Line Dauglykke

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Line Dauglykke Bliv nysgerrig på dig selv og det, du gør igen og igen. Skyggevejledning · Yoga · Selvkontakt

Mønstre · reaktioner · relationer · retning

Opdag det, der styrer dig i hverdagen – også det, du ikke selv har lagt mærke til endnu.

Så blev jeg certificeret skyggevejleder ❤️Jeg har i dag afsluttet min uddannelse og kan nu officielt kalde mig skyggevej...
07/10/2026

Så blev jeg certificeret skyggevejleder ❤️

Jeg har i dag afsluttet min uddannelse og kan nu officielt kalde mig skyggevejleder.

Noget af det, jeg allerede har nydt allermest, er de samtaler, jeg har haft de seneste måneder.

At gå på opdagelse sammen med et andet menneske i de mønstre, reaktioner og sider af os selv, som vi ikke altid selv kan få øje på.

De steder, hvor vi måske gør det samme igen og igen, selvom vi egentlig gerne ville noget andet.

Jeg synes, det er enormt spændende, hvad der kan dukke op, når vi bliver nysgerrige på det, vi gør og hvorfor vi gør det.

Og jeg glæder mig til mange flere af de samtaler – og til at gå på opdagelse sammen med flere af jer ❤️

02/10/2026

Jeg tror, de fleste af os kan genkende, at vi har været kede af de samme temaer flere gange i vores liv.

At vi på en eller anden måde ender i situationer, der minder om noget, vi har prøvet før.

Og at vi har haft samtaler med venner eller veninder om alt det, den anden gjorde forkert.

Hvad der blev sagt.
Hvad de burde have gjort anderledes.
Hvor urimeligt det var.
Hvorfor de mon gjorde, som de gjorde.

Og nogle gange ER den anden også den, der har gjort noget, der ikke var okay.

Men hvis de samme temaer bliver ved med at dukke op i vores liv, synes jeg, det bliver interessant at vende blikket mod os selv.

For hvad er det, jeg selv gør igen og igen?

Hvad gør jeg, når jeg bliver ramt?

Trækker jeg mig?
Tilpasser jeg mig?
Begynder jeg at forklare og forstå den anden?
Kæmper jeg for at blive forstået?
Bliver jeg længere, end jeg egentlig har lyst til?

Det er noget af det, jeg synes er så spændende ved skyggearbejde.

At opdage sin egen adfærd i de situationer, hvor vi ellers meget nemt kommer til at have blikket rettet mod den anden.

For skyggen følger med os.

Og så længe vi ikke får øje på, hvad vi selv gør, og hvorfor vi gør det, kan vi komme til at bevæge os rundt i de samme cirkler uden egentlig at opdage det.

Det er først, når noget af det ubevidste bliver synligt for os, at vi får mulighed for at gøre noget andet.

Det er blandt andet det, vi undersøger i en skyggevejledning.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du er nysgerrig på en samtale.

30/09/2026

Jeg oplever noget ret interessant i min yogaundervisning.

Nogle mennesker har meget sværere ved at være i de lange, rolige stillinger end andre. Ikke nødvendigvis fordi stillingen er svær, men fordi der ikke rigtig sker noget. Vi skal ikke videre. Der er ikke noget, der skal nås. Du skal egentlig bare blive liggende.

Og så kan uroen komme.

"Hvor længe skal vi ligge her?" "Nu må vi da snart videre." "Jeg har slet ikke ro til det her."

Jeg oplever det især hos mennesker, der er vant til at være produktive. Dem der får noget fra hånden, tager ansvar og ordner ting.

Og der er jo ikke noget galt med at være produktiv. Jeg synes, det bliver interessant, når du ikke rigtig har adgang til det modsatte.

Når det føles forkert at ligge på sofaen midt på dagen, eller du først kan holde fri, når det vigtigste er ordnet. Når du egentlig trænger til ro, men alligevel lige finder noget, du kan lave.

For hvad tænker du egentlig om dem, der gør det modsatte?

Dem der tager en lur midt på dagen, lader opvasken stå eller godt kan se, hvad der trænger til at blive gjort og tænker:

"Det gider jeg ikke i dag."

Er de dovne? Uansvarlige? Lidt for magelige?

Det er her, jeg synes, skyggearbejde bliver spændende.

For hvis du for alt i verden ikke vil være sådan, giver det måske også mening, at du bliver ved med at gøre noget, selv når du trænger til at stoppe.

Og så kan cirklen blive:

Du trænger til ro → du stopper → uroen kommer → du finder noget at lave → uroen forsvinder → og på et tidspunkt trænger du til ro igen.

Måske er det ikke roen, du har svært ved.

Måske er det den, du risikerer at være i dine egne øjne, hvis du giver dig selv lov til den.

27/09/2026

Jorge og jeg takker for nogle skønne timer ❤️

Tak til jer, der kom og delte roen, musikken og rummet med os.

Og tak Jorge Degas for endnu en gang at fylde rummet med din helt særlige musik 🎶

Nogle gange kan du godt mærke, at noget ikke er godt for dig, længe før du synes, du har en god nok grund til at gøre no...
20/09/2026

Nogle gange kan du godt mærke, at noget ikke er godt for dig, længe før du synes, du har en god nok grund til at gøre noget ved det.

Du er ikke rigtig glad i dit arbejde længere.

Der er noget i en relation, du savner.

Du har brug for mere ro.

Eller der er bare en utilfredshed, du ikke helt kan forklare.

Du mærker den godt.

Men så begynder du måske alligevel at undersøge, om du nu også har grund til at have det sådan.

Er det egentlig så slemt?

Har den anden faktisk gjort noget forkert?

Er arbejdet virkelig så belastende?

Er jeg ikke bare træt lige nu?

Måske begynder du også at samle lidt på de ting, der kan bekræfte dig i, at det ikke bare er noget, du bilder dig ind.

De gange det er sket før.

Det den anden sagde.

Hvor længe du egentlig har haft det sådan.

For på en eller anden måde er det lettere at tage det alvorligt, når der også er noget at pege på.

Noget, der gør din utilfredshed forståelig.

Dit behov rimeligt.

Dit valg berettiget.

Og måske går der faktisk ret lang tid på den måde.

Du mærker noget.

Tvivler på, om det er nok.

Leder efter noget, der kan bekræfte det.

Og først når der er nok at pege på, bliver det lettere at gøre noget ved det.

✨ Paradokset er, at du godt kan mærke, at noget ikke er rigtigt – og stadig føle, at du skal bevise det, før du rigtig stoler på det.

Du kan se, at nogen har brug for hjælp.På arbejdet er en kollega bagud.Derhjemme er der noget, der ikke bliver gjort.En ...
16/09/2026

Du kan se, at nogen har brug for hjælp.

På arbejdet er en kollega bagud.

Derhjemme er der noget, der ikke bliver gjort.

En ven har det svært.

Du kan godt hjælpe.

Så det gør du.

Du tager lidt mere.

Ordner det.

Finder en løsning.

Sørger for, at det hele hænger sammen.

Og lige dér føles det egentlig meget godt.

Der er styr på det.

Den anden er hjulpet.

Du har gjort det, du synes, man gør.

Senere kan du mærke det.

Du er træt.

Måske lidt irriteret.

Du får ikke gjort det, du selv havde tænkt dig.

Og der kan også komme den der følelse af, at det altid er dig, der skal tage dig af det hele.

Så næste gang tænker du måske, at du ikke skal tage så meget på dig.

Men så står du igen overfor et menneske, der har brug for hjælp.

Du kan se, hvad der mangler.

Du ved, at du kan gøre noget ved det.

Og det føles forkert bare at lade være.

Så du hjælper.

Der kommer ro på.

Og senere er du træt igen.

✨ PARADOKSET ER, AT DU LÆNGES EFTER IKKE ALTID AT SKULLE TAGE DIG AF DET HELE, SAMTIDIG MED AT DET FØLES FORKERT AT LADE VÆRE, NÅR DU KAN SE, AT NOGEN HAR BRUG FOR DIG.

14/09/2026

Du kan være rigtig god til andre mennesker.

God til at mærke, hvad de har brug for.
God til at lytte.
God til at hjælpe.
God til at være den, der ikke fylder for meget med egne behov.
God til at give andre plads.

Og når du er vant til at have så meget af din opmærksomhed rettet mod andre, kan det være overraskende svært at opdage dig selv imens.

Hvordan har jeg det egentlig?
Er jeg ved at være træt?
Har jeg lyst til det her?
Har jeg brug for noget?

Det er ikke nødvendigvis spørgsmål, du når at stille i øjeblikket.

Du mærker det først bagefter.

Når du kommer hjem fra arbejde og er helt flad.

Når du har været sammen med mennesker, du faktisk holder af, og alligevel har brug for at lukke døren og være alene.

Når du ikke orker ret meget mere den dag.

Men selv dér kan det være nemt at acceptere, at det kostede lidt for meget.

Jeg ville jo gerne hjælpe.

Det var jo hyggeligt.

Jeg er glad for, at jeg var der.

Jeg kunne jo godt.

Det føltes godt at kunne bidrage.

Og så accepterer du på en måde prisen.

Også selvom du godt kan mærke, at den blev lidt for høj.

For du kan jo godt være tilfreds med den måde, du var på over for de andre.

Men hvor blev du selv af imens?

Hvornår blev du træt?

Hvornår havde du egentlig fået nok?

Havde du selv brug for noget?

Hvis du har brugt mange år på at orientere dig gennem andre mennesker, kan det være svært at opdage de små signaler fra dig selv.

Og det er faktisk noget af det, de 100 dage kan.

Hver dag får du en lille mail, der vender din opmærksomhed tilbage mod dig selv.

Til det du mærker.
Det du gør helt automatisk.
De små steder i hverdagen, hvor du ellers bare fortsætter.

Ikke store analyser.

Bare 100 små mails, der hjælper dig med at få øje på dig selv midt i din helt almindelige hverdag.

🧭 Indre Kompas – 100 dage med små hverdagsankre
100 mails · 100 dage · 100 kr.

Link finder du i kommentaren 👇

Søndag d. 27. september inviterer Jorge Degas og jeg igen til to timers restorativ yoga med live musik på CulturArte 🎵I ...
13/09/2026

Søndag d. 27. september inviterer Jorge Degas og jeg igen til to timers restorativ yoga med live musik på CulturArte 🎵

I restorativ yoga ligger du i rolige stillinger, hvor kroppen bliver støttet godt op med puder, tæpper og bolster. Vi bliver i stillingerne i længere tid, så der ikke hele tiden skal ske noget nyt.

Imens spiller Jorge Degas live.

Jorges musik har sit helt eget udtryk, og det er noget ganske særligt at opleve den så tæt på. At få lov til bare at ligge og lytte, mens han spiller, er en stor del af det, vi gerne vil give videre med de her timer.

Det bliver to timer med god tid. Til at ligge stille. Til at mærke kroppen. Til bare at være der og lytte.

Du behøver ikke have prøvet yoga før. Alt yogaudstyr er klar til dig, og der er et tæppe til hver.

Når kroppen ligger stille i længere tid, falder temperaturen, så kom gerne i varmt tøj og tag evt. et ekstra tæppe med.

✨ PRAKTISK

Søndag d. 27. september

Kl. 11.00–13.00

CulturArte

Byvejen 5

5620 Glamsbjerg

Pris: 395 kr. inkl. moms

TILMELDING

Send mig først en besked eller SMS på 31 70 90 50, så jeg kan bekræfte, at der er en ledig plads.

Når du har fået din plads bekræftet, betaler du 395 kr. på MobilePay til samme nummer.

Din plads er reserveret, når betalingen er modtaget.

Vi glæder os til at gøre det igen ❤️

Line & Jorge

08/09/2026

Nogle mønstre er ret nemme at få øje på. Andre ligner bare den måde, du er på.

Du er den, der mærker, hvis stemningen ændrer sig.

Den, der lige får spurgt, om alt er okay.

Den, der helst ikke vil gøre andre kede af det.

Den, der tager kontakt, hvis der er kommet afstand.

Den, der godt kan være lidt fleksibel, hvis det gør tingene nemmere.

Og måske tænker du ikke særlig meget over det. Sådan er du jo bare.

Omsorgsfuld. Hjælpsom. En, der gerne vil have, at relationerne omkring dig fungerer.

🧭 Men der kan også ligge nogle ret stærke regler gemt i det.

Jeg skal ikke være besværlig.

Jeg skal ikke gøre nogen kede af det.

Jeg skal ikke være den, der skaber dårlig stemning.

Jeg skal ikke være ligeglad.

Og så sker der noget helt konkret.

Du siger “det er fint”, selvom der faktisk var noget, der gik dig på.

Du siger ja, selvom du helst ville sige nej.

Du tager ansvar for, at stemningen bliver god igen.

Du skriver, når den anden trækker sig.

Du forklarer dig lidt mere, end du egentlig havde brug for.

Og bagefter kan prisen komme.

Du er drænet.

Irriteret.

Føler dig overset.

Bruger alt for meget tid på en samtale eller en besked.

Savner, at nogen også kommer dig i møde.

Og det er her, du kan lære noget interessant om dig selv.

✨ DET, DER KOSTER DIG NOGET BAGEFTER, KAN GODT HAVE HJULPET DIG MED NOGET LIGE I ØJEBLIKKET.

Du sagde “det er fint”, og så slap du for uenigheden.

Du sagde ja, og så behøvede du ikke mærke den andens skuffelse.

Du tog kontakt, og så slap du for at vente og se, om den anden kom dig i møde.

Det gør handlingen ret interessant.

For hvad skulle du have været villig til at risikere, hvis du ikke havde gjort det, du plejer?

At nogen blev skuffet?

At der var dårlig stemning?

At nogen syntes, du var egoistisk, besværlig eller ligeglad?

At du ikke vidste, hvor du havde den anden?

For nogle gange fortæller vores mønstre ikke kun noget om, hvem vi har lært at være.

De fortæller også noget om, hvem vi helst ikke vil risikere at være.

Det er noget af det, vi undersøger i skyggearbejdet.

Hvis du er blevet nysgerrig på skygger og på, hvad der kan ligge bag de ting, du gør helt automatisk, har jeg skrevet mere om det på min hjemmeside.

Link i kommentarsporet ⬇️

05/09/2026

Jorge og jeg gør det igen ❤️

Søndag d. 27. september inviterer vi til to timers restorativ yoga med live musik.

Du ligger i rolige, støttede stillinger med puder, tæpper og bolster, mens Jorge Degas spiller live i rummet 🎵

Det er to timer, hvor der ikke er ret meget, du skal. Kroppen får lov til at være støttet, stillingerne får tid, og musikken følger os undervejs.

Du behøver ikke have prøvet restorativ yoga før. Alt udstyr er klar, når du kommer.

✨ Søndag d. 27. september kl. 11–13 på CulturArte.

Pris 395 kr. Inkl moms

Vil du med, så send mig en besked eller SMS på 31 70 90 50 først, så jeg lige kan bekræfte, at der er en ledig plads.

Derefter betaler du 395 kr. på MobilePay til samme nummer, og så er pladsen din.

Adresse

Byvejen 5
Glamsbjerg
5620

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Line Dauglykke offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Line Dauglykke:

Genveje

Del