12/06/2026
Jeg er ikke ærlig – derfor har jeg ingen tætte veninder
Når jeg giver min veninde ret,
selvom jeg ikke har forstået hendes pointe...
Når jeg vælger fra menukortet,
uden egentlig at vide, hvad jeg har lyst til...
Når jeg siger, jeg trives,
selvom jeg mærker en tvivl, jeg ikke kan sætte ord på...
Så er jeg ikke ærlig.
Sådan beskrev en klient sig selv.
Hun var overbevist om, at hun havde fundet forklaringen på, hvorfor hun savnede tætte venskaber:
"Jeg viser jo ikke mit sande jeg. Så selvfølgelig kommer vi aldrig rigtig tæt på hinanden."
Og hun havde på sin vis ret.
Hun var ikke altid ærlig om, hvad hun tænkte, følte eller havde brug for.
Men det var ikke det, der fangede min opmærksomhed.
Det var måden, hun så på sig selv.
For i hendes fortælling var det blevet til en dom:
"Jeg er uærlig."
Når vi gør vores reaktioner til en beskrivelse af, hvem vi er, kommer vi til at kæmpe imod os selv.
Og den kamp udspilles i kroppen.
Vi spænder op.
Holder igen.
Og det får os til at
forklare os og
forsvare os.
Det er ikke et særligt rart sted at være.
Jeg tilbød hende et andet perspektiv:
"Jeg gjorde det bedste, jeg kunne i situationen."
"Det var det, min tryghed kunne række til."
Mærk forskellen.
Den ene version skaber afstand til hende selv.
Den anden åbner for forståelse.
Men forståelse alene skaber ikke nødvendigvis forandring.
Hun havde ret i sin analyse.
Men analysen fortalte os kun, hvad der skete.
Den fortalte os ikke, hvorfor det var svært.
Det er her, jeg flytter opmærksomheden væk fra adfærden og over på det, kroppen ved.
For når vi ikke siger det, vi mener, eller står ved det, vi mærker, er det ikke problemet i sig selv.
Det er en beskyttelse – en helt legitim reaktion, når man ikke føler sig tryg.
Derfor er det ikke ærligheden, jeg er optaget af.
Jeg er optaget af det, der gør det utrygt at være ærlig.
Ser vi på det, der skaber utrygheden, og forløser det, kroppen holder fast i, bliver det lettere at mærke sig selv og stå ved det, man mærker.
I dag er hun ikke længere optaget af, om hun er ærlig nok.
Hun er optaget af at mærke sig selv.
Hun fortæller, at hun føler sig mere hjemme i sig selv.
Mere rolig.
Og når hun bedre kan mærke sig selv og sine behov, bliver det også lettere at lade andre komme tæt på.
For mig handler det ikke om at lære mennesker at blive noget - en bedre version af sig selv, f.eks.
Det handler om at hjælpe dem med at finde hjem til de dele af sig selv, som hele tiden har været der.
De dele, der rummer
kærlighed
kraft.
styrke.
De dele, som godt ved, at de er nok.
Når det, der står i vejen, slipper, begynder man at kunne træde frem som sig selv.
Måske er det værd at være nysgerrig på, om den side af dig selv, du kæmper mest med, i virkeligheden prøver at hjælpe dig.
Hvilken side af dig selv bliver du nysgerrig på, når du læser dette?
❤️❤️❤️
