13/08/2026
Nogle beskeder gemmer man lidt længere end andre ♥️
Tilbage i maj måned modtog jeg denne besked fra en familie (ovenstående linjer taget ud af beskeden), som jeg har fulgt gennem et længere forløb.
Jeg blev både rørt og stolt – men mest af alt blev jeg mindet om, hvorfor jeg elsker mit arbejde ♥️
For når en familie kommer til mig, handler det sjældent kun om én ting.
Det kan være et barn, der har svært ved at spise.
En baby, der kæmper med at sutte.
Et barn, der spænder i kroppen.
Eller en forælder, der bare har en stærk fornemmelse af, at noget ikke fungerer, som det burde.
Og nogle gange er det vigtigste første skridt faktisk at blive set og forstået.
Jeg tror ikke på standardløsninger, der skal passe ned over alle børn.
Jeg tror på at undersøge grundigt, være nysgerrig på hvorfor, se på det neurologiske fundament og forstå sammenhængen mellem krop, mund, funktion og regulering.
Og så finde de greb, der giver mening for netop dét barn og den familie.
Derfor betyder det også utrolig meget for mig, når en familie bagefter fortæller, at de ikke bare har fået hjælp til deres barn – men at de forstår deres barn bedre.
Det er i virkeligheden noget af det fineste, jeg kan give videre.
Tak for tilliden ❤️
Og tak til denne familie for at give mig lov til at dele deres ord - selv ovenstående blot er et lille udsnit af den fine mail jeg modtag. Hvis du vil læse det hele kan den findes på hjemmesiden under anmeldelser ♥️
Hvis du selv står med en baby eller et lille barn, hvor noget bare ikke føles helt rigtigt, er du altid velkommen til at række ud eller booke en konsultation.
Og kender du en familie, der kunne have brug for at læse det her, så del gerne opslaget 🙏🏼♥️