13/10/2026
Når fortiden mærkes i nutiden 💔
Kender du følelsen af at træde ind i et rum og være usikker på, om der er plads til dig?
At mærke uro i kroppen, aflæse andres ansigtsudtryk og tonefald eller bekymre dig om, hvordan du bliver opfattet?
Måske søger du bekræftelse og bliver urolig, når andre trækker sig.
Måske har du lært at klare dig selv, holde afstand og ikke vise dine behov.
Eller måske længes du efter nærhed, men får samtidig lyst til at trække dig, når nogen kommer tæt på.
Forskellige måder at beskytte sig selv på. Men måske med noget til fælles.
Utrygheden sidder ikke kun i tankerne. Den kan mærkes i kroppen.
Som en knude i maven.
Et tryk over brystet.
Spændinger i skuldrene.
En vejrtrækning, der bliver overfladisk.
Måske scanner du hele tiden omgivelserne. Registrerer små ændringer i stemninger, tonefald og ansigtsudtryk. Forsøger at forudse, hvad der kan ske.
Dit nervesystem har lært at være på forkant.
Måske var det engang nødvendigt for at beskytte dig selv.
Men i dag kan den samme beskyttelse gøre det svært at mærke, når du faktisk er tryg.
For du kan godt være sammen med mennesker, der vil dig det godt, og alligevel mærke utryghed i kroppen.
Nogle gange er det ikke nutiden, der gør dig utryg. Det er fortiden, der spøger i dit nervesystem.
Gamle erfaringer kan farve mødet med nye mennesker. Kroppen reagerer på noget, der minder om det, du tidligere har oplevet, selvom situationen i dag er en anden.
Det, du mærker, er virkeligt. Men det er ikke altid et præcist billede af det, der sker lige nu.
Det betyder ikke, at du skal overhøre din krops signaler eller lære at stole blindt på andre.
Tværtimod.
Det handler om at lære at skelne.
Er der noget i situationen, der overskrider mine grænser?
Eller vækker situationen en gammel utryghed i mig?
❤️🩹 For der kan ske noget vigtigt, når du begynder at gøre noget andet, end du plejer.
Når du mærker uroen, men alligevel vælger at tage din plads.
Når du minder dig selv om:
Jeg har ret til at være her.
Jeg er betydningsfuld.
Jeg behøver ikke gøre mig fortjent til at høre til.
Når du giver andre mulighed for at vise dig, hvem de er, i stedet for på forhånd at forvente at blive afvist.
Måske bliver du positivt overrasket.
Måske bliver du mødt med venlighed, interesse og respekt.
Måske opdager du, at der faktisk er plads til dig.
Og du får mulighed for at erfare noget nyt.
❤️
At du godt må være her.
At nærhed ikke nødvendigvis fører til smerte.
At du kan sætte grænser og stadig høre til.
Det handler ikke om at blive mindre sansende. Det handler om at kunne bruge din sansning med større frihed.
At kunne sige nej, når noget ikke er godt for dig.
Men også at kunne sige ja, når noget er godt, selvom det føles uvant.
At kunne være åben uden at tilsidesætte dig selv.
At kunne mærke utryghed uden automatisk at lade den bestemme.
Det er ikke et quickfix. Det er en proces, hvor nye erfaringer gradvist kan skabe nye muligheder.
Målet er ikke at holde op med at mærke.
Målet er at kunne mærke, hvad der er, uden altid at skulle beskytte dig mod det, der var.
Så fortiden ikke længere behøver at bestemme, hvordan du møder nutiden. ❤️
—
Hos Bagnkop MindBody arbejder jeg med sammenhængen mellem krop, følelser og de erfaringer, vi bærer med os.
Læs mere om Integrativ Krops- og Psykoterapi på:
www.bagnkop-mindbody.dk