27/09/2026
“Ecaterina, er du der stadig?”
Det spurgte Jacob mig om i søndags. Det ærlige svar var nej. Ikke rigtig.
Vi var midt i vores livestream med musik. Fire timer og elleve minutter i alt.
Jeg havde lovet at være med i chatten hele vejen. Jeg havde endda lagt en plan for snacksene.
De første to timer gik Jacob og jeg en tur i parken.
Musik i ørerne. Blade, der knasede under fødderne. Luften duftede af efterår.
Bagefter gik vi hjem for at hygge os.
Jeg hilste på alle i chatten. Svarede på så mange beskeder, jeg kunne.
Efter tre timer holdt jeg stadig mit løfte.
På det tidspunkt lå jeg på sofaen. Stort, gråt tæppe. Et krus kamillete i hænderne.
Så begyndte musikken at gøre det, efteråret gør.
Skuldrene sænkede sig. Jeg skrev langsommere og langsommere.
Mine beskeder gik fra “så dejligt” til “sååå dejlgt”.
Og så blev der helt stille fra mig.
Kender du det, når en streamingtjeneste spørger, om du stadig ser med?
Og du pludselig føler dig dømt af dit eget fjernsyn?
Det var lidt det samme med Jacob. Han spurgte bare meget sødere.
Jeg sov ikke. Men jeg var heller ikke vågen.
Jeg var et sted midtimellem.
Min krop føltes tung, som om den var smeltet helt ned i sofaen.
Små billeder gled forbi for mit indre blik. Farver. Former. En sti mellem høje træer.
Imens holdt Jacob alle med selskab uden mig.
Da jeg langsomt vendte tilbage, havde katten hovedet nede i mit krus.
Hun drak min te.
Hun så ikke spor skyldig ud. Tværtimod så hun ud, som om hun syntes, hun havde fortjent den.
Jeg havde planlagt at slappe af den aften.
Jeg havde bare ikke regnet med at forlade planeten.
Så snup en rolig time til dig selv i dag eller i ugen som kommer.
Tag den, ligesom min kat tog min te.
Uden at spørge om lov. Uden dårlig samvittighed. Uden øjenkontakt.
Hvis din to-do-liste brokker sig, så sig, at du sidder i møde.
Med et tæppe.
Det er et meget vigtigt tæppe.
Du behøver ikke planlægge, hvad du skal lave i den time. Musikken er allerede klar.
Det der sted mellem søvn og vågenhed, hvor jeg havnede?
Der kan du også komme hen. Det er det, musikken er skabt til.
Hvis du ikke kunne være med live i søndags, er der godt nyt.
Optagelsen ligger der stadig.
Det er musikken fra efterårsjævndøgn i sin fulde længde.
Ingen pauser. Ingen forventer noget af dig.
Bare fire timers musik, der holder dig med selskab.
Tag musikken med på en tur i parken.
Eller bliv hjemme under et tæppe og tryk på play.
Lyt til alle fire timer. Eller bare den første.
Du må gerne døse hen.
Sofaen er det sikrere valg. Det har jeg selv afprøvet.
👇 Su finder det på Youtube - axis mundi experience.
Nyd den time, du snupper til dig selv.
Og er katten i nærheden, så hold lige en hånd på kruset.
Varme hilsner
Ecaterina