09/10/2026
Jeg har haft besøg af de SEJESTE børn i klinikken de sidste par dage!
Og ved i, hvorfor jeg synes, de er så seje?
Fordi de allerede i en tidlig alder er ved at lære noget, som mange af os voksne først er begyndt at forstå langt senere i livet.
At kroppen og følelserne hænger sammen.
At når noget føles svært, ubehageligt eller overvældende i kroppen, så kan vi være nysgerrige på, hvad det mon handler om.
At vi kan lære at sætte ord på det, vi mærker.
Og vigtigst af alt: At alle følelser er okay at have ♥️
Vi behøver ikke at fjerne eller undertrykke vores følelser. Men vi kan lære at forstå dem, give dem plads og finde måder at hjælpe kroppen tilbage til ro og tryghed.
Og her har vi som forældre og voksne omkring børnene en utrolig vigtig opgave 🌱
Børn er ikke født med alle redskaberne til at navigere i deres følelser. De har brug for os til at vise vejen. Til at lytte, rumme, guide og hjælpe dem med at forstå, hvad der sker indeni.
Tænk, hvis vi allerede fra barnsben lærer vores børn at lytte til deres krop og tage deres følelser alvorligt 🙏🏽 Hvor meget kan vi så ikke give dem med videre i livet?
Jeg er dybt taknemmelig for de forældre, der allerede har vist mig tilliden og fundet vej til min klinik med deres børn. Tak, fordi jeg må være en lille del af deres rejse ☀️
Og måske sidder du med et barn, der har svært ved at finde ro, mærker meget i kroppen eller har følelser, som kan være svære at forstå eller sætte ord på?
Nogle gange kan det være en hjælp at få støtte og guidning fra en anden voksen ♥️
Kærlig hilsen
Camila / Prima Liv 🌿