22/08/2026
Skepsis er sundt. Tag den endelig med. 😉
Jeg elsker, når kvinder kommer til behandling hos mig og har slæbt deres meget skeptiske mand med.
Han sidder ofte med et blik, der siger:
“Ja ja. Lad os nu se, hvad det der hokus pokus kan.”
Fair nok.
For så bliver det interessant, når han selv mærker på kroppen, at der faktisk sker noget.
Og ja … beklager, mænd. 😉 Det er næsten altid jer, der bliver slæbt med. Min erfaring er, at kvinder ofte er lidt hurtigere til at stole på deres intuition og mærke efter, mens mændene gerne vil have dokumentation, diagrammer og helst et randomiseret dobbeltblindet studie, før de tager skoene af.
Jeg har det faktisk fint med skepsis.
Vi har brug for den mere end nogensinde.
Internettet flyder med vilde påstande, smarte sælgere og mennesker, der har fået helt nye redskaber til at få noget tvivlsomt til at se overbevisende ud.
Men her kommer det sjove:
Vi siger ofte: “Jeg vil se evidensen.”
Som om ordet evidens automatisk afslutter enhver diskussion.
Det gør det ikke.
Forskning skal også læses kritisk.
John Ioannidis, professor ved Stanford og en af de mest kendte forskere inden for meta-forskning, vakte stor opsigt med artiklen Why Most Published Research Findings Are False. Pointen var ikke, at videnskab er værdiløs. Tværtimod. Pointen var, at et studie ikke automatisk bliver sandheden, bare fordi det er publiceret.
Han pegede blandt andet på nogle ret menneskelige problemer:
Små studier har større risiko for at give usikre resultater.
Jo flere forskellige sammenhænge man tester, desto større bliver risikoen for at finde noget, der ser statistisk interessant ud ved et tilfælde.
Hvis forskeren har stor frihed til at ændre definitioner, målepunkter og analyser undervejs, bliver der flere muligheder for at ende med et “positivt” resultat.
Positive og spektakulære resultater har samtidig større chance for at blive interessante at publicere end: “Vi fandt faktisk ingenting.”
Og så findes der selvfølgelig økonomiske interesser, karriere, prestige og forskernes egne overbevisninger. Forskere er trods alt også mennesker.
Ioannidis har desuden peget på betydningen af replikation: Kan andre forskere gentage undersøgelsen og finde nogenlunde det samme?
Det er langt mere interessant end ét imponerende studie med en flot overskrift.
Jeg fik faktisk 12 i statistik på CBS, så jeg ved i det mindste nok om statistik til at vide, hvor kreativt tal kan komme til at se ud, når man først begynder at dreje på dem. 😉
Det betyder ikke, at vi skal afvise forskning. Overhovedet ikke.
Det betyder, at skepsis skal gå begge veje.
Vær skeptisk over for den alternative behandler.
Vær skeptisk over for influenceren.
Vær skeptisk over for mig.
Men vær også kritisk, når nogen siger: “Forskningen viser…”
Spørg: Hvilken forskning? Hvor mange mennesker? Hvor stor var effekten? Er resultatet blevet gentaget? Og viser studiet faktisk det, overskriften påstår?
Så tag endelig din skepsis med til behandlingen.
Stil spørgsmål. Undersøg tingene. Vær kritisk.
Men der er forskel på at være skeptisk og på at have besluttet sig på forhånd.
Behold en lille sprække åben for, at din egen oplevelse måske kan overraske dig.
For hvis du kun tør prøve det, du allerede tror på, risikerer du også kun at få de resultater, du allerede kender.
Og bare rolig, skeptiske mænd:
I må stadig gerne blive slæbt med. 😉
