Psykomotorisk Terapi v/ Kevin Petersen

Ring Rutevejledning

Psykomotorisk Terapi v/ Kevin Petersen Mit navn er Kevin, er Psykomotorisk terapeut. Formålet med denne side er at sprede viden om mit fag. Lige nu er jeg på 6. semester.

Hej,
Mit navn er Kevin, jeg er 44 år og i gang med at uddanne mig til psykomotorisk terapeut. På denne side vil jeg skrive lidt om hvad en PMT er, samt gøre opmærksom på hvad jeg allerede nu kan tilbyde af elevbehandlinger.

Så er vi i gang!
05/08/2026

Så er vi i gang!

Hvad giver dig jordforbindelse?Sommerferien er for mange det tidspunkt, hvor hverdagen sænker farten, og der bliver lidt...
24/07/2026

Hvad giver dig jordforbindelse?

Sommerferien er for mange det tidspunkt, hvor hverdagen sænker farten, og der bliver lidt mere plads mellem aftalerne.

Måske kan den plads bruges til at være nysgerrig.

Ikke nødvendigvis på, hvad man bør nå, men på hvad der faktisk giver ro, energi og en god fornemmelse i kroppen.

Restitution behøver ikke altid betyde, at man går fuldstændig i stå, sover hele dagen og ikke laver noget. Nogle gange har vi selvfølgelig brug for netop dét. Andre gange findes restitutionen i noget, vi aktivt vælger at gøre.

Måske er det at ringe til en ven eller kammerat, man ikke har fået talt ordentligt med i en travl hverdag.

Måske er det en lang tur i skoven. I stilhed eller med opmærksomheden rettet mod lydene, duftene og det liv, der bevæger sig omkring en.

Måske er det at tænde et bål alene eller sammen med andre. Riste skumfiduser, drikke en kop kaffe eller bare sidde og se flammerne danse.

Det kan også være at tage ud og danse, mærke musikken i kroppen eller opleve en koncert, der for en stund får tankerne til at træde i baggrunden.

Jordforbindelse behøver ikke være stille.

Den kan også findes i bevægelse, rytme, latter, musik og nærvær med andre mennesker.

Jeg har selv valgt at sætte større fokus på min træning denne sommer. Ikke kun for at blive stærkere, men også for at være nysgerrig på kroppen, afprøve nye øvelser og mærke, hvad der giver energi, og hvad der kræver lidt mere tilvænning.

Det handler ikke om at fylde ferien med endnu et program, der skal gennemføres.

Det handler måske snarere om at undersøge:

Hvad sker der med mig, når jeg bevæger mig?

Hvornår mærker jeg mig selv tydeligst?

Hvad gør mig rolig, levende eller fuld af energi?

Og er det, jeg plejer at kalde afslapning, egentlig også det, der giver mig mest tilbage?

For nogle findes roen i stilhed og alenetid. For andre findes den på et dansegulv, til en koncert, under en træning eller i en lang samtale med et menneske, man holder af.

Der er ikke nødvendigvis ét rigtigt svar.

Måske er sommerferien blot en anledning til at være lidt mere nysgerrig på sit eget.

Hvad giver dig jordforbindelse?

Aften ro crossfit, skal være klar til de nye elever😅
14/07/2026

Aften ro crossfit, skal være klar til de nye elever😅

Så er skoleåret slut, og det er tid til at se tilbage på de sidste måneder.Først og fremmest har jeg fået en rigtig god ...
04/07/2026

Så er skoleåret slut, og det er tid til at se tilbage på de sidste måneder.

Først og fremmest har jeg fået en rigtig god nyhed.

Min ansættelse på FGU er blevet forlænget, så jeg fortsætter efter sommerferien og følger eleverne videre ind i det nye skoleår. Det er jeg både glad for og taknemmelig over. Holdet vokser, og vi forventer endnu flere elever efter sommerferien. Det bliver spændende at være en del af den fortsatte udvikling.

De sidste uger har budt på mange forskellige oplevelser.

Vi havde fornøjelsen af at tage ni elever med på hyttetur i Sverige i forbindelse med vores krop-psyke-modul. Tidligere på ugen havde eleverne sammen med H&K-værkstedet (Handel og Kundeservice) og USP-værkstedet (Omsorg, Sundhed og Pædagogik) arbejdet med en psykomotorisk behandling af spændingshovedpine. Det var en spændende dag, hvor elever fra forskellige værksteder fik mulighed for at mødes omkring en fælles faglig oplevelse.

I Sverige mødte vi hinanden i nogle helt andre rammer end dem, hverdagen normalt tilbyder.

Der blev brugt tid i naturen, i saunaen, i vildmarksbadet og i søen. Ikke fordi varme og kulde var et mål i sig selv, men fordi eleverne fik mulighed for at være nysgerrige på, hvordan kroppen reagerer, og hvordan forskellige måder at regulere sig selv på opleves.

Vi arbejdede også med naturterapeutiske øvelser. En af dem gik ud på, at eleverne skulle bygge en ramme af naturens egne materialer og placere den et sted, hvor udsigten betød noget for dem. Efterfølgende fortalte de om deres valg. Det blev til nogle virkelig fine refleksioner om minder, følelser og oplevelser, som naturen vækkede hos dem.

Torsdag aften sluttede vi af med en gallamiddag.

Der var én regel: Telefonerne blev liggende væk fra bordet.

Den regel blev respekteret af alle.

Den oprindelige plan var klassisk musik, men eleverne argumenterede godt for, at vi kunne finde et kompromis. Derfor endte aftenen med bossa nova-fortolkninger af moderne musik. Det blev en hyggelig aften og et godt eksempel på, at man godt kan holde fast i en ramme og samtidig være lydhør over for gode idéer.

Ugen efter deltog jeg i Copenhell sammen med Danske Psykomotoriske Terapeuter.

Det var inspirerende at mødes med kolleger fra hele landet, få ny faglig inspiration og vende hjem med nye refleksioner til både undervisningen og mit arbejde som psykomotorisk terapeut.

Derefter gik eleverne ind i den sidste del af skoleåret, hvor værkstedet blev gjort klar til sommerferien.

Skoleåret sluttede med dimission.

Her sagde vi blandt andet farvel til en af vores egne elever.

Da han begyndte hos os, var han stille, tilbageholdende og usikker. Langsomt fandt han tryghed, begyndte at fylde mere i fællesskabet og turde drømme om, hvad der skulle ske efter FGU.

Vi ved endnu ikke, hvilken vej han vælger.

Men vi ved, at han går herfra med mere ballast, større tro på egne evner og en stolthed, der var tydelig at se, da han modtog sit uddannelsesbevis.

Det er øjeblikke som dem, der minder mig om, hvorfor jeg holder så meget af at arbejde på FGU.

Nu venter sommerferien.

Jeg håber, at alle vores elever får mulighed for at lade op, få nogle gode oplevelser og møde det nye skoleår med ny energi.

Rigtig god sommer til jer alle.

4 dage på Copenhell. Træt, fyldt op og glad🤘
27/06/2026

4 dage på Copenhell. Træt, fyldt op og glad🤘

Seks ugers forsvarsmodul er nu afsluttet.Da vi gik i gang, var målet ikke at uddanne soldater. Målet var at give elevern...
12/06/2026

Seks ugers forsvarsmodul er nu afsluttet.

Da vi gik i gang, var målet ikke at uddanne soldater. Målet var at give eleverne et realistisk indblik i, hvad et arbejde i Forsvaret kan indebære, så de kunne mærke efter, om det er en vej, de har lyst til at gå.

Det er svært at afklare sig selv ved kun at læse om noget. Man er nødt til at prøve det.

Derfor har eleverne arbejdet med blandt andet kort og kompas, taktisk sanitets tjeneste for enkeltmand, signaltjeneste, samarbejde, bevægelse i terræn og den struktur, der kendetegner en militær organisation. De har været organiseret i hold, fået egne kaldetal og skulle løse opgaver, hvor de var afhængige af hinanden.

Undervejs har de også mødt fysisk træthed, mentale udfordringer og uforudsete situationer. Ikke for at presse dem unødigt, men for at give dem mulighed for at opleve, hvordan de reagerer, når tempoet stiger, og kravene øges.

Som psykomotorisk terapeut har jeg samtidig haft et naturligt fokus på den kropslige side af læringen. Vi har fortsat arbejdet med grounding, vejrtrækning, kropsbevidsthed og forskellige strategier til selvregulering. Ikke fordi én metode passer til alle, men fordi jeg ønsker, at eleverne bliver nysgerrige på deres egne reaktioner og finder ud af, hvilke værktøjer der hjælper dem, når belastningen bliver høj.

Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, er gruppens udvikling.

Nye elever er løbende kommet til og er blevet taget godt imod. Relationer er opstået på tværs, og flere elever har taget ansvar på en måde, jeg ikke havde forventet. Jeg har set unge mennesker vokse med opgaven og opdage sider af sig selv, som måske ikke havde fået plads i et mere traditionelt undervisningsmiljø.

Vi introducerede tidligt en simpel læresætning:

Først materiel, så personel, så sig selv.

For mig handler den ikke kun om militær tænkning. Den handler om at forstå, at man er en del af et forpligtende fællesskab, hvor man både har ansvar for opgaven og for dem, man står ved siden af.

Hvis der er én ting, jeg håber, eleverne tager med sig fra de sidste seks uger, så er det netop det:

At de kan mere, end de tror.

At de tør udfordre sig selv.

Og at de ikke behøver stå alene, når noget bliver svært.

En særlig glæde for mig er, at to elever allerede har besluttet sig for at søge en læreplads gennem Forsvaret. Men lige så vigtigt er det for mig, at de elever, som vælger en anden vej, gør det på et oplyst grundlag.

12/06/2026

Der har været usædvanligt stille her på siden de seneste uger.

Ikke fordi der har manglet noget at fortælle, tværtimod.

De sidste seks uger har været fyldt med undervisning på FGU, hvor vi har gennemført vores forsvarsmodul. Samtidig har jeg selv været på underviserkursus, haft en stor familiebegivenhed at planlægge og gennemføre, og hverdagen har generelt budt på et højt tempo.

Det har været en periode med masser af planlægning, uforudsete udfordringer og mange gode oplevelser.

Noget af det, jeg holder allermest af ved at undervise på FGU, er netop omskifteligheden. Ingen dage er ens, og planer kan ændre sig med kort varsel. Det stiller krav til både elever og undervisere om at kunne tilpasse sig, bevare overblikket og finde fodfæste, når virkeligheden ændrer sig.

Nu er der igen kommet lidt luft i kalenderen, og jeg glæder mig til at dele nogle af de erfaringer og refleksioner, jeg har taget med mig fra den seneste tid.

Der er nemlig sket meget, både fagligt og menneskeligt.

17/04/2026

Vi har netop afsluttet vores vagtmodul. Det er et forløb uden formelle kompetencer, men med et skarpt fokus på den praktiske virkelighed, en vagt navigerer i.

Eleverne har haft de juridiske rammer omkring nødværge (§13) og nødret (§14) mellem hænderne, genopfrisket førstehjælpen og arbejdet med konflikthåndtering, både gennem de verbale greb og bevidstheden om egen rolle i en eskalering.

Det centrale har dog ikke været den teoretiske viden alene, men nærmere hvad der sker med handleevnen, når rammerne bliver skarpe.

Vi har arbejdet med scenarier præget af pres, tempo og samtidige inputs. Det er situationer, hvor det kølige overblik kan blive udfordret, og hvor nervesystemets instinktive reaktioner træder i forgrunden.

Her opstår der forskellige mønstre:
• Nogle øger tempoet.
• Nogle mister strukturen.
• Nogle mærker systemet lukke ned.
Dette er ikke fejl, men naturlige kropslige reaktioner under pres. En del af forløbet har derfor været at undersøge, hvad der sker i kroppen, når intensiteten stiger, og hvordan man navigerer i de tilstande frem for at modarbejde dem.

Vi har set, at udfordringen ofte ikke kun ligger i selve presset, men i overgangen bagefter. Når tempoet falder, mens kroppen stadig er i alarmberedskab, kan roen paradoksalt nok mærkes som uro.

Her har vi introduceret simple kropslige greb, som vejrtrækning og opmærksomhed i bevægelse, som redskaber til at håndtere de skift, der opstår i systemet.

Læringen ser ud til at ligge i de øjeblikke, hvor eleverne opdager, hvad der fungerer for netop dem, både når presset stiger, og når det aftager igen.
Det handler om at afprøve evnen til at stå i regler, procedurer og konflikter, samtidig med at man bevarer forbindelsen til sig selv.

03/04/2026

For noget tid siden blev der afholdt en debat på valgdagen på FGU Høje Taastrup.

Debatten var for eleverne, så de kunne få et indblik i, hvordan politik foregår i praksis. Der deltog kandidater fra flere partier, og der blev sagt mange fornuftige ting.

Ventetider i psykiatrien.
Mangel på psykologer.
Behov for flere ressourcer.

Alt sammen rigtigt.

Men jeg må være ærlig:

Jeg synes, der mangler noget i den måde, politikere taler om mistrivsel på.

Det, jeg oplevede, var et meget ensidigt fokus.

Der blev talt om psykologer og psykiatere.
Om udredning og behandling.
Om samtaler og diagnoser.

Men når det kom til forebyggelse, blev det meget diffust.

Og det undrer mig.

For vi ved godt, at mistrivsel ikke kun er noget, der foregår i hovedet.

Vi ved, at stress er en belastningstilstand i kroppen.

Og vi ved også, at når belastningen stiger, så forstærker det de udfordringer, mennesker i forvejen har.

Det gælder for eksempel ved ADHD, hvor øget stress kan gøre koncentration sværere, øge impulsivitet og skabe mere uro.

Så det er ikke fordi stress er årsagen til det hele.

Men det er ofte det, der får symptomerne til at fylde mere i hverdagen.

Alligevel bliver løsningerne næsten altid tænkt kognitivt.

Samtale.
Udredning.
Diagnose.

Men hvad med kroppen?

For samtidig findes der en faglighed, der arbejder direkte med sammenhængen mellem krop og psyke.

Psykomotoriske terapeuter.

I Danmark er der omkring 1.100–1.200 erhvervsaktive psykomotoriske terapeuter.
Omkring 580 arbejder i kommunerne, primært med forebyggelse og sundhedsfremme.

I psykiatrien er tallet markant lavere.
Omkring 130 på landsplan.

Så vi har en faggruppe, der i høj grad arbejder med forebyggelse
men som fylder relativt lidt i den del af systemet, hvor mistrivsel behandles mest intensivt.

Det er ikke fordi fagligheden ikke findes.
Den gør.

Den er bare ikke tænkt ind som en central del af løsningen.

Og det er her, jeg mener, vi rammer en blind vinkel.

For hvis vi ved, at mistrivsel også handler om regulering, krop og nervesystem
hvorfor afspejler det sig så ikke tydeligere i den måde, vi organiserer vores indsats på?

Ikke i viljen til at hjælpe
men i måden vi forstår problemet på.

19/03/2026

Når ro ikke føles tryg og hvorfor dosering er afgørende

I mit arbejde som kropsterapeut og jobkonsulent har jeg mødt mennesker, hvor ro ikke opleves som noget rart.

Ikke fordi ro er farlig i sig selv.
Men fordi noget begynder at ske i kroppen.

Når nervesystemet falder ned, slipper spændinger.
Vejrtrækningen ændrer sig.
Opmærksomheden flytter sig fra hovedet og ned i kroppen.

Og så begynder man at mærke noget.

Noget der måske har været der længe, men som først bliver tydeligt, når tempoet falder.

For nogle bliver det for meget.

Det, der udefra ligner regulering, kan indefra opleves som utryghed.

Den erfaring har jeg taget med ind i min undervisning på FGU.

Da jeg startede i januar, bestod vores morgener primært af fysisk træning.
Det gav mening for eleverne. Det kendte de.

Men i takt med at relationerne blev tryggere, og strukturen i undervisningen satte sig, begyndte vi gradvist at ændre på det.

Vi lagde stadig pres på kroppen.
Men begyndte bagefter at arbejde med at falde ned.

Ikke i store spring.
Men lidt ad gangen.

Først simple øvelser.
Så mere kropsligt fokus.
Og for nogle rolige bevægelser i stedet for at ligge stille.

En elev sagde for nylig, at vedkommende havde det bedre med at bevæge sig roligt end at ligge i guidet afspænding.

Det var ikke modstand.
Det var information.

Eleven var ikke klar til stilhed.
Der var stadig brug for bevægelse for at kunne være i kroppen.

Og det er netop her, doseringen ligger.

Jeg går ikke direkte i ro med dem.
Jeg bygger vejen derhen.

Jeg kigger efter deres reaktioner.
Hvem falder til ro, og hvem bliver urolig?

Og så justerer jeg.

Ikke målet, men formen.

For nogle giver det mening at ligge stille.
For andre starter roen i bevægelse.

Og noget, som fri bevægelse, er måske slet ikke relevant endnu.

Det er ikke alt, der passer til alle.
Og det er ikke alt, der passer til en målgruppe som denne.

Derfor handler det ikke om at finde én rigtig metode.

Det handler om at kunne mærke:

Hvornår er det for meget?
Hvornår er det for lidt?
Og hvad er næste skridt for netop den gruppe, jeg står med?

Kroppen husker.

Den husker belastning.
Den husker mønstre.
Den husker, hvad der har været nødvendigt for at komme igennem.

Og derfor reagerer den ikke på, hvad der er bedst.

Den reagerer på det, den kender.

Måske er det ikke roen, der er farlig.
Måske er den bare uvant.

Og måske er målet ikke, at de unge finder ro.

Måske er målet, at de langsomt lærer at kunne være i den.

Adresse

Å
Nivå
2990

Telefon

+4526854223

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Psykomotorisk Terapi v/ Kevin Petersen offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori