01/09/2026
Hvorfor lover jeg ikke resultater? 🤔
Altså, hvor ville det være lækkert at kunne love: ”du skal bare komme x antal gange, så har du ikke mere ondt i nakken”.
Men … sådan er virkeligheden vist ikke 😉
Både kroppen og vores måde at bruge den bliver formet af vores personlige historie. 🧩
Vi har måske levet i mange år, gik til håndbold 5 gange om ugen som ung indtil et korsbånd sætte en stopper for sporten, senere fået tre børn: det indebærer 3 graviditeter, hvor af en med bækkenløsning, genoptaget forsigtigt håndboldtræning som 42-årig, 35 års kontorarbejde...
Aktiviteter, skader, situationer og medfødte ting kan sætte sig i det fysiske. Så man fx har et knæ der går lidt indad fordi en gang faldt en hest over det.
Perioder med smerter kan også sætte sig som handlemønstre. 🧠 Skavanker, som man havde en gang kan gøre at man ubemærket undgår at gøre nogle ting i årevis fordi det i en periode gav ubehag (og nervesystemet husker det stadig og får en til at passe på). Fx fordi man gik længe med ondt i lænden efter graviditeten, giver bare tanken om skulle løfte noget tungt en ubehag mange år efter.
Derfor giver det ikke mening at love et bestemt resultat.
Det tætteste på at love resultater er at jeg kan sige ”det har jeg god erfaring med”. 🌱Det vil sige, jeg har behandlet adskillige klienter med lige det du kommer med, og mange af dem er enten kommet fri af skavanken eller fået betydelig lindring.
Og jeg kan love at jeg gør mig umage med at hjælpe dig. ❤️