17/08/2026
I mit sidste opslag fortalte jeg om den ro, Alex fandt efter sin tid i Magic Garden.
I dag vil jeg dele noget andet fra hans historie – noget, der på sin egen måde blev lige så vigtigt for ham.
Alex var altid den, der tog meget på sig. Han mærkede andres energi, deres bekymringer, deres stemninger. Han sagde ja – også når det kostede ham selv. Og nogle gange kunne han knap skelne mellem sine egne følelser og dem, han opfangede fra andre.
Men efter oplevelsen blev noget tydeligere for ham. Han sagde det så enkelt:
„Jeg er mig, og andre er andre.“
Det lyder måske ligetil. Men for Alex var det en dyb erkendelse.
Han begyndte at mærke grænsen mellem sig selv og andre. Det blev lettere for ham at vælge sig selv. At sige nej, når noget ikke føltes rigtigt. Og at forstå:
„Jeg kan ikke hjælpe andre, hvis jeg ikke først hjælper mig selv.“
I dag oplever han en langt større klarhed omkring, hvad der er hans – og hvad der tilhører andre.
💛 Måske kender du selv følelsen af at bære mere, end du egentlig kan. Af at mærke andres behov tydeligere end dine egne. Af at sige ja, selvom noget i dig siger nej.
Tydeligere grænser handler ikke om at lukke andre ude. Det handler om at stå mere roligt i sig selv – og først derfra møde andre.