24/09/2026
Du mangler ikke viljestyrke
De fleste tror, at sult er simpelt. Enten er du sulten – eller også er du ikke. Men i virkeligheden arbejder vi med to forskellige systemer, når det kommer til spisning.
Homoestatisk og hedonisk spisning. Og det er præcis her, mange bliver overraskede.
Homoestatisk spisning er den ægte sult. Det er kroppens behov for energi og næring. Den kommer gradvist, mærkes fysisk i kroppen og forsvinder igen, når du har fået nok at spise. Det er den type sult, der hjælper os med at holde balance i kroppen, hvis vi lytter til den.
Hedonisk spisning er noget helt andet. Den handler ikke om behov – men om lyst. Den opstår, når hjernen søger belønning, ro eller nydelse. Det kan være, når du ser noget lækkert, er træt, stresset eller bare har brug for et break. Her er det ikke kroppen, der mangler energi – det er hjernen, der søger noget.
Forskellen er vigtig, for mange tror, de mangler viljestyrke, når de i virkeligheden bare reagerer helt normalt på et system i hjernen, der er designet til at søge belønning.
Jeg møder det her hver eneste dag i mit arbejde hvor jeg ofte hører.�
“Jeg forstår det ikke – jeg var jo ikke sulten” Men de var i et hedonisk drive.
Det betyder også, at løsningen ikke bare er at “tage sig sammen”. Det handler om at forstå, hvad der driver din adfærd.
Typisk ser jeg at….
* Mange med vægttabsønske eller overspisning har et stærkt hedonisk drive
* Uregelmæssig spisning og for lidt mad øger risikoen for lystspisning
* Stress, træthed og følelser gør det sværere at mærke kroppens signaler
Så hvad er løsningen? Og her kan de være mange veje at gå.
Men en god ting er at starte med at få struktur på sine måltider og spise næringsholdige fødevarer så er det langt nemmere for kroppen at sende klare signaler.
Derudover handler det om bevidsthed – at kunne skelne mellem jeg er sulten og jeg har lyst.
Og så handler det om noget, mange overser, miljø og hverdag.
Hvis du konstant er omgivet af triggers, er træt og presset, så vil det hedoniske system vinde langt oftere.
Det her er ikke et spørgsmål om disciplin. Det er biologi og adfærd.
Når du forstår forskellen på de to – og lærer at arbejde med dem i stedet for imod dem – så begynder tingene at give mening. Og det er ofte der, forandringen starter.
Hvis du kan genkende dig selv i det her, så er du langt fra alene!