjem.

Og vi er natur.

Skoven, vandet, vinden, ilden...

den lille mus der suser forbi i mørket, frøerne, fuglene,

de alle hvisker den samme visdom:

"Du er hjemme, hel, vi er forbundet. Rodfæstet, i et med livet."

Når tanker alligevel kan tage os på rejse væk fra den iboende visdom, eller fra os selv, så står naturens invitation og initiering tilbage i og til vores indre, til større indsigt, udvidelse og selvforståelse.

Altid klar til at favne.

Stille og nærværende.

Klar til at omfavne os i det vi er.

Den kalder os hjem, stille.

Bløder vores felt i sit.

Og lader den store moder vugge os til kun det vigtige er tilbage.

Det gyldne palads er ikke blot en drøm, en vision om en fjern fremtid.

Eller et parallelt spor i bevidsthedens uendelighed.

Men lige her... i hele sin strålende pragt.

07/06/2026

Ud af skabet, som man siger.

At tale med træer.

I sidste ende lytter vi til os selv hele tiden, mens vi taler med verden.

Og hvad mener jeg med det?

Kort sagt: ALT omkring os er en relation i os.

Når verden inviterer os til en indre dialog, handler det om at lytte.
Også når det er svært. Nogle gange tror vi, at den er ude efter os, men i virkeligheden beder den os om en endnu dybere relation med os selv.

Vores dybeste kommer ofte til udtryk i de subtile lag af denne indre samtale. Den behøver ikke at have ord. Den kan vise sig som billeder, fornemmelser eller stemninger.

For mit vedkommende er naturen et klart spejl. Den afspejler både det, der værker og larmer i mig, men også det rum og den stilhed, vi bærer i os - den stilhed, som giver plads til de svære konfrontationer.

Når jeg lytter til naturen, lytter jeg ikke alene til noget udenfor mig selv. Jeg lytter også til det, der forsøger at komme til orde indeni.

Og træerne virker, i deres stille nærvær, mere end villige til at tjene vores heling.

06/06/2026

Forandring begynder når kroppen får lov til at tale.

I kroppen finder vi et sprog som ofte er mere ligetil, ærlig og særligt fordomsfri med vores tilstand og hvem vi er.

På sin vis fortællingsløst, og skrupeløst direkte.

Vi kan lades som om at signalerne ikke eksisterer - det ændrer bare ikke noget.

Forandring begynder når kroppen får lov til at tale, fordi den allerede er i gang med bestandigt at tilpasse sig, skabe, forandre, leve
..og tale til os.

Hvor vores personlige livsvilkår, kan have lært os at afvise, dømme, fornægte os selv - eller bygge parallelverdener for at finde tryghed, kan kroppen i sin direkte kontakt til nuet være ankeret til forbindelse med jorden og vores menneskelige virkelighed.

Måske endda invitere til en større grad af empati med både vores sår og fejlslag.

Problemet er ikke at livet er paradoksalt, uretfærdigt, udfordrende og benhårdt til tider, med et skilt der nærmest blinker. Kom, så flygter vi, eller slår ud denne vej.

Vi har alle vores måder. Ingen skam i det.

Udfordringen er at forblive nærværende og i forbindelse imens livet er alt det, det allerede er.

Vi må gerne fejle undervejs og er her ikke for at være perfekte og mestre det hele på forhånd.

Alt det ved kroppen heldigvis allerede; at være nærværende, at forandring tager tid, og at det der føles som fejltrin og tilbageslag er en del af vejen.

I det fordomsfrie rum hvor vi kan møde os selv, lige præcis som vi er lige nu - ikke to skridt foran eller bagud, men HER - opstår der et nærmest magisk, mellemrum.

Hvor tilliden til vores iboende evne til forandring og heling allerede existerer som hel naturlig del af os.

05/06/2026

Nogle af de smerter, spændinger og sorger, vi bærer på, er ikke et direkte resultat af vores livsomstændigheder,
men kommer nærmere af den undvigen eller de domme, vi retter mod livet indeni os.

Når en følelse gentagne gange bliver undertrykt, begynder vores nervesystem at organisere kroppen omkring beskyttende mønstre.

Med tiden kommer disse mønstre til udtryk i vores åndedræt, holdning, muskelspændinger, bindevævsspændinger samt vores oplevelse af vitalitet og indre bevægelse.

Det, der opleves som en "energetisk" blokering, findes oftest som et somatisk NEJ i os, dvs et hel-kropsligt mønster af sammentrækning i vores bindevæv og nervesystem.

Bindevævet er som det fysiske lærred, hvor kroppens erfaringer aftegner sig. Når vi afviser eller modstår dele af os selv, sætter det sig som spænding og sammentrækning, og steder vi fjerner os fra.

Når disse mønstre får lov til at løsne sig, opstår der ofte mere frihed, bevægelse og levende nærvær - både i kroppen og i sindet.

02/06/2026

01/06/2026

De fleste af os kender til at blive kastet lidt ud af kurs.
Som om der hakker og hager lidt mellem os og den omstændighed, vi nu befinder os i.

Sommetider kræver livet, at både vi og vores nervesystem strækker os og vokser ind i en ny måde at være i verden på. Det er sjældent en nem proces. Den kommer med gnidninger og modstand, som kalder på forandring.

I sådanne perioder kan vi opleve spændinger, uro, træthed eller en følelse af at være afkoblet fra os selv. Imens kroppen og nervesystemet forsøger at finde fodfæste i det nye, samtidig med at gamle mønstre, vaner og strategier måske ikke længere virker på samme måde som før.

Zen Shiatsu kan være en værdifuld støtte. Gennem nærværende berøring og arbejde med kroppens energibaner inviterer Zen Shiatsu nervesystemet til at finde mere ro, regulering og flexibilitet.

Det skaber et rum, hvor vi kan slippe noget af den anspændthed, som ofte følger med overgangsperioder og forandring.

Zen Shiatsu handler ikke om at fjerne livets udfordringer, men om at støtte kroppens og sindets evne til at møde dem.

Når vi føler os mere forankrede og i kontakt med os selv, bliver det ofte lettere at navigere i det ukendte og give plads til den proces, vi står midt i.

Forandring kan stadig være krævende, men vi behøver ikke gå igennem den alene.

Nogle gange er den støtte, vi har brug for, et sted hvor kroppen kan få lov til at lande, og hvor nervesystemet kan finde tilbage til sin egen rytme - med større fleksibilitet og evne til at bevæge sig med livets skiftende omstændigheder.

31/05/2026

Forståelsen af os selv, vores
omstændighed og historie kan blive en barriere
for at være til stede i nuet. Den kan blive en fysisk og
energetisk struktur, vi stabiliserer os selv i, samtidig med at bruge krudt på at generere selvsamme.
Når vi læner os op ad noget der ikke længere er, eller op ad en bestemt idé om, hvem vi bør være, kan vi nemt miste kontakten til de ændringer og dynamikker, der opstår i øjeblikket - og dermed også det, der er levende lige nu.
Identitet kan være en kraftfuld ressource, fordi den kan give os en følelse af sammenhæng, tilhørsforhold og stabilitet. Men
når vi bliver for identificerede med denne selvforståelse kan
den skabe afstand til det levende, foranderlige NU,
og hvem vi i virkeligheden også er.

30/05/2026

It´s a winding road.

Og vi kender ikke vejen på forhånd.
Ikke for vores liv. Ikke for vores heling.

Livet kommer uden forsikringer, selvom vi kan købe dem i massevis om vi ville.
Livet kommer som vejen under vores fødder.

Og som en fornemmelse af noget vi måske kan ane i horisonten, hvis vi peger øjnene der.

Men det eneste vi har her, er vores Center på jorden. Og den direkte indre respons af
vores krop i relation med livet.

Et skridt ad gangen, imens vejen viser sig.

Shiatsu kan heller ikke give dig forsikringer.

Det kan give os vores krop tilbage. Vores center. Vores midte. Vores egen vej.
Ikke at vi nogensinde kan undgå at gå vores vej. Men fordi vi kan miste følingen med vores midte og det der støtter os.

Hjertet hviler lige der over midten. Ikke blot metaphorisk men fysisk. I et luftigt rum når der ikke trækkes på det i højre og venstre, i fremtid og fortid.

Det er noget så smukt som at mærke os selv tættere på vores eget hjerte.

En klient fortalte igår, at hun, da hun startede hos mig troede at det var noget med "kroppen der bare skulle lære at slappe af."

At det var alene fysisk det der skulle til at ske.

Nu begynder hun at koble hvordan hun har det indeni, til det liv hun fører. At stress og sygdom ikke er prisen værd.

Har planer om at ændre professionel kurs, fordi det hun laver ikke stemmer overens med hendes værdier og ikke er tæt på hendes hjerte.

Hun bliver vidne til sin egen rejse i det uvisse, men med langt større klarhed. Og en beundringsværdig villighed til at opdage nyt.

Og jeg sidder her med en dyb berørthed og føler mig beæret over at få lov til at være vidne til de rejser vi mennesker begiver os ud på.