Manuvision Kropsterapi ved Melika Dam Temiz

09/06/2026

Jeg vil mødes
Ikke mødes
Længes efter noget eller nogen
Er det en illusion eller helt essentielt?
Det der med at længes
Har vi det til fælles?
Kan I mærke det?
Eller er det bare mig?
Jeg vil have det umulige
Det jeg ikke kan få
Igen og igen
Og jeg er endda terapeut
Men sådan er det
Måske for alle?
Men jeg er ikke utilfreds
Svært tilfreds med en længsel måske
Samtidigt skøn og ubærlig
I for lang tid ad gangen
Det nytter ikke at vente
Tænker jeg
For alting sker nu
Siger de kloge
Så hvad gør jeg
Hvad gør de kloge
Nærmer mig
Giver afkald igen
Og ser det først bagefter
Og sådan går det, ja sådan går det
Hjertet er funny
Måske vil vi alle mødes
Det ligner det bare ikke
Akavede møder
Ikke møder
Sigter og rammer forbi i dissonans
Men længslen lever
Spejlæggene mødes fint på panden
Selvom jeg forsøger at skille dem ad

21/04/2026

Terapeutisk tankespind
Jeg interesserer mig mere for det, der hvisker eller slet ikke snakker, end for det, der råber og larmer. Hvad var det, der blev glemt eller ladt ude, som engang ikke fik en plads ved bordet, og hvor blev det af? Et tomt rum, som ikke fyldes ud af et liv og en kraft, som stadig er et sted, men ikke der. Jeg må invitere langsomt og venligt, give lov og plads måske, jeg vil ikke have det til at komme for at gå igen. Hvem er jeg, når jeg inviterer mere af mig selv ind i helheden? Jeg vil ikke opsluges ej heller stritte imod, dømme ude, som var det den 13. fe. Det, der er væk, bliver ikke set, selvom det er ligeså virkeligt. Jeg må være nysgerrig og lidt stille. Uden de dele er billedet ikke helt.

01/03/2026

Meget kan udfolde sig, når der er en intention og en portion opmærksomhed.
Det er denne festival, som Tina, Mathias og jeg har holdt felt for, et godt eksempel på. Jeg er stolt, lettet og glad - og taknemmelig her på bagkant. Og jeg er rørt over at opleve, hvordan det, vi har lagt et forarbejde i, er blevet grebet af alle dem, som har været med - og som med deres opmærksomhed har pustet ild ind i det lille bål, som vi gennem det sidste år har hentet brænde til.
Det er meningsfuldt og håbefuldt for mig at være med til at skabe noget, som giver mening og værdi for andre end mig selv. Tak for denne gang ❤️

01/03/2026

04/02/2026

Symptom og årsag 🌋
Det er spændende med ord.
Forstår vi, jeg, egentlig, hvad vi selv siger, når vi omtaler vores oplevelse af os selv og vores krop med termerne “symptom” og “årsag”? Selv når noget i os ved, at “behandling” af årsagen er bedre, mere holdbart, end behandling af symptomerne, som er udløst af årsagen. Vi taler om, at årsagen til smerter et sted kan skyldes en spænding eller skævhed et andet sted. Vi ordner årsag og symptom i det samme “lag”. Prøver at fikse årsagen fra det samme sted, som vi gerne vil fikse symptomet.
Hvad hvis vi ikke kan finde årsagen på samme måde som symptomet? Hvis årsagen er at finde i et helt andet lag af os selv, et som er sammenflettet med vores udsyn og identifikation i verden. Hvis årsagen er sååå TÆT på OS, at vi ikke kan se den, før vi relaterer til os selv og livet på en anden måde?
Vi kan ikke se årsagen, før vi pludseligt gør, før selve vores bevidsthed er en anden. Når vi oplever dette, er symptomet væk. Fordi det ikke behøver være der til at fortælle os, at vi kan stille os anderledes med os selv.
Et spørgsmål jeg, vi, kan sidde med, når vi havner der, hvor vi vil ændre en oplevelse vi har i vores krop kan være:
Fra hvilken forståelse af mig selv bliver min krop organiseret?

19/01/2026

https://system.easypractice.net/book/kropsterapi-ved-melika-dam-temiz

Jeg har åbnet kalenderen for enkelte tider i februar, som du selv kan booke via dette link.

Du kan også kontakte mig på [email protected] eller tlf.: 42927644 - så finder vi en tid sammen (som måske ikke er i booking-kalenderen).

Kærligst,
Melika

Velkommen til!Her kan du bestille tid til Manuvision kropsterapi. Behandling foregår på Stokkerupvej 12, Græsted.Kontakt mig hvis du har spørgsmål til...

17/01/2026

Min lærer sagde engang, jeg var til behandling hos ham - ‘Du er foran dig selv’. Jeg forstod det ikke dengang. Jeg troede, jeg gjorde, og det røg ind på hylden som et kompliment.
Når jeg mærker det nu, at være foran mig selv, så handler det om overlevelse. Det handler om, at alt det sensitive og fine, som ligger inde bagved, bliver lukket ned og efterladt for at kunne opretholde en form for effektivitet.
Det handler også om at have forstået noget, men ikke levet det. Ikke have kroppen med. Og det er dybest set at forlade mig selv. Det kan vist ikke siges at være unormalt eller en sjældenhed heller.
En anden lærer sagde, at nogle gange må vi sætte os ned og vente på, at den del, der er løbet afsted, opdager, at noget ikke er fulgt med og vender tilbage. Og at vi ikke har en chance, hvis begge aspekter løber rundt i søgen efter den anden. Det sværeste er at stoppe op. Sætte sig ned og vente. At tøve. At lade bevægelsen vente på åndedrættet.
Men det er vigtigt. Og det er kærligt.

12/01/2026

Når jeg er fanget i mit forsvar, møder jeg ikke livet, som det er. Jeg har ikke mulighed for ægte kontakt. Det, jeg sanser, skaber jeg noget rundt om. Jeg tager afstand, skaber historier om det, jeg mærker, placerer det et andet sted, end der hvor det er i øjeblikket.

Jeg håndterer det for at kunne føle mig tryg. Men det er en falsk tryghed, som bunder i utryghed.

Vi organiserer hele vores liv omkring vores forsvar, og vi forveksler tryghed med at kunne kontrollere, hvordan livet får lov at møde os.

Når jeg et øjeblik mærker min krop åbne sig for sansning, en umiddelbar føling af vinden, vandet, varmen, kulden - når den kontrol, jeg konstant navigerer efter, ikke er en del af min oplevelse, kan det føles farligt. Ikke fordi det er det. Men fordi jeg er så identificeret med at holde sammen på “mig selv”, og jeg forveksler at give slip på den kontrol med udslettelse.

Det, jeg ikke ser, er, at det er selve den kropslige oplevelse af at leve i forsvar, der står i vejen for, at jeg kan være i bevægelse med livet - at jeg kan LEVE, se mig selv og verden, som den er, og et ægte møde kan opstå 🙏🏼

05/01/2026

Jeg har lyst til at åbne op for at dele mere fra en verden, jeg har færdes i det meste af mit liv, og som har formået at optage og inspirere mig både som barn, ung og voksen.

Relationen med heste!

Jeg har gennem tiden studeret forskellige former for horsemanship og akademisk ridekunst. Det meste har jeg dog lært gennem de 20 år og af de utallige timer, jeg har haft med mine to røde, stærke, direkte og kompromisløse islandske hopper, Skál og Nala.

Med dem har jeg kunne lære om energi. Om kommunikation, der foregår via kropssprog, men også alt det, som er usynligt for øjet. Og det er noget af det, jeg gerne vil give videre til nogen, som:

- Ønsker at lære sig selv og sin hest bedre at kende
- Har udfordringer i relationen med sin hest
- Interesserer sig for noget af det samme og ønsker undervisning
- Er nysgerrig på sig selv, måske ikke har hesteerfaring, men kunne tænke sig at opleve sig selv gennem relationen til en hest - du låner min hest, Nala.

Du må meget gerne dele budskabet med nogen, som kunne have interesse.
Jeg kommer igen og igen tilbage til, at grundstenene og alt det vigtige, der sker, når jeg er i relation med mennesker i mit arbejde som kropsterapeut er det samme, som jeg lærer gennem hestene. Og det er værd at dele.

Kontakt mig her eller på mail: [email protected] og se evt min hjemmeside for mere info om mig: melikadam.com

02/12/2025

Lidt om tryghed og grænser i det kropsterapeutiske rum - og en lille øver i at udtrykke noget foran et kamera 😉😮‍💨🫶🏽