14/10/2026
"Jeg skal bare lige føle mig lidt mere klar …"
Hvor tit har du fortalt dig selv den sætning?
Til at sige nej.
Til at sige højt, hvad du har brug for.
Til at vælge dig selv uden først at sikre dig, at alle andre er okay med det.
Så du venter.
Og venter.
Og venter lidt mere.
På mere mod.
Mindre tvivl.
Og helst en skriftlig godkendelse fra den dårlige samvittighed 🙃
Imens siger du ja igen.
Pakker dine behov væk igen.
Og ligger bagefter og tænker: »Hvorfor gjorde jeg nu det?«
Du ved jo godt, hvad du gerne vil ændre.
Men du venter på, at det føles trygt at gøre det.
Og her kommer den lidt irriterende del 😉
Hvis du venter på, at dit nej føles lige så behageligt som dit gamle ja, kan du komme til at vente længe.
Faktisk kan du vente resten af livet, hvis trygheden skal være på plads, før du begynder.
Klar er ikke en følelse, du skal vente på.
Klar er en beslutning!
Beslutningen om, at du ikke længere vil svigte dig selv for at undgå at skuffe andre.
(Og nej … hvis beslutningen alene var nok, havde du jo ændret det for længst. Vi skal også arbejde med det i dig, der har lært, at andres skuffelse betyder, at du har gjort noget forkert.)
Du kan godt beslutte dig, selvom maven slår knuder.
Selvom du får lyst til at forklare dig.
Og selvom du endnu ikke ved præcis, hvordan du gør.
Men måske har du allerede taget den beslutning 117 gange.
Og alligevel trukket dit nej tilbage, så snart nogen blev skuffede.
Det er der, vi arbejder i UROKKELIG 🤎
Med dit indre styresystem. Det, der får dig til automatisk at tilpasse dig og tage ansvar for andres reaktioner — selv når du har besluttet noget andet.
Så du kan blive så tryg ved dig selv, at du tør stå ved dine behov og leve på dine egne præmisser.
Du skal ikke være urokkelig for at begynde.
Men du skal tage en beslutning om at gå igang.
Skriv UROKKELIG til mig i en besked, hvis du vil høre mere om forløbet 🤎