Tordenskioldsdage

Ring Rutevejledning Website

Tordenskioldsdage Hva´ Dælen Nøler vi Efter! www.tordenskioldsby.dk

“Året er 1717″

Historisk festival med optog i midtbyen, samling på Fisketorvet, Marked og Tattoo Show og "Børnenes Tordenskiolds By" ved Krudttårnet, hvor man også kan møde Viceadmiral Tordenskiold!

:: MUSIK & HISTORIER I KRUDTTÅRNET KL 16.00 👍🌊⚔️🍺 Alle er velkommen - og husk ☝️ i dag står Tordenskiold bag disken i Kr...
05/09/2026

:: MUSIK & HISTORIER I KRUDTTÅRNET KL 16.00 👍
🌊⚔️🍺 Alle er velkommen - og husk ☝️ i dag står Tordenskiold bag disken i Krostuen 🇳🇴🇩🇰⚔️

MUSIK & HISTORIER:: Madsen & Karlsson fylder Krostuen i Krudttårnet med historier og toner, mens Tordenskiold frister me...
04/09/2026

MUSIK & HISTORIER:: Madsen & Karlsson fylder Krostuen i Krudttårnet med historier og toner, mens Tordenskiold frister med Rom og koldt skibsøl i baren🍺🌊⚔️ Fredag kl 19.00 (efter artilleriets salut) Lørdag kl. 16.00 (lige efter Livgardens henrettelse af en svensk spion) 🌊🌊🌊 God fornøjelse!

MØD LAZARETTET I TORDENSKIOLDS BY 1717Hvad gjorde man egentlig ved sårede soldater for mere end 300 år siden?I Tordenski...
04/09/2026

MØD LAZARETTET I TORDENSKIOLDS BY 1717

Hvad gjorde man egentlig ved sårede soldater for mere end 300 år siden?

I Tordenskiolds By kan I besøge Lazarettet og komme helt tæt på historien om, hvordan man behandlede sårede soldater i 1717.

Lazarettet opstod oprindeligt, fordi der var behov for førstehjælp, når tusindvis af gæster besøger Tordenskiolds By. Sygeplejerske Marianne og brandmand Lasse skabte derfor en historisk ramme omkring førstehjælpen, som passer til året 1717.

Dengang var det feltskireren, der tog sig af de sårede. Han rensede og forbandt sår, fjernede kugler og splinter og kunne i værste tilfælde være nødt til at amputere. Bedøvelse og antibiotika fandtes ikke, og selv mindre skader kunne derfor få alvorlige konsekvenser. Men Lazarettet er meget mere end historisk formidling.

For familien bag Lazarettet er Tordenskioldsdage blevet en helt særlig familietradition og et fællesskab, de vender tilbage til år efter år. Børnene er med, leger, hjælper til og hygger sig, mens familien sammen med de øvrige frivillige er med til at skabe levende historie for publikum. Her er der plads til både grin, leg, alvor og gode historier.

Så kig forbi Lazarettet, hvis du tør, og oplev hvordan livet som såret soldat kunne være i 1717. Historien skal ikke bare ses. Den skal opleves. ❤️⚔️

Vi ses i dag kl. 15-21 og i morgen kl. 10-19.

VI SES I MORGEN TIL TORDENSKIOLDSDAGE 2026 ⚔️Så er ventetiden næsten forbi. I morgen forvandles Frederikshavn til Fladst...
03/09/2026

VI SES I MORGEN TIL TORDENSKIOLDSDAGE 2026 ⚔️

Så er ventetiden næsten forbi. I morgen forvandles Frederikshavn til Fladstrand anno 1717, og vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen.

Der venter to dage fyldt med levende historie, kanoner, soldater, musik, historiske lejre og masser af aktiviteter for børnene. 🎖️🥁💥

Børnene kan blandt andet gå på opdagelse i Tordenskiolds By, samle stempler i soldaterbogen og prøve kræfter med sjove historiske aktiviteter.

Og har I lyst til at blive en del af historien, kan I også komme forbi og blive klædt på i historiske dragter.

Kom forbi, mærk stemningen, hør trommerne, oplev kanonernes brag og tag hele familien med tilbage til 1717. Husk der er fri entré 👏

Hva dælen nøler vi efter? ⚔️🥁🔥

Tusind tak til vores samarbejdespartnere: Frederikshavn Kommune, TRIGON, FME, Calundan, Frederik og Kulturvæft.

HAR DU, HVAD DER SKAL TIL FOR AT BLIVE SOLDAT? 🎖️I Tordenskiolds By venter en helt særlig udfordring for alle børn. Med ...
02/09/2026

HAR DU, HVAD DER SKAL TIL FOR AT BLIVE SOLDAT? 🎖️

I Tordenskiolds By venter en helt særlig udfordring for alle børn. Med soldaterbogen 1717 kan du prøve kræfter med hele 9 forskellige discipliner og samle et stempel, hver gang du gennemfører en aktivitet.

Kan du samle alle 9 stempler? Så kan du deltage i konkurrencen om flotte præmier til en samlet værdi af over 15.000 kr. 🎁

Kom og test dine evner. Det er rigtigt sjovt. Måske gemmer der sig en lille soldat i dig.
Vi ses i weekenden den 4. og 5. september.

MEDALJER, SVÆRD OG SOLDATERBØGER ER VED AT BLIVE KLAR👏Når børnene besøger Tordenskioldsdagene i weekenden skal der selvf...
01/09/2026

MEDALJER, SVÆRD OG SOLDATERBØGER ER VED AT BLIVE KLAR👏

Når børnene besøger Tordenskioldsdagene i weekenden skal der selvfølgelig også være noget at lege med.

I sværdboden er der fuld gang i forberedelserne til årets Tordenskioldsdage. Her bliver årets geværer gjort klar. Først skal de slibes, så males de, og til sidst skal løbene påmonteres. Og det er ikke kun geværer, der bliver fremstillet i det lille værksted. Børnene kan også finde hjemmefabrikerede sværd og små skibe, som de kan bruge, når de går på opdagelse i Tordenskiolds By.

Samtidig er Fladstrands Quinder anno 1717 gået i gang i systuen. Her bliver der hygget omkring bordet, mens de fremstiller de flotte medaljer, som skal gives til de børn, der gennemfører Soldaterbogen 1717. 🎖️

På Krudttårnspladsen venter nemlig en række sjove aktiviteter, hvor børnene kan samle stempler i deres soldaterbog, når de klarer de forskellige udfordringer.

For når Tordenskioldsdagene løber af stablen, skal historien ikke bare ses, men også leges, mærkes og opleves. De frivillige knokler lige nu for at få det hele klar, så I kan godt begynde at glæde jer.

HVEM VAR TORDENSKIOLD EGENTLIG?Du har sikkert hørt navnet. Men hvem var manden bag navnet Tordenskiold?Peter Wessel blev...
31/08/2026

HVEM VAR TORDENSKIOLD EGENTLIG?

Du har sikkert hørt navnet. Men hvem var manden bag navnet Tordenskiold?

Peter Wessel blev født i Trondheim i 1690 som nummer 14 i en stor søskendeflok. Allerede som ung fik han erfaring med livet til søs, og som 16-årig rejste han til København for at søge optagelse som søkadet.

Han fik ikke plads første gang. I stedet kom han ud at sejle og fik erfaring, som senere skulle vise sig at blive afgørende.

Da Store Nordiske Krig brød ud i 1709, kom Peter Wessel ind på Søakademiet. Han viste hurtigt et særligt talent for sejlads, taktik og dristige aktioner og gjorde livet svært for de svenske kapere i Kattegat og Skagerrak.

I 1712 fik han kommandoen over et større skib med 20 kanoner. Herfra voksede hans ry, og han blev kendt som ”Kattegats Skræk”. I 1715 erobrede han den svenske fregat Vita Örn, og i 1716 blev han adlet og fik navnet Tordenskiold. Samme år stod han bag det berømte angreb ved Dynekilen, hvor han ødelagde svenskernes krigsmateriel.

Og hvad med Frederikshavn?

Fladstrand var Tordenskiolds vigtigste base uden for København under Store Nordiske Krig. Herfra blev der blandt andet sendt forsyninger og tropper til Norge, og i 1717 var Fladstrand igen centrum for stor militær aktivitet.

Det er netop denne tid, vi bringer til live under Tordenskioldsdage 2026.

Så næste gang du ser Tordenskiold på en statue, et skilt eller i byens historie, ved du lidt mere om manden bag navnet.

Vi ses i weekenden den 4.-5. september 2026 i Frederikshavn – Fladstrand anno 1717
Hva dælen nøler vi efter? Kom og mød Tordenskiolds verden! ⚔️🔥

30/08/2026

I WEEKENDEN GÅR DET LØS ⚔️🥁

Er du klar til at træde 300 år tilbage i tiden?

Allerede i weekenden forvandles Frederikshavn igen til Fladstrand anno 1717. Kanonerne buldrer, soldaterne marcherer, trommerne lyder, og duften af bål og mad spreder sig.

Tordenskioldsdage er historisk folkefest for hele familien med levende lejre, historiske optrin, musik, marked og masser af oplevelser for både børn og voksne.

Se filmen, mærk stemningen og glæd dig til weekenden🙌

Tag gerne familien, vennerne og dem, du gerne vil dele årets historiske folkefest med.
Vi ses næste weekenden den 4. og 5. september 2026 i Frederikshavn.
Der er fri entré👏

LYDEN AF TORDENSKIOLDSDAGENE Før man ser soldaterne, hører man dem… En tromme i det fjerne. En fanfare, der skærer genne...
29/08/2026

LYDEN AF TORDENSKIOLDSDAGENE

Før man ser soldaterne, hører man dem…

En tromme i det fjerne. En fanfare, der skærer gennem luften. Musik, der samler mennesker og leder dem gennem byen.

Under Tordenskioldsdagene er Tambourerne med til at skabe den helt særlige stemning og binde festivalens lejre, gader og historiske optrin sammen.

Oplev trommer, fløjter, horn og fanfarer, når de historiske musikere bevæger sig gennem Frederikshavn, optræder ved Krudttårnet og skaber stemning ved de forskellige historiske scener. Musikken var en vigtig del af livet for mere end 300 år siden. Den samlede soldater, markerede begivenheder, ledsagede ceremonier og skabte fest og glæde også i en tid præget af krig og store omvæltninger.

Under Tordenskioldsdagene kan du opleve danske og norske musikere mødes i fælles optrædener og lade musikken fortælle historien om den tid, hvor Danmark og Norge var tæt forbundet.

Så lyt efter trommerne, når du besøger festivalen. Måske hører du dem, før du ser dem…

Vi ses den 4.-5. september.

Første weekend i september i Frederikshavn er der Tordenskioldsdage - Året er 1717 og Åbent Hus på Flådestationen. Søfor...
26/08/2026

Første weekend i september i Frederikshavn er der Tordenskioldsdage - Året er 1717 og Åbent Hus på Flådestationen. Søforsvarets historie gennem knap 350 år markeres med liv og aktiviteter ved Krudttårnet, i midtbyen og på Flådestationen.
🇩🇰🌊⚔️🌞🇩🇰

Når Livgarden slår lejr under Tordenskioldsdage fredag 4. og lørdag 5. september, træder publikum direkte ind i en verden af krudtrøg, trommehvirvler, skarpe kommandoer og militær disciplin fra begyndelsen af 1700-tallet.

Adresse

Knallen 2
Frederikshavn
9900

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Tordenskioldsdage offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del