09/10/2026
‼️ Neurologisk problem - eller “blot” et vævsmæssigt problem ?
Hvad tænker du?
Tove var lidt over 4 uger gl. da Dorit skrev og bad mig om et ærligt skøn. Tove og resten af kuldet var tjekket efter fødsel og alt havde været helt normalt indtil nu. Men nu havde hun pludselig ikke rigtig kontrol over nakken, hun “kiggede stjerner” og ville ikke bevæge sig omkring.
Jeg rykkede akut ud, og heldigvis viste det sig “blot” at være det vi håbede - et mobilitetsmæssigt problem og væv der var “frosset” og forkrampet.
Vi formoder at hun ved et hændeligt uheld er blevet skubbet til eller trådt på af en af de voksne. Uheld der sker - sjældent - men de kan ske. Og små som de er, skal der ikke så meget til.
Dagen efter første behandling var hun klart bedre, hvilket fortalte os at vi havde fat i noget af det rigtige - og at frygten for at der var tilstødt hende et neurologisk problem ikke længere lå først for. Dyrlægebesøg blev sat på hold.
Hun blev bedre dag for dag, og efter endnu en behandling, et par dage efter den første, vendte Tove tilbage i fuldt vigør og med fuld og normal kontrol over sin krop, sin nakke og sit hoved. Traumet havde sluppet vævet.
Igår så jeg hende igen uden at finde noget på hende.
Hun er godkendt til fint brug og forventligt får hun ingen men’.
Når jeg behandler - også hvalpene - sker det med stor respekt for, og indføling i kroppens strukturer, og med respekt for hvor langt hunden vil og kan lade mig arbejde. Hvis traumerne skal slippe vævet, skal vi arbejde med og ikke imod.
Mit håndværk er en magi-terning af osteopati, healing og traumeterapi, bindevævs og muskelterapi, triggerpunktsterapi, indføling og masser af tålmodighed.
Det kræver ydmyghed, respekt og viden om hvordan tingene hænger sammen.
Tove er frisk - og jeg skulle hilse fra hende og sige at livet er en fest ♥️♥️ Så husk at nyde det.
Tusind tak for lån og ikke mindst for tilliden Dorit & Hugo 🦋
Kærligst Sys
‼️ Status dagen efter 2. behandling finder du i kommentarsporet.