08/09/2026
Nogle mønstre er ret nemme at få øje på. Andre ligner bare den måde, du er på.
Du er den, der mærker, hvis stemningen ændrer sig.
Den, der lige får spurgt, om alt er okay.
Den, der helst ikke vil gøre andre kede af det.
Den, der tager kontakt, hvis der er kommet afstand.
Den, der godt kan være lidt fleksibel, hvis det gør tingene nemmere.
Og måske tænker du ikke særlig meget over det. Sådan er du jo bare.
Omsorgsfuld. Hjælpsom. En, der gerne vil have, at relationerne omkring dig fungerer.
🧭 Men der kan også ligge nogle ret stærke regler gemt i det.
Jeg skal ikke være besværlig.
Jeg skal ikke gøre nogen kede af det.
Jeg skal ikke være den, der skaber dårlig stemning.
Jeg skal ikke være ligeglad.
Og så sker der noget helt konkret.
Du siger “det er fint”, selvom der faktisk var noget, der gik dig på.
Du siger ja, selvom du helst ville sige nej.
Du tager ansvar for, at stemningen bliver god igen.
Du skriver, når den anden trækker sig.
Du forklarer dig lidt mere, end du egentlig havde brug for.
Og bagefter kan prisen komme.
Du er drænet.
Irriteret.
Føler dig overset.
Bruger alt for meget tid på en samtale eller en besked.
Savner, at nogen også kommer dig i møde.
Og det er her, du kan lære noget interessant om dig selv.
✨ DET, DER KOSTER DIG NOGET BAGEFTER, KAN GODT HAVE HJULPET DIG MED NOGET LIGE I ØJEBLIKKET.
Du sagde “det er fint”, og så slap du for uenigheden.
Du sagde ja, og så behøvede du ikke mærke den andens skuffelse.
Du tog kontakt, og så slap du for at vente og se, om den anden kom dig i møde.
Det gør handlingen ret interessant.
For hvad skulle du have været villig til at risikere, hvis du ikke havde gjort det, du plejer?
At nogen blev skuffet?
At der var dårlig stemning?
At nogen syntes, du var egoistisk, besværlig eller ligeglad?
At du ikke vidste, hvor du havde den anden?
For nogle gange fortæller vores mønstre ikke kun noget om, hvem vi har lært at være.
De fortæller også noget om, hvem vi helst ikke vil risikere at være.
Det er noget af det, vi undersøger i skyggearbejdet.
Hvis du er blevet nysgerrig på skygger og på, hvad der kan ligge bag de ting, du gør helt automatisk, har jeg skrevet mere om det på min hjemmeside.
Link i kommentarsporet ⬇️