02/09/2026
Min briks har det med at gøre mig pokkers nysgerrig…måske nok mest personen, der ligger der 🌿
For når du ligger på min briks, er det sjældent nok for mig bare at vide, "hvor" det gør ondt.
Jeg vil gerne forstå hele mennesket.
Og nogle gange dukker der forbindelser op, som jeg ikke lige havde set komme.
I denne uge havde jeg både en mor og hendes voksne datter på briksen – hver for sig.
Mor var faktisk lidt bekymret for, om jeg overhovedet kunne mærke noget hos hende. Hun ville så gerne være åben, men jeg kunne fornemme, at hun samtidig var ret god til at holde på sig selv. 😉
Så jeg måtte væbne mig med tålmodighed.
Da datteren senere fortalte om det, der rørte sig i hende, blev min nysgerrighed for alvor vakt.
Der var noget, der rumsterede…
Da mor kom ind igen, kunne jeg derfor ikke lade være med at spørge:
“Hvordan gik fødslen af din datter?”
Og BUM.
Så væltede korthuset.
Jeg lyttede.
Til en historie, der pludselig satte nogle af mine fornemmelser i et helt andet lys.
Og lige dér bliver jeg mindet om, hvorfor jeg elsker det, jeg laver.
For behandling er for mig ikke bare behandling.
Kroppen kommer ikke alene ind ad døren. Det gør hele mennesket.
Med sin historie.
Sine oplevelser.
Sine relationer.
Og alt det, vi måske har været rigtig gode til at holde på.
Jeg har ikke en facitliste, og jeg lover ikke mirakler.
Men jeg er pokkers nysgerrig. ❤️
Og måske går du også rundt med noget, der bliver ved med at banke på?
En spænding. En uro. Et tilbagevendende mønster. Eller bare følelsen af:
“Der må være et eller andet, jeg ikke har fået øje på…”
Så kan det være, vi skal være nysgerrige sammen.
Du er i hvert fald velkommen på min briks. 🌿
