Diætist & coach Inger Bols - Slip ud af Slankekursforstyrrelsen

Diætist & coach Inger Bols - Slip ud af Slankekursforstyrrelsen Klinisk diætist & cert. ACT-coach/
Aut. af Sundhedsstyrelsen

Speciale i overspisning, sportsernær Danmarks første vægtneutrale diætist.

Fordi sundhed og velvære er meget mere end din vægt. Få et helt naturligt forhold til mad og opdag friheden ved at samarbejde med din krop. Specialist i intuitiv spisning, idrætsernæring og spiseforstyrrelse

Vægten ændrede sig ikke. Det gjorde hendes liv.Jeg fik denne besked fra Hanne 10 måneder efter, hun afsluttede sit forlø...
09/09/2026

Vægten ændrede sig ikke. Det gjorde hendes liv.

Jeg fik denne besked fra Hanne 10 måneder efter, hun afsluttede sit forløb hos mig.

Det, der rammer mig i hendes besked, er ikke kun de normale blodprøver, langtidsblodsukkeret, levertallene eller EKG'et.

Det er hele billedet af hendes nye liv.

For Hanne fortæller samtidig om noget, som hun havde kæmpet med i årtier - og nu har opnået:

Fred og frihed omkring mad.
Ingen cravings.
Ingen overspisninger.
Ingen restriktioner.
Bedre søvn.
Stort set ingen reflux.

Og vægten er ikke blevet lavere.

Det er en vigtig pointe, fordi vi så ofte kommer til at gøre vægttab til selve målet for sundhed – og dermed risikerer vi at overse alt det, der faktisk kan forandre sig, når vægten ikke længere står i centrum.

Alt det vi kan opnå ved at arbejde med vores forhold til mad, bevægelse, søvn, trivsel og livskvalitet

Hanne havde brugt mere end 50 år på forestillingen om, at hun skulle – og burde kunne – blive slank.

I dag beskriver hun, hvordan hun har fået det gode liv, ved at droppe kampen mod vægten.

Det er præcis dét, vægtneutral sundhed handler om.

Ikke om at være ligeglad eller give op.

Tværtimod.

Men om at arbejde med sundheden med realistisk mål og på en omsorgsfuld måde, uden at gøre en bestemt kropsstørrelse til adgangsbilletten til et sundere liv.

Fordi sundhed, velvære og trivsel er meget mere end vægt.

Udtalelsen deles med Hannes tilladelse, og billedet er lavet med AI

05/09/2026

Hvis du kæmper med overspisninger eller “bare” alt for mange tanker og skyld og skam over mad, så kan denne frokost være meget provokerende:

-er der protein nok?
-må man godt spise lyst brød?
-er der ikke for lidt grønsager?
-er det ikke for meget fedt med både pesto, humus, oliven, avocado og mozzarella?
-det mætter jo slet ikke med lyst brød
-hvor mange kalorier er der mon i det måltid?

STOP et øjeblik.

Det er bare mad og kroppen har ikke en indre revisor, der sidder og tæller minutiøs til hvert måltid.

Når du lærer at spise uden regler og lærer at forstå og respektere kroppens naturlige signaler for sult og mæthed, kan du trygt lade dig guide af kroppen, som guider dig til, hvad og hvor meget, du har brug for at spise.

Kalorier skal ikke tælles.
De skal spises

Velbekomme 💚

Hvordan påvirker vores syn på vægt den måde, vi møder mennesker på – og hvordan kan vi arbejde med sundhed, trivsel og b...
31/08/2026

Hvordan påvirker vores syn på vægt den måde, vi møder mennesker på – og hvordan kan vi arbejde med sundhed, trivsel og bevægelse uden automatisk at gøre vægten til målestok?

Det undersøger vi på vores kommende ERFA-møde om Vægtneutral Sundhed den 19. november 2026 i Kolding for sundhedsprofessionelle.

En dag hvor ny viden møder praksiserfaringer.

Dagen byder bl.a. på oplæg fra psykolog, phd Lene Meyer og cand.scient.san., ph.d. Emma Grundtvig Gram samt mulighed for at vælge mellem et grundlæggende Crash Course i Vægtneutral Sundhed og tre workshops om:

-nydelsesfuld bevægelse
-børn og unge med høj vægt
-udbredelse af vægtneutral sundhed i en kommunal kontekst.

Der bliver også tid til frokost, networking og erfaringsudveksling med andre, der arbejder med vægtneutral sundhed.

Tid og sted: 19. november 2026 kl. 9.30–15.50 i Kolding
Pris: 475 kr. inkl. moms (særlig pris for studerende 235 kr. - 10 pladser)

Tilmeldingsfrist: 30. oktober kl. 12.00 (QR-koden på billedet med det fulde program)

Vi håber, du har lyst til at være med til en inspirerende dag med faglighed, praksis og fælles refleksion.

De bedste hilsner
Vægtneutral Sundhed i Praksis,
Et tværfagligt netværk bestående af:

Tobias Gæmelke , Cand. scient i Idræt og Fysisk, Ph.d., Ligevægtskonsulent med fokus på udbredelse af vægtneutral sundhed i Kolding Kommune

Karina Arleth Sandahl, Familiediætisten • Karina Vægtneutral børnediætist på Hvidovre Hospital og i egen praksis, cand.san. i tværvidensk. studier

Sanne Drud Lüttge Thomassen, fysioterapeut, bachelor i Idræt og Sundhed, NLP Master Practitioner og Coach, sundhedskonsulent Kolding Kommune Sanne Drud Lüttge Thomassen

Sine Gregersen Sine Klit Gregersen, Klinisk diætist, Svendborg Kommune

Lene Meyer, psykolog, phd i Binge Eating Disorder, Københavns Universitet

Kristina Ravn, sundhedsplejerske og faglig leder af Sundhedsplejen, Kolding Kommune Kristina Ravn

Line Paulin Høilund, sundhedsplejerske og sundhedskoordinator Kolding Kommune
og mig :-)

Mød også til Catrine Frederiksen Catrine Frederiksen, Klinisk diætist Rudersdal kommune og Mette Bang Andersen, BSc. Idræt og Sundhed, lærer, sundhedsvejleder i Svendborg Kommune

Så bliver livet ikke meget bedre.Svømning i kanalerne i København fredag aften med lys i svømmetasken.Det er nydelsesful...
30/08/2026

Så bliver livet ikke meget bedre.

Svømning i kanalerne i København fredag aften med lys i svømmetasken.

Det er nydelsesfuld bevægelse for mig, fordi:

-jeg var sammen med min datter og mand❤️❤️

-arrangementet tiltrækker folk i alle størrelser, aldre og nationaliteter.

-alle svømme-arter og hastigheder er repræsenteret.

Og så er det en helt særlig oplevelse at svømme i tusmørket med flere hundrede andre, og se de lysende svømmetasker, der snor sig foran og bagved en, rundt i kanalen ved Christiansborg i København.

Glæder mig allerede til næste år

Iben Jeppesen
Henrik Jeppesen

At “mad er mad” er en væsentlig del af mit arbejde med mine klienter, som kæmper med overspisning, en følelse af sukkera...
29/08/2026

At “mad er mad” er en væsentlig del af mit arbejde med mine klienter, som kæmper med overspisning, en følelse af sukkerafhængighed og følelsesmæssig spisning.

Hvorfor har det værdi?

1. Fordi regler, skyld og skam gør det umuligt at mærke, hvad din krop egentlig har brug for.

2. Fordi tanker om mad ellers kommer til at fylde ALT.

3. Fordi en fødevare i sig selv ikke er hverken sund eller usund.

Og ja, det gælder også frysepizzaer (også selvom du ikke laver salat til).

Vejen til et naturligt forhold til mad, handler om at lyst, nydelse og velvære og en betingelsesløs tilladelse til at spise - hvad du har lyst til - hvor meget du har lyst og hvornår.

Hvis det lyder for godt til at være sandt - eller ligefrem lyder angstprovokerende, så hjælper jeg også gerne dig til at få et helt naturligt forhold til mad.

Til frihed.

Velbekomme 💚

Når blikket vejer tungere end vægten - National ERFA-møde i Vægtneutral sundhedHvordan påvirker vores syn på vægt den må...
28/08/2026

Når blikket vejer tungere end vægten - National ERFA-møde i Vægtneutral sundhed

Hvordan påvirker vores syn på vægt den måde, vi møder mennesker på – og hvordan kan vi arbejde med sundhed, trivsel og bevægelse uden automatisk at gøre vægten til målestok?

Det undersøger vi på vores kommende ERFA-møde om Vægtneutral Sundhed den 19. november 2026 i Kolding.

Vi har sammensat en dag, hvor ny viden møder praksiserfaringer.

Dagen byder bl.a. på oplæg fra psykolog, phd Lene Meyer og cand.scient.san., ph.d. Emma Grundtvig Gram samt mulighed for at vælge mellem et grundlæggende Crash Course i Vægtneutral Sundhed og tre workshops om:

-nydelsesfuld bevægelse
-børn og unge med høj vægt
-udbredelse af vægtneutral sundhed i en kommunal kontekst.

Der bliver også tid til frokost, networking og erfaringsudveksling med andre, der arbejder med vægtneutral sundhed.

Tid og sted: 19. november 2026 kl. 9.30–15.50 i Kolding
Pris: 475 kr. inkl. moms (særlig pris for studerende 235 kr. - 10 pladser)

Tilmeldingsfrist: 30. oktober kl. 12.00 (QR-koden på billedet)

Vi håber, du har lyst til at være med til en inspirerende dag med faglighed, praksis og fælles refleksion.

Se hele programmet og de enkelte workshops herunder.

De bedste hilsner
Vægtneutral Sundhed i Praksis,
Et tværfagligt netværk bestående af:

Tobias Gæmelke, Cand. scient i Idræt og Fysisk, Ph.d., Ligevægtskonsulent med fokus på udbredelse af vægtneutral sundhed i Kolding Kommune
Karina Arleth Sandahl, Vægtneutral børnediætist på Hvidovre Hospital og i egen praksis, cand.san. i tværvidensk. studier
Sanne Drud Lüttge Thomassen, fysioterapeut, bachelor i Idræt og Sundhed, NLP Master Practitioner og Coach, sundhedskonsulent Kolding Kommune
Sine Klit Gregersen, Klinisk diætist, Svendborg Kommune
Lene Meyer, psykolog, phd i Binge Eating Disorder, Københavns Universitet
Kristina Ravn, sundhedsplejerske og faglig leder af Sundhedsplejen, Kolding kommune
Line Paulin Høilund, sundhedsplejerske og sundhedskoordinator Kolding Kommune
Inger Bols, Vægtneutral diætist i egen praksis og underviser i vægtneutral sundhed for Praktiserende Lægers Organisations Efteruddannelse, Master of Public Health v. Københavns Universitet.

Mød også Catrine Frederiksen, Klinisk diætist Rudersdal Kommune og Mette Bang Andersen, BSc. Idræt og Sundhed, lærer, sundhedsvejleder i Svendborg Kommune

24/07/2026
23/07/2026

Vejning af børn i skolen?

Et emne med mange meninger og følelser.

Go’ Morgen Danmark har inviteret mig i studiet i morgen sammen med en sundhedsplejerske.

Kan man veje neutralt, spørg de.

Jeg spørg: Hvad er formålet med vejningen og ved vi nok om skadevirkningerne?

Dig der læser med her:
Har du nogle erindringer om vejning fra din egen skoletid, eller har du som forældre nogle erfaringer?

Jeg er meget interesseret i at høre om dine oplevelser.

Adresse

Høbjerg Hegn 42
Helsinge
3200

Telefon

+4525338166

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Diætist & coach Inger Bols - Slip ud af Slankekursforstyrrelsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Diætist & coach Inger Bols - Slip ud af Slankekursforstyrrelsen:

Genveje

Del