Flemming Tiro Lund - Hypnoterapeut & Coach

03/09/2026

Hvis du bliver negativ påvirket af andre mennesker eller den verden du befinder dig i, så lyt her …

Hvis du i stedet venter på, at de mennesker eller verden omkring dig, forandrer sig, så venter du forgæves …

01/09/2026

Vent ikke med det knus. ❤️

Giv det, fordi du mener det.
Giv det, fordi du ikke kan lade være.
Giv det, fordi der er mening med netop dét knus.

For et menneske, der kæmper med uro, ensomhed, sorg eller lavt selvværd, kan et ægte knus være mere end fysisk kontakt.

Det kan være en lille pause fra kampen.

Et øjeblik, hvor kroppen mærker:
Jeg er tryg. Jeg er set. Jeg er ikke alene.

Men spørg først:
„Må jeg give dig et knus?“

For det stærkeste knus er ikke det, du bare giver.
Det er det, den anden føler sig tryg ved at modtage. ❤️

31/08/2026

Vi bliver formet af de mennesker, vi er omkring.

Vi er ikke nødvendigvis den, vi tror, vi er.

For noget tid siden, så jeg en far gå rundt med sine to børn. Jeg kunne ikke lade være med at observere dem længe.

Faderen havde et meget bestemt ansigtsudtryk. Det ændrede sig ikke, uanset om han gik, købte noget, kiggede på børnene eller så på sin kone.

Sønnen på 3-4 år havde et tomt og nærmest ligegyldigt ansigtsudtryk.

Datteren på omkring 10-12 måneder, smilede, lavede ansigtsudtryk og søgte igen og igen efter sin fars respons.

Men den kom ikke.

Og jeg tænkte:

Hvor længe bliver vi ved med at søge det, vi ikke får?

Og hvad sker der, når vi til sidst holder op med at søge?

Måske er noget af det, vi kalder vores personlighed, i virkeligheden noget, vi har lært at blive.

29/08/2026

29/08/2026

Introvert eller ekstrovert – hvorfor bliver det ene ofte gjort mere sårbart end det andet?

Mine erfaringer fra skolehjem-samtaler er faktisk et godt eksempel.

Den introverte elev bliver måske bedt om at:

• tale lidt mere i klassen
• række hånden op noget oftere
• turde sige sin mening højt

Og det bliver ofte sagt med en bekymring, som noget man forsøger at pakke ind i omsorg.

“Hun er lidt tilbageholdende.”
“Han skal blive bedre til at markere sig.”
“Vi vil gerne have, at hun siger noget mere.”

Det kan hurtigt komme til at lyde som noget sårbart, at noget er forkert.

Men den ekstroverte elev får ofte den modsatte besked:

• tale lidt mindre
• give plads til andre
• ikke altid række hånden op først

Og her bliver det ofte sagt på en helt anden måde.

“Hun er lidt frisk.”
“Han fylder godt nok lidt.”
“Hun har meget på hjerte.”

Måske med et smil.

Men hvorfor er det sådan?

Hvorfor bliver det at være stille ofte gjort til en fejl, der skal arbejdes med – mens det at fylde meget lettere bliver gjort til en charmerende personlighedsting?

At være introvert er ikke en fejl.
At være ekstrovert er heller ikke en fejl.

Den ene har måske brug for mere tid til at tænke, og mere tryghed, før ordene kommer.

Den anden tænker måske bedst, mens ordene allerede er på vej ud.

Begge dele kan være en styrke.

Og begge dele kan have brug for justering.

For den introverte handler det ikke nødvendigvis om at blive mere ekstrovert.

Og for den ekstroverte handler det ikke nødvendigvis om at blive mere introvert.

Det handler om at lære at bruge det man har.

At den stille også tør fylde, når det er vigtigt.

Og at den meget talende også kan give plads, når det er vigtigt.

Målet er ikke at ændre personligheden.
Målet er at kunne vælge adfærd.

For der er stor forskel på:

“Jeg er sådan.”

og

“Jeg kan også gøre sådan.”

Det sidste er efter min mening den stærkeste pointe – personlighed er ikke det samme som begrænsning, men at man træffer valg, selvom det er svært.

28/08/2026

ER DU NERVØS – ELLER ER DIN KROP VED AT GØRE DIG KLAR?

Når jeg skal holde foredrag, mærker jeg spændingen.

Jeg glæder mig.

Og jeg ved, at jeg er god til det.

Alligevel reagerer min krop.

Jeg kan mærke nervøsiteten i maven.
Min puls stiger, bare jeg tænker på det.
Jeg mærker uro i kroppen.
Jeg bliver tør i munden.
Og nogle gange kan jeg pludselig ikke huske, hvad jeg skal sige.

Det interessante er:

De samme reaktioner kan opstå ved angst.

Høj puls.
Uro i kroppen.
Spændinger i maven.
Tør mund.
Tankemylder.
Og følelsen af ikke helt at kunne tænke klart.

Så hvad er forskellen?

Det er ikke nødvendigvis kroppen.

Det kan være den betydning, vi giver kroppens signaler.

Når jeg mærker hjertebanken inden et foredrag, tænker jeg:

“Jeg glæder mig. Min krop gør sig klar.”

Hvis jeg i stedet tænkte:

“Jeg er nervøs. Det her går galt. Jeg kan ikke finde ud af det.”

…så kunne præcis den samme hjertebanken pludselig føles som fare.

Og her ligger noget vigtigt.

Kroppen kan reagere ens, selvom hjernen fortæller to helt forskellige historier.

Forventning kan mærkes som uro.

Spænding kan mærkes som nervøsitet.

Og nervøsitet behøver ikke betyde, at du ikke kan.

Måske betyder det bare:

“Det her er vigtigt for mig.”

Hos Tiro Hypnose arbejder jeg blandt andet med det, der sker mellem kroppens signal og den betydning, du automatisk giver dem.

For du behøver ikke nødvendigvis lære at få kroppen til aldrig at reagere.

Du kan lære at mærke reaktionen…

uden at blive bange for den.

Og måske opdage:

“Jeg er ikke ved at miste kontrollen.”

“Jeg er bare spændt.”

“Min krop prøver faktisk at hjælpe mig.”

Det er en helt anden måde at møde sig selv på.

Og det kan være begyndelsen på en helt anden oplevelse af angst, nervøsitet og usikkerhed.

(Videoen er bare et eksempel på den måde jeg holder foredrag)

26/08/2026

Terapeutens ritualer og vaner, inden klienten kommer ind ad døren 🤗❤️

Flemming Tiro Lund - Hypnoterapeut & Coach

25/08/2026

Vi har alle
brudt vores egne regler
for en, vi holdt af.

Vi har alle
sagt ting i et øjeblik,
som vi senere ville ønske,
vi kunne tage tilbage.

Vi har alle
haft øjeblikke i livet,
som vi gerne ville
tilbage til
og opleve igen.

Vi har alle
elsket nogen lidt for meget,
givet lidt for meget af os selv
og lært, at vi ikke altid
skal glemme os selv
for at være der for andre.

Men selv om vi ved,
at det kunne gøre ondt,
ville vi sikkert gøre det hele igen.

For det er vel også
det at være menneske.

25/08/2026

❤️