Poppelhaven

Ring Rutevejledning Website

Poppelhaven Stresshåndtering gennem åndedrættet, isbad, saunagus og naturterapi 🌬️❄️🔥🌱

Åndedrætskurser
1:1 sessioner
Privatarrangementer
Workshops og forløb til erhverv

07/10/2026

Du lovede dig selv, at næste gang ville du gøre noget andet.

Du ved godt, du overtænker.

Du ved godt, du siger ja, når du egentlig mener nej.

Du ved godt, du bliver vredere, end situationen kalder på.

Du ved godt, du begynder at kontrollere, når du bliver utryg.

Måske har du endda forstået hvorfor.
Alligevel sker det igen.

Den samme knude i maven.
Den samme besked, du fortryder at have sendt.
Den samme irritation over dit barn.
Den samme tavshed mellem dig og din partner.

Og bagefter kommer frustrationen:
Hvorfor fanden bliver jeg ved, når jeg godt ved, hvad jeg gør?

Måske fordi det, du prøver så hårdt på at slippe af med, ikke bare er et problem.
Det har også været en løsning.

Kontrollen kan være det, du gør, når uvisheden bliver for svær.

Vreden kan komme, når afmagten bliver for svær at mærke.

Pleasingen kan være din måde at sikre dig, at du stadig hører til.

Overtænkningen kan holde dig beskæftiget med at finde et svar på noget, der ikke kan tænkes væk.

Det gør ikke adfærden rigtig.
Men det gør den meningsfuld.

For hvis du kun forsøger at fjerne adfærden, risikerer du at tage din gamle løsning fra dig uden at forstå, hvad den har forsøgt at løse.

Så måske er spørgsmålet ikke kun:
Hvordan får jeg mig selv til at holde op?

Men:
Hvad sker der i mig, lige før jeg gør det, jeg altid gør?

Hvad forsøger jeg at slippe for at mærke lige dér?

Det er ofte dér, forandringen begynder.
Ikke i endnu et løfte om at tage dig sammen.
Men i at blive hos dig selv længe nok til at opdage, hvad der faktisk sker, og langsomt erfare, at du kan vælge anderledes.

Ikke perfekt. Ikke hver gang.

Men nok gange til, at det gamle ikke længere behøver styre dig.

Det er noget af det, vi arbejder med i NATURKRAFT 🌱

Hvis du er træt af at forstå dit mønster uden faktisk at kunne ændre det, så skriv FORANDRING til mig.

Læs mere om NATURKRAFT Forløbet her:

https://poppel-haven.dk/naturkraft

🔥 SWEATY ECSTATIC DANCE 🔥Poppelhavens Sauna Ritualer rykker ud i verden 🌱Fredag d. 13. november kl. 18.30–21.30 låner vi...
05/10/2026

🔥 SWEATY ECSTATIC DANCE 🔥

Poppelhavens Sauna Ritualer rykker ud i verden 🌱

Fredag d. 13. november kl. 18.30–21.30 låner vi varmen hos Poppelly Wellness til tre timers Sweaty Ecstatic Dance.

En sanselig rejse gennem varme, musik og bevægelse.

Varmen åbner kroppen.

Musikken får lov at bære.

Og du inviteres til at mærke, bevæge dig og give lidt mere slip på hovedet.

Du behøver ikke kunne danse.

Du skal bare komme, som du er. 🔥

Tre timer med sauna, musik, bevægelse, kulde, nærvær og fællesskab.

📍 Poppelly Wellness
📅 13. november
⏰ 18.30–21.30
🎟️ Begrænset antal pladser

Book din plads via poppel-haven.dk 🌱

Jeg glæder mig til at lade mig bevæge sammen med dig 🔥

Kærlig hilsen

Steffen

Du kan godt forstå dit mønster uden at kunne ændre det.Du kan vide præcis, hvorfor du reagerer, som du gør.Du kan have t...
02/10/2026

Du kan godt forstå dit mønster uden at kunne ændre det.

Du kan vide præcis, hvorfor du reagerer, som du gør.

Du kan have talt om det, analyseret det og forstået sammenhængen.

Og alligevel står du dér igen.

Måske er det midt i en samtale med din partner.

Du havde egentlig besluttet dig for, at denne gang ville du lytte. At du ikke straks ville forsvare dig eller forsøge at forklare, hvad du mente.

Men så bliver der sagt noget.

Du mærker måske kroppen spænde lidt op. En uro i maven eller en klump i halsen. Og før du rigtig når at opdage, hvad der sker, er du allerede i gang.

Måske forsvarer du dig.
Måske trækker du dig.

Måske bliver stemmen skarpere, end du havde ønsket.

Måske kan du godt mærke, at dit system er aktiveret eller på vej til at lukke ned.

Men du ved ikke, hvordan du holder hjertet åbent og forbliver nysgerrig.

Du ved ikke, hvordan du finder den ro, der skaber plads til at vælge din respons i stedet for bare at reagere impulsivt.

Og bagefter kommer måske den velkendte tanke:

Hvorfor gjorde jeg nu det igen? Jeg ved jo godt, hvad der sker.

Men forståelse er ikke altid det samme som forandring.

For vores mønstre lever ikke kun i vores tanker. De viser sig også i kroppen, i følelserne og i de automatiske reaktioner, der kan være i gang, før vi når at tænke os om.

Det er en af grundene til, at jeg i mit terapeutiske arbejde ikke kun er optaget af, hvorfor du reagerer, som du gør.

Jeg er mindst lige så optaget af, hvad der sker i dig, mens det sker.

Kan du begynde at opdage reaktionen lidt tidligere?

Kan du mærke kroppen, før ordene kommer?
Kan der med tiden opstå bare en lille smule mere plads mellem det, du mærker, og det, du gør?

Det er blandt andet dér, jeg oplever, at arbejdet med kroppen, nervesystemet og vores følelsesmæssige intelligens bliver vigtigt.
Ikke fordi målet er, at vi aldrig bliver ramt, vrede, bange eller kede af det.

Men fordi vi kan blive bedre til at forstå vores egne signaler og få flere muligheder for, hvordan vi handler på dem.

Det er også en central del af NATURKRAFT.

Et individuelt og dybdegående forløb, hvor vi ikke kun arbejder med forståelsen af dine mønstre, men med hvordan de faktisk viser sig i dit liv, dine relationer og din krop.

Og fordi forandringen sjældent kun foregår i terapirummet, har du også mulighed for støtte fra mig mellem vores sessioner.

Hvis du kan genkende noget af dig selv i det her og er nysgerrig på, om NATURKRAFT kunne være noget for dig:

Skriv en DM med FORANDRING til mig. 🌱

Jeg er begyndt at opdage, hvor stor forskel der er på at forstå sit mønster og faktisk kunne handle anderledes, når det ...
16/09/2026

Jeg er begyndt at opdage, hvor stor forskel der er på at forstå sit mønster og faktisk kunne handle anderledes, når det bliver aktiveret. 🌱

Jeg kan godt forstå mig selv.

Jeg kan se, hvor mine reaktioner kommer fra. Jeg kan opdage mine mønstre, tale om dem, analysere dem og nogle gange endda være ret klog på dem. 🧠

Jeg kan også beslutte mig for, hvordan jeg vil reagere næste gang.

Og så sker livet.

Jeg bliver presset. Bange. Forelsket. Afvist. Usikker. Træt.

Og pludselig står jeg alligevel midt i præcis den reaktion, jeg troede, jeg havde forstået mig ud af. 🙈

Det er måske en af de lidt irriterende sandheder ved personlig udvikling: Vi kan blive enormt dygtige til at forstå os selv uden nødvendigvis at forandre ret meget.

For indsigt er vigtig. Men indsigt er ikke det samme som forandring.

Forandringen viser sig først, når livet rammer, og jeg langsomt opdager, at jeg faktisk har fået mulighed for at gøre noget andet.

At jeg mærker mig selv lidt tidligere.
Bliver i kroppen lidt længere.
Stopper op, før automatikken tager styringen.
Sætter den grænse, jeg plejer at sluge.
Bliver i en svær følelse uden straks at flygte fra den, forklare den eller få den til at forsvinde.

Og nogle gange lykkes det ikke. 🤷‍♂️

Nogle gange opdager jeg først bagefter:

Nå. Der skete den igen.

Men måske er dét også en del af forandringen. At opdage det tidligere. Tage ansvar. Reparere. Og prøve igen. ❤️

Jeg tror mindre og mindre på personlig udvikling som et projekt, hvor vi skal optimere os frem til en mere rigtig version af os selv.

Jeg tror mere på, at arbejdet handler om at få større frihed.

Frihed til ikke altid at skulle reagere ud fra det, vi engang lærte var nødvendigt.

Frihed til at mærke, hvad der faktisk sker i os nu.

Og frihed til langsomt at begynde at vælge anderledes. 🫶

Det er også blevet en vigtig del af den måde, jeg arbejder terapeutisk på.

Ikke kun:

Hvad forstår du?

Men:

Hvad sker der i dig, når livet faktisk sker?

Og måske er det dér, den egentlige forandring begynder:

Ikke når du forstår, hvorfor du gør, som du gør.
Men når du opdager, at du rent faktisk har mulighed for at gøre noget andet. ✨🌱

Kærlig hilsen

Steffen

I mit arbejde som terapeut har jeg igen og igen set, hvor svært det kan være at skabe en reel forandring i sit liv.Og je...
11/09/2026

I mit arbejde som terapeut har jeg igen og igen set, hvor svært det kan være at skabe en reel forandring i sit liv.

Og jeg kender det også fra mig selv.

I min egen personlige rejse har jeg oplevet, hvor stor forskel der kan være på at vide, hvad jeg gerne vil forandre, og faktisk lykkes med at leve anderledes.

Vi kan forstå vores mønstre. Vi kan se, hvor de kommer fra. Vi kan beslutte os for, at nu skal noget være anderledes.

Og alligevel kan vi stå midt i den samme reaktion igen, når livet rammer, når vi bliver pressede, eller når gamle mønstre tager over.

Det er en af grundene til, at jeg har skabt NATURKRAFT. 🌱

Et dybdegående 12-ugers terapeutisk forløb til dig, der mærker, at noget i dit liv kalder på en grundlæggende forandring, og som ikke ønsker at stå alene med arbejdet.

I 12 uger arbejder vi ikke kun med at forstå det, der står i vejen. Vi arbejder med det i samtalen, kroppen, åndedrættet og nervesystemet, og ikke mindst ude i dit virkelige liv mellem vores sessioner.

For det er dér, forandringen skal kunne leve.

Du skal gå skridtene selv.
Men du behøver ikke gå dem alene.

Hvis du mærker, at tiden er kommet, så ræk ud.

Første skridt er en gratis og uforpligtende telefonsamtale på 15–20 minutter, hvor vi sammen mærker efter, om NATURKRAFT er det rigtige næste skridt for dig.

Læs mere her:
poppel-haven.dk/naturkraft

På Instagram finder du linket direkte i min profil.

Kærlig hilsen

Steffen

Tilbage til åndedrættet 🌬️🧊 - Back to basic.Den 15. september inviterer jeg igen til åndedrætstræning og isbad i Poppelh...
03/09/2026

Tilbage til åndedrættet 🌬️🧊 - Back to basic.

Den 15. september inviterer jeg igen til åndedrætstræning og isbad i Poppelhaven.

Vi begynder med en kort introduktion og opvarmning og arbejder derefter i cirka en time med åndedrættet og forskellige former for breathwork.

Til sidst får kroppen lov til at blive helt stille. Du ligger bare og mærker, hvad der foregår på indersiden, mens åndedrættet finder sin egen rytme igen.

Derefter skifter vi gear og går i isbadet, hvor du får mulighed for at tage arbejdet med åndedrættet med ind i kulden.

Og selvfølgelig lander vi bagefter med en varm kop te.

📅 15. september kl. 19
📍 Poppelhaven, Grevinge · Odsherred

Du behøver ikke have erfaring med breathwork eller isbad.

Du skal bare kunne trække vejret. Resten finder vi ud af sammen. ❤️

Book din plads via poppel-haven.dk

Kærlig hilsen

Steffen

02/09/2026

Nu i fuld udgave 🫣😅
Et lille Check- in herfra. Jeg savner jer derude 🔥💚🌱

24/07/2026

Jeg glæder mig til at svede med dig 🔥🔥🔥

07/07/2026

26/06/2026

Og hvis i er to, så finder vi ud af det 😊🔥

Adresse

Egebjergvej 374
Grevinge
4571

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Poppelhaven offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del