22/04/2026
Jeg finder denne side enormt spænede og god til at sætte tænker i gang ift. nogle af de udtryk som vi i daglig dagen ofte italesætter som problematisk adfærd. Jeg er enige, at det er problematisk, men ikke fordi det er en udfordring for “systemet” eller den måde vi har konstrueret vores virkelighed i, men fordi det har dybe påvirkninger i den enkeltes liv og muligheder for at forstå, hvorfor den enkelte er som den er. giver nogle gode refleksioner som jeg udviklingspsykologisk og kropsterapeutisk finder virkelig brugbare. Anbefalingen er hermed givet videre. Brug det som reflekIonsramme -og husk altid din egen kritisk refleksion 😀❤️
NÅR KROPPEN STYRES AF SINE FØRSTE OVERLEVELSESSVAR
Mange neurodivergente og mennesker med tidlig belastning lever med et nervesystem, der ikke reagerer ud fra nuet, men ud fra udviklingslag, der aldrig blev færdigmodnet.
Primitive reflekser er hjernestammebårne overlevelsesmønstre.
De er nødvendige tidligt i livet. De hjælper barnet med at orientere sig, beskytte sig, bevæge sig og skabe kontakt. Men de skal træde tilbage, efterhånden som nervesystemet modnes.
Når det ikke sker, forbliver kroppen delvist organiseret fra et tidligere beredskabsniveau.
Det er ikke en fejl.
Det er en strukturel tilstand.
Her ses det, der ofte beskrives som uro, hypersensitivitet, koncentrationsvanskeligheder, motorisk usikkerhed, dissociation, hypervigilans eller indlæringsproblemer.
De skal ikke forstås som løsrevne symptomer, men som tegn på et nervesystem, der stadig arbejder gennem tidlige overlevelsesmønstre.
Det er også her, mange af de forvirrende modsætninger opstår:
Man kan forstå ting hurtigt, tænke dybt og have et rigt indre liv, men samtidig blive fuldstændig slået ud af støj, skift, rod eller for mange indtryk.
Man kan have stærke ord og klare tanker, men miste adgangen til dem, når kroppen bliver presset.
Man kan længes efter kontakt, fællesskab og nærhed, men hurtigt blive overvældet af det samme samvær, man har savnet.
Man kan virke velfungerende udefra og samtidig bruge enorme mængder energi på bare at holde sig samlet, oprejst og til stede.
Ikke fordi man er modsætningsfuld, men fordi nervesystemet er ujævnt modnet og stadig organiserer sig gennem flere lag på én gang:
Fear Paralysis Reflex, fryse-lammelsesrefleksen, er det tidligste tilbagetrækningssvar.
Når den forbliver aktiv, ligger frys, kollaps og dissociation tæt på overfladen. Man kan virke stille, fraværende eller “lukket ned”, men bagved ligger ofte et system, der oplever verden som for intens eller for uforudsigelig. Belastning udløser ikke nødvendigvis kamp. Den udløser immobilisering.
Moro-refleksen er det tidlige alarmsystem.
Når den ikke integreres, bliver forskrækkelsesresponsen forstærket. Lyd, lys, berøring, bevægelse og pludselige skift rammer hårdt. Kroppen spænder op, holder vejret, farer sammen eller mister hurtigt fodfæste. Det viser sig ofte som sensorisk overreaktion, angst, søvnforstyrrelser, emotionel labilitet og en krop, der har svært ved at vende tilbage til ro.
Asymmetrisk tonisk nakke-refleks påvirker lateralitet, øjensporing, midtlinjekrydsning og koordination.
Når den er aktiv, ses ofte problemer med at læse hen over en side, skrive flydende, orientere sig i højre og venstre eller koordinere blik og hånd. Man kan være sprogligt stærk og samtidig kæmpe med håndskrift, læsning, boldspil, balance eller kropslig sikkerhed.
Symmetrisk tonisk nakke-refleks påvirker samspillet mellem over- og underkrop.
Når den ikke er integreret, bliver det svært at sidde oprejst, holde kroppen organiseret og tænke samtidig. Man synker sammen, læner sig, vikler benene ind i stolen, skifter stilling konstant eller mister fokus, når kroppen skal holdes samlet. Det, der ofte tolkes som koncentrationsbesvær, er i mange tilfælde en neuromotorisk konflikt.
Tonisk labyrint-refleks er tæt knyttet til balance, muskeltonus, tyngdefornemmelse og vestibulær orientering.
Når den forbliver aktiv, bliver kroppen usikker i rum. Det kan vise sig som klodsethed, spændingsmønstre, dårlig balance, køresyge, svimmelhed, problemer med øjensporing og en mere grundlæggende oplevelse af ikke helt at kunne stole på kroppen som base.
Spinal Galant-refleksen holder bagsystemet i beredskab.
Den ses ofte ved taktil overfølsomhed langs ryggen, uro i siddende stilling, koncentrationsvanskeligheder og en følelse af hele tiden at blive forstyrret bagfra. Tøj mod lænden, ryglæn, berøring eller små sansestimuli kan holde systemet i latent aktivering. Kroppen finder ikke let hvile.
Set indefra mærkes dette ikke som “retinerede reflekser”.
Det mærkes som at blive ramt for hurtigt, for voldsomt og for dybt.
Som vanskeligheder med at filtrere, samle sig og finde hjem i egen regulering.
Som en krop, der ikke helt bliver et trygt sted at være. Som reaktioner, der kommer før viljen.
Som et indre liv, der ikke mangler dybde eller bevidsthed, men stabilt nok grundlag.
Uintegrerede primitive reflekser er ikke årsagen til autisme, ADHD eller andre komplekse profiler.
Men de peger på et nervesystem præget af asynkron modning. Nogle funktioner er højt udviklede. Andre er stadig bundet til tidlige overlevelseslag.
Derfor handler det ikke om adfærdskorrektion.
Det handler om modning.
Det handler om at tilbyde de sensoriske, motoriske, relationelle og rytmiske betingelser, som systemet manglede, mens det blev til.
Det, der ligner symptomer, er ofte et nervesystem, der stadig bærer sine uafsluttede udviklingsopgaver i aktiv levende form.
Illustration AI
