28/08/2026
Når kroppen føles skæv og smerterne følger med
En klient kom til mig med mange smerter i ryg, lænd og knæ. Hun havde en skævhed i bækkenet som gav en tydelig forskel i benenes længde.
Det påvirkede hendes gang og gav hende mange gener i hverdagen.
Hun havde tidligere prøvet både fysioterapi og kiropraktor, men oplevede, at skævheden hurtigt vendte tilbage og det samme gjorde smerterne.
Vi begyndte derfor et forløb med kropsterapi, hvor vi arbejdede med kroppen som en helhed og med fokus på at skabe mere ro, balance og bevægelighed.
I starten havde hun behov for behandlinger med kortere mellemrum.
Med tiden oplevede hun, at kroppen fandt mere ro og balance, og at hun kunne gå længere tid mellem behandlingerne.
I dag kan der gå omkring en måned mellem behandlingerne, uden at hun oplever den samme skævhed i kroppen.
Her fortæller hun selv om sin oplevelse:
Jeg kom til Krop & Sind fordi jeg havde mange smerter i ryg, lænd og knæ. Jeg havde en skævhed i mit bækken som gav en stor forskel i længden på mine ben. Det påvirkede min gang og gav mig mange smerter.
Jeg havde tidligere forsøgt mig med både fysioterapi og kiropraktor, men for mig var det ikke holdbare løsninger. Skævheden kom hurtigt tilbage, og smerterne fulgte med.
Hos Krop & Sind begyndte jeg på kropsterapi. I starten havde jeg behov for behandlinger oftere, men efterhånden har min krop fundet mere ro og balance. I dag kan jeg gå omkring en måned mellem behandlingerne, uden at jeg oplever den samme skævhed i kroppen.
Det har gjort en stor forskel for mig og min hverdag.
Det er vigtigt for mig at understrege, at alle kroppe er forskellige og at et behandlingsforløb altid tager udgangspunkt i den enkelte.
Men jeg synes, denne klients oplevelse er et fint eksempel på, hvordan et forløb med kropsterapi kan opleves, når kroppen får tid, ro og opmærksomhed. ❤️
Har du en fornemmelse af, at din krop er skæv, eller går du rundt med smerter, som du har svært ved at finde en løsning på?
Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre, om jeg kan hjælpe dig.
Krop & Sind v/ Anette Skou Pedersen