31/08/2026
Vi bliver formet af de mennesker, vi er omkring.
Vi er ikke nødvendigvis den, vi tror, vi er.
For noget tid siden, så jeg en far gå rundt med sine to børn. Jeg kunne ikke lade være med at observere dem længe.
Faderen havde et meget bestemt ansigtsudtryk. Det ændrede sig ikke, uanset om han gik, købte noget, kiggede på børnene eller så på sin kone.
Sønnen på 3-4 år havde et tomt og nærmest ligegyldigt ansigtsudtryk.
Datteren på omkring 10-12 måneder, smilede, lavede ansigtsudtryk og søgte igen og igen efter sin fars respons.
Men den kom ikke.
Og jeg tænkte:
Hvor længe bliver vi ved med at søge det, vi ikke får?
Og hvad sker der, når vi til sidst holder op med at søge?
Måske er noget af det, vi kalder vores personlighed, i virkeligheden noget, vi har lært at blive.