31/08/2026
Er der noget man er stolt af, må man gerne sige det.
Så : Det her er jeg faktisk rigtig stolt af! ☺️
En 100-timers Yin Yoga-læreruddannelse, jeg har arbejdet på, i hvad der føles som en menneskealder, men hvor de sidste brikker snart falder på plads.
Jeg har som altid ikke villet gøre noget halvt.
Så anatomi, filosofi, undervisere, rammer og faciliteter – det skulle være det bedste, jeg kunne diske op med.
Noget jeg selv ville kunne stå inde for.
Nemlig en nærværende, faglig og praksisnær uddannelse for dig, der gerne vil forstå Yin Yoga i dybden og ville kunne formidle den videre – med plads til rigtige mennesker og rigtige kroppe.
Snart løfter jeg sløret for indhold, datoer og tilmelding.
Tak fordi I følger med og Namasté 🙏
Lasse