25/11/2024
Livet som pårørende bringer ofte (ventede eller uventede) livsvilkår med sig. Vi går og kan mærke det komme. Mistrivslen. Men håber den holder sig på afstand… at det vender tilbage til den skrøbelige balance, der trods alt er.
Hos os ændrede det sig over sommeren. Og det tog en masse kræfter og tid, at komme tilbage til den skrøbelige balance, som lige nu er normalen. Der hvor vi kan bearbejde, skabe ro og balance. Der hvor vi kan dele de inderste tanker og skabe nye gode minder.
Og man tør næsten ikke tale højt om det. For tænk hvis det så netop ændrer sig igen…
Så man finder selv ro - stille midlertidig ro og nyder solopgangen.
Den er der hver dag og nogle dage mere spektakulær og smuk end andre. For lige som at vise, at hver dag er en ny dag. Vi bestemmer selv (lidt) hvordan den skal blive 🤍
