21/08/2026
🔥 De to kæmper side om side 🔥
Når du arbejder med dine uhensigtsmæssige mønstre og efterhånden mærker så meget tryghed indeni, at du kan sige fra - fra et rent og autentisk sted.
Så sker det her;
Dit gamle mønster vil ikke være med til at blive overrulet af dit ægte jeg, så det kæmper.
Det gamle mønster kommer med angst, som bunder i skyld og skam. -Kan jeg tillade mig at sige nej, det er jo synd for hende. Jeg plejer at være den, der gør og fixer xyz.
Vær rolig hvis du kan.
Processen er helt normal.
Du kommer ikke bare fra A til B, og så er du fremme og hjemme i dig selv
Rejsen går over svært fremkommelige indre bjerge, hvor luften er tynd. Nogle steder skal du kravle over klipper og din sikkerhed er truet. Andre gange er du i en rolig dal, hvor du kan nyde solen på dit ansigt og hvile krop og sind.
Husk at du vil møde hjælpere på din vej. En vis kvinde der har et råd til dig og som hjælper dig og nærer dig, så du får kraft og mod til at fortsætte din rejse. Rejsen hjem. Din helterejse!
Det tager tid at arbejde med de gamle uhensigtsmæssige mønstre.
Og de vil bokse sig frem igen for at få dig til at blive i det du kender. Det "kendte" - men det kendte er også som gammelt surt stillestående vand - der er ingen liv.
Hvis du vil leve ud fra dit ægte og rene jeg, så på med vandrestøvlerne og begiv dig ud på din helterejse. Rejsen hjem.
Når du kommer hjem vil du med begejstring opdage, at vandet i kilden er ren, og at du står fast og grounded i dig selv
Og det gamle uhensigtsmæssige mønster?
Det takker du for at have hjulpet dig med at overleve og siger, at nu tager du over herfra.
💫
❤️ Esma.